Hvordan forsvandt milliarder af skattekroner?

2004
EFI koster milliarder
Den første af de store syndere er EFI, der står for Et Fælles Inddrivelsessystem. Det blev lanceret i 2004 af daværende skatteminister Kristian Jensen (V). Systemet blev dog forsinket ad flere omgange, og alt imens steg danskernes gæld til det offentlige. Da systemet endelig kom i brug, var der også store problemer. Blandt andet blev gæld ikke inddrevet, hvilket ellers var det, systemet var sat i verden for at gøre, mens man havde afskediget tusindvis af ansatte i SKAT, som tidligere stod for den opgave. Da den nuværende skatteminister, Karsten Lauritzen (V), i 2015 endelig nedlagde EFI, kostede det op imod 475 mio. kroner alene at lukke systemet. Yderligere kostede det 700 mio. kroner at udvikle systemet. SKAT har stævnet udvikleren af EFI-systemet, KMD, for 700 mio. kroner.

Efter nedlæggelsen af EFI har SKAT været nødt til at inddrive gæld fra borgere og virksomheder manuelt. Bl.a. derfor er gælden også steget voldsomt.

I april 2017 fremgik det af en rapport fra revisionsfirmaet PwC, som var bestilt af Skatteministeriet, at den samlede gæld til det offentlige løb op i knap 100 mia. kroner, men at det kun var realistisk at inddrive omkring de 20 mia. kroner.

2013
Boligejerne får 35,2 mia. kroner tilbage
I 2013 konkluderede Rigsrevisionen, at SKAT ulovligt havde opkrævet ejendomsskatter fra en række boligejere. Det betød, at cirka 1,2 mia. kroner skulle betales tilbage til boligejerne. SKAT fik desuden skarp kritik af Statsrevisorerne.

Det vil koste staten ca. 1,2 mia. kroner, som skal betales tilbage til de berørte grundejere – ikke fordi det var lovens hensigt, men på grund af uprofessionel, egenrådig og passiv forvaltning i SKAT, lød det fra Statsrevisorerne i 2011. Den ulovlige ejendomsskat blev opkrævet fra 2005 til 2010.

Samme år kom det frem, at der var fejl i mange af SKATs offentlige ejendomsvurderinger. I tre ud af fire tilfælde stemte SKATs vurdering af et parcelhus ikke overens med den pris, som huset blev handlet til. Det fik den daværende socialdemokratiske regering til at suspendere systemet, til der var udarbejdet et nyt. Det blev præsenteret i november 2016, og dommen lød, at omkring 730.000 boligejere skulle have penge tilbage for den for meget betalte skat fra 2011 og frem – i alt omkring 10 mia. kroner. Derudover blev der afsat godt 24 mia. kroner til at kompensere de boligejere, for hvem det nye vurderingssystem vil føre til højere vurderinger, via forskellige skatterabatter.

2015
Svindel ved refusion af udbytteskat for 12,3 mia. kroner
I august 2015 opdagede SKAT, at der blev svindlet med refusion af udbytteskat. I første omgang lød beløbet på 6,2 mia. kroner i perioden 2012 til 2015, hvor der blev lukket for tilbagebetalingerne af udbytteskat til udenlandske aktionærer. Siden blev tallet opjusteret to gange – først til 9 mia. kroner og siden til 12,3 mia. kroner. Udenlandske virksomheder skal ikke altid betale udbytteskat i Danmark og kan derfor ansøge om at få refunderet den udbytteskat, de har betalt af deres aktieudbytte. De udenlandske svindlere udgav sig for at eje aktier i danske selskaber som Mærsk, Danske Bank, Carlsberg og Novo Nordisk og sendte forfalskede ansøgninger til SKAT.

2016
Negativ moms fosser ud af statskassen
I 2016 påtalte Statsrevisorerne, at SKAT ikke havde været dygtig nok til at kontrollere udbetalingen af negativ moms. Kritikken gik blandt andet på, at SKAT fra august 2013 til oktober 2016 havde behandlet knap 4.000 positive momsangivelser forkert. Det medførte, at der uretmæssigt blev udbetalt omkring 722 mio. kroner uden lovhjemmel.

Derudover kritiserede Statsrevisorerne, at SKAT ikke kunne forklare, hvorfor udbetalingerne af negativ moms steg med omkring 68 procent fra 2009 til 2015. Fra 192 mia. i 2010 til 257 mia. kroner sidste år, hvilket svarer til yderligere 65 mia. kroner.

I august 2016 lancerede regeringen med skatteminister Karsten Lauritzen (V) i spidsen en plan for, hvordan SKAT skal komme tilbage på rette spor. Planen er at hyre flere medarbejdere, så der i 2020 er 1.000 flere ansatte. Derudover skal der også bruges penge på nye it-systemer. I alt vil regeringen afsætte omkring 6,8 mia. kroner til planen. Pengene skal findes i de næste års finanslovsaftaler.

Kilder: DR Penge, Statsrevisorerne, Berlingske Business mv.