Svært både at blæse og have mel i munden

REDAKTØRENS KOMMENTAR

Mette Frederiksen må sande, at det er svært både at blæse og have mel i munden. Efter Thorning-Corydon-æraen har S-formanden gjort meget for at genvinde de offentligt ansattes støtte.

På partikongressen i S-højborgen Aalborg i 2016 var et opgør med overdreven kontrol og detailstyring på toppen af partiets dagsorden.

“Det her er et opgør med New Public Management som styringsredskab, for at vi kan sikre mere rum til faglighed”, sagde Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen bebudede, at S vil arbejde for, at der skal bruges mindre tid på kontrol, dokumentation og administration. Hun lagde også afstand til grønthøsterbesparelser. De enkelte institutioner skal kunne beholde de penge, de eventuelt sparer et år, så de kan bruge dem på for eksempel flere ansatte.

Se det var sød musik i mange offentligt ansattes ører, og fagbevægelsen fangede signalet.

“Når det her er et hovedpunkt i talen på partikongressen, så er det også et opgør med Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon-tiden, hvor alt handlede om regneark og arbejdskraftudbud”, sagde FOA’s formand, Dennis Kristensen, til Information.

Det var ikke alene de delegerede i Aalborg, der klappede, men også sagkundskaben. Professor Jacob Torfing sagde fx:

“Den intensive og nidkære præstationsmåling kan give bagslag. Faktisk kan den virke direkte demotiverende og skævvridende”.

Nu er sandhedens forår så kommet for Mette Frederiksen.

Kernen i tankegangen bag New Public Management er netop, at man skal sætte tommeskruerne på de offentligt ansatte, fordi de ikke handler ud fra et kald, men for at maksimere egen nytte ved at lave så lidt som muligt for så høj en løn som muligt. Tidligere finansminister Bjarne Corydon skabte ligefrem en styrelse, Moderniseringsstyrelsen, som skulle banke tempoet i vejret. Styrelsen er fx gået på jagt efter fridage, og så har den sagt, at arbejdsgiverne lokalt kan fjerne den betalte frokostpause, fordi det ikke er aftalestof, men en kutyme.

Det er den tankegang, som en fælles fagbevægelse nu tager et stort opgør med i forbindelse med OK 18. Fx ved at kræve frokostpausen skrevet direkte ind i overenskomsten. Spørgsmålet er så, hvad Mette Frederiksen siger til det?

Ikke noget – og det skal ikke ligge hende til last, for politikere skal ikke blande sig i forhandlingerne. Til gengæld kan man godt tillade sig at måle S på, hvad de gør. Og S har støttet en fuld lockout i KL’s bestyrelse.

Er det ikke bare en selvfølge for et parti, der tager ansvar (og stor respekt for det), og som ønsker at være regeringsbærende? Nej, ved den store konflikt i 1998 sagde S klart nej til lockout.

“Socialdemokraterne anbefaler, at vi ikke optrapper konflikten … Konflikten er lovlig, og en lockout kan i værste fald gå ud over borgerne”, sagde Anker Boye (S), daværende næstformand i KL.

Mette Frederiksen bør nok studere Magisterbladets Gallup-målinger grundigt.

76 procent af S-vælgerne bakker op om lønmodtagernes tre hovedkrav. 57 pct. af partiets vælgere er modstandere af et regeringsindgreb.

S har i løbet af den seneste måned sat flere års fremgang i meningsmålingerne over styr. Og hvad sker der tilbage i Aalborg, hvor S gik til kamp mod NPM? Fagbevægelsen har sagt nej tak til Mette Frederiksen som taler 1. maj.