Dansk Magisterforening

Statslige chefer i bonusfest

Af Thomas Bøttcher
Del artikel:

Mens 826 kontorchefer i staten sidste år fik engangsvederlag på 61.400 kr. per mand, fik en køkkenmedhjælper i gennemsnit 716 kr., en lokomotivfører 330 kr. og en biolog 3.280 kr. Skævheden kan underminere solidariteten mellem de offentligt ansatte, mener professor.

I staten er det først og fremmest de øverste chefer, der yder en særlig indsats. Det synes at være tilfældet at dømme efter tildelingen af bonusser, engangsvederlag og resultatløn i ministerier, styrelser og andre statslige institutioner.

I 2017 blev 123 direktører og vicedirektører belønnet med vederlag på i alt 13 mio. kr., eller hvad der individuelt svarer til 106.400 kr. per mand. Længere nede i hierarkiet kunne 826 kontorchefer indkassere i gennemsnit 61.400 kr. Det fremgår af træk fra Finansministeriets løndatabase, som Magisterbladet har foretaget. De betragtelige beløb er betydeligt mere, end hvad en lang række andre personalegrupper fik i det forgangne år.

En gymnasielærer fik i gennemsnit 1.700 kr., mens en lokomotivfører blev belønnet med 330 kr., og en seniorforsker fik 2.600 kr. Selv ikke professorerne, der ellers repræsenterer førende forskning, kunne måle sig med kontorcheferne. En professor på Danmarks Teknologiske Universitet blev fx belønnet med 2.900 kr. i gennemsnit.

Den skæve fordeling af bonusser mellem cheflagene og de øvrige personalegrupper tyder på, at ordningen ikke bliver brugt efter hensigten, mener Anders Drejer, professor i økonomi og ledelse ved Aalborg Universitet.

“Når forskellene er så store, kunne en nærliggende forklaring være, at de, der giver de her bonusser, mener, at cheferne er betydeligt vigtigere end alle de menige medarbejdere”, siger Anders Drejer.

Men hvor det eksempelvis er sandsynliggjort, at en administrerende direktør i en børsnoteret virksomhed kan have større betydning for aktiekursen end virksomhedens performance, findes der ikke tilsvarende indikationer for offentlige lederes værdi, lyder det fra Anders Drejer.En dansk undersøgelse af resultatløn fra 2011 har desuden vist, at der ikke kan måles nogen sammenhæng mellem statslige styrelseschefers præstationer og de bonusser, der efterfølgende gives.

“Styrelseschefer har en meget bred vifte af opgaver. Og det er en type af opgaver, hvor det er ret svært at definere, hvad det præcise krav skal være, så man kan måle, om kravet er opfyldt. Og der vil være en stribe af ad hoc-opgaver, som du slet ikke kan få ind i de ligninger. For det var en form for algoritmer, man forsøgte at lave, som skulle definere bonusudløsningen”, siger Jørgen Grønnegård, professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og medforfatter af undersøgelsen.Han mener, at belønning i form af engangsvederlag giver mere mening.

“Her går man ind og siger: Det var rigtig svært for dig sidste år, eller: Du gjorde det rigtig godt. Pointen er, at det er en skønsmæssig afgørelse, og det er ikke noget, du kan sætte på formel”.

Ifølge Anders Drejer er der dog fare for, at engangsvederlagene fungerer som en form for skjult løn.

“Det vil sige, at man af en eller anden grund er så glade for cheferne, at man synes, de simpelthen skal have lidt ekstra, hvilket man så kan gøre via engangsvederlag”.

At noget kunne pege i den retning, viser tildelingen af engangsvederlag til kontorchefer. Siden 2011 har en gennemsnitlig kontorchef hvert år modtaget beløb, der svinger mellem 48.300 og 55.500 kr. Og hvis bonus, vederlag og resultatløn generelt fungerer som “skjult” komponent i den samlede løn, er det meget uheldigt, mener Anders Drejer.

“Jeg synes, det er et kæmpe problem, for meningen var, at folk skulle yde en ekstra indsats for at opnå nogle ting, de ellers ikke ville opnå, noget ekstraordinært. Men det gør du jo ikke, hvis bonusser i virkeligheden er en del af lønnen. Så får man jo bonussen i kraft af en ordinær indsats”, siger han.

Ifølge Anders Drejer kan begunstigelsen af chefer være direkte skadelig for arbejdspladserne i det offentlige.

“Hvis de ansatte får indtryk af, at chefer er særligt privilegerede, så sætter det jo solidariteten på prøve”, siger han.

“Jeg tror, at de statslige chefer undervurderer, hvor afhængige de er af medarbejdernes velvilje”.

De 123 direktører, der ifølge ­Finansministeriet fik de højeste bonusser, hev i gennemsnit 106.400 kr. hjem i engangsvederlag sidste år. Til sammenligning måtte en gartner ­nøjes med 103 kr. i snit.

Forskellen er urimelig stor, mener Ellen K. Lykkegård, formand for den offentlige gruppe under 3F.

“Kravene til alle de statslige medarbejdere er tårnhøje. Så når en direktør har hentet over 1.000 gange så meget i bonus og vederlag som en gartner, er det ikke en fair balance”.  

}