Vi udleverer os selv frivilligt til globale giganter

Facebook har ufatteligt mange flere personlige oplysninger om brugerne, end den østtyske sikkerheds- og efterretningstjeneste STASI nogensinde havde om borgerne i Østtyskland inden Murens fald. Det mener Klavs Birkholm, som sammen med Niels Frølich har redigeret bogen “De skjulte algoritmer”.

Bogen fremfører, at vi langtfra altid er klar over det, når vi udleverer oplysninger til en algoritmisk teknologi, som fx Facebook betjener sig af, og at det derfor ikke er noget, der fylder ret meget hos os. For vi har en tyrkertro på, at computerens algoritmer er objektive, og derfor tildeler vi dem nærmest en videnskabelig autoritet.

Men ifølge Klavs Birkholm, som er journalist, forfatter og foredragsholder samt direktør for tænketanken TeknoEtik, er en algoritme et computerprogram, som er præget af menneskelige antagelser og kulturelle fordomme. Derfor skal vi være meget varsomme med at udlevere vores personlige oplysninger eller deltage i store undersøgelser, hvor vi udleverer følsomme data.

Den historiske erindring er forsvundet
Forud for Facebook-skandalen i marts 2018 viste en undersøgelse i USA, at mere end 62 procent af alle Facebook-brugere var helt uvidende om, at de betjener sig af en algoritmisk teknologi, og intet tyder på, at mange flere brugere efterfølgende er blevet opmærksomme på deres indsats som meddelere for Mark Zuckerbergs informationsvirksomhed, som Klavs Birkholm kalder det.

Han mener, at det skyldes en form for historieløshed. At især de unge har glemt, hvordan det var at leve i de totalitære stater, især efter 2. verdenskrig, hvor overvågning var en del af hverdagen.

“Det virker, som om de unge i dag har glemt historien. Jerntæppet og den kolde krig siger dem ikke så meget”, siger Klavs Birkholm.

Den store overvågning
Klavs Birkholm fortæller i bogen, at STASI gennemsnitligt fik indsamlet 173.081 stykker personoplysninger om måneden med hjælp fra mere eller mindre beredvillige borgere i Østtyskland, såkaldte informanter. Til sammenligning indsamler Facebook nu 1.230.000.000 (1,23 milliarder) stykker personoplysninger om måneden. Altså mere end 7.000 gange så mange oplysninger dagligt.

“Ud over at Facebooks databank indeholder langt flere billeder, end STASIs arkiver gjorde, er der ligesom i STASI-tiden tale om et katalog over den enkelte persons længsler og drømme, seksuelle tilbøjeligheder, informationer om utroskab, sort arbejde, sympatier og antipatier, opsparing og forbrug. Det hele tilsat fotos af børn og børnebørn”, lyder det i bogen.

Demokratiet er i fare
Klavs Birkholm ser en tilbøjelighed til, at beslutninger, som tidligere blev truffet på baggrund af samtaler, mere og mere bliver taget på baggrund af automatiske processer.

“Der er en stigende tendens til, at vi ikke længere forsøger at finde årsagerne til samfundsproblemer som fx fattigdom eller trafikkaos på vejene. I stedet for at diskutere årsager interesserer vi os mere og mere for virkningerne alene. For virkningerne kan ændres med algoritmer, og det betyder, at algoritmerne får lov til at spille en stadig større rolle”, mener han.

Hvis overvågningen i Østtyskland havde været lige så massiv i 1989, hvor Muren faldt, ville den stå endnu.

“Dengang var der trods alt lommer, hvor folk kunne gemme sig og arrangere modstand mod magthaverne. Det er langt sværere i dag”, mener han.

Klavs Birkholm tror dog på, at vi kan nå at gøre noget ved den massive overvågning og den blinde tro på algoritmerne.

“Jeg tror, vi kan gøre noget i Europa, fordi vi stadig vægter friheden højt. Og vi er ved at tage nogle små skridt”, siger Klavs Birkholm, som nævner den nye persondataforordning og Margrethe Vestager, der som EU’s konkurrencekommissær har givet Google en rekordstor bøde for at bryde EU’s konkurrenceregler og har idømt Amazon og Apple bøder for at unddrage sig skat i Europa.

“Men det bliver et langt, sejt træk”.