Studie uden karakterer giver kreative studerende
“Mærkbart færre” antropologistuderende på Københavns Universitet har henvendt sig med problemer, efter at karaktererne er afskaffet på første semester, lyder det fra studievejledningen.
Sarah Tougaard Bendtsen blev begejstret, da hun inden studiestart på antropologi i 2017 hørte, at første semester som noget nyt ville være uden karakterer. Og hun er ikke blevet skuffet. Det har givet langt større ro og lyst til at lære, fortæller den 22-årige studerende.
“Det har gjort det langt nemmere, hvis man ikke forstår noget i undervisningen, at spørge ind til det. Så det har mere gjort mig nysgerrig end stresset, når jeg ikke har forstået noget”, siger Sarah Tougaard Bendtsen.
Sarah Tougaard Bendtsen lader ikke til at være alene om at have det sådan. Studievejledningen på Institut for Antropologi har oplevet “mærkbart færre” førsteårsstuderende, der har henvendt sig med problemer, siger studie- og karrierevejleder Luise Mandrup Andersen:
“De studerende virker til at være landet blødere og er mere rolige omkring, at det nok skal gå. For hvis man består efter første semester, så tager man det positivt og har en følelse af at have forstået det vigtigste. Hvor mange måske hurtigt kan føle sig forkerte, hvis de får en lav karakter i starten”.
Mod til at eksperimentere
Antropologi har med en frafaldsprocent på over 20 de senere år været et af de studier på Københavns Universitet, hvor flest dropper ud det første år. Det har derfor været en grund til at sløjfe karaktererne, forklarer Luise Mandrup Andersen. Desuden er præstationsangst højt på Studenterrådgivningens liste over, hvad studerende henvender sig med.
Heiko Henkel er studieleder på Institut for Antropologi og manden bag de eliminerede karakterer. Han har oplevet de studerende som mere eksperimenterende – bl.a. til eksamen:
“De har været mere optaget af, hvordan de kunne begynde at tilegne sig antropologiens fagtradition på deres egne præmisser – i stedet for at lure på, hvad vi “forventede” som svar. Og det synes vi er rigtig godt”.
Luise Mandrup Andersen fremhæver også, at målet med at afskaffe karakterer er at skabe mere modige studerende, der fx kaster sig ud i at lave en film eller en museumsudstilling i specialet.
“Selvom det i dag er muligt at lave andet end det klassiske speciale, er der ikke særlig mange, der gør det. Så vi håber, at det her kan rykke ved, at de tør tage nogle flere chancer i starten”.
Det virker til at have vundet genklang hos Sarah Tougaard Bendtsen. For semestret uden karakterer har givet større frihed:
“Det har helt klart gjort det nemmere at være mere modig, da det ikke er knald eller fald, hvis man fx inddrager noget satset. Og det er virkelig fedt, for nogle gange skal man ud på dybt vand for at lære noget”.
Sejlivet 12-talskultur
Antropologi havde i 2017 et højt snit på 10,8. De højtpræsterende mennesker på studiet gør det derfor svært at vende “12-talskulturen” ifølge Sarah Tougaard Bendtsen:
“Især i starten kunne man godt mærke, at mange rakte hånden op for at give en ekstra kommentar eller uddybe noget. Så det var ikke for at forstå noget bedre, men for at bevise sig selv over for alle andre”.
Men hen ad vejen er folk faldet mere til ro, fortæller hun:
“Folk har “psyket” sig selv mindre og har turdet være mere sårbare og stille spørgsmål til det, de ikke forstår”.
Til sommer bliver det gjort konkret op, hvor mange førsteårsstuderende der er faldet fra sammenlignet med tidligere, oplyser studievejledningen.
