Færre kvinder forsker på IT-Universitetet
Kun hver fjerde nyansatte adjunkt på IT-Universitetet og 28 pct. af de nyansatte på lektorniveau var kvinder ved seneste opgørelse. Det er ikke en udvikling, rektor er stolt af.
IT-Universitetet, ITU, er den uddannelsesinstitution for videregående uddannelser, der har sværest ved at få kønsregnskabet blandt det videnskabelige personale til at balancere. Faktisk er det gået den gale vej i en årrække.
Det afdækker en rapport, som Styrelsen for Forskning og Uddannelse har udarbejdet på basis af indberetninger fra universiteterne i perioden 2013-2015.
I 2015 var knap 40 procent af lektorerne på ITU kvinder, men andelen af nyansatte kvindelige lektorer var lavere, nemlig 28,6 procent. Samme år udgjorde kvinderne 30 procent af staben på adjunktniveau, men kun hver fjerde nyansatte adjunkt var kvinde.
Ikke én ITU-professor var kvinde, da tallene blev gjort op.
Og det er et kæmpe problem for universitetet, at kvindeandelen blandt det videnskabelige personale ikke er højere. Det erkender rektor Mads Tofte.
“Godt nok har vi udnævnt to kvindelige professorer siden 2015, men det rykker ikke ved det faktum, at vi har et kønsproblem, når vi rekrutterer. Og det er bestemt ikke en situation, jeg er stolt af”, understreger Mads Tofte.
ITU-rektoren vurderer, at ubalancen allerede opstår længere tilbage i fødekæden.
“Vi insisterer på at have begge køn repræsenteret i bedømmelses- og ansættelsesudvalg. Vi tester alle stillingsopslag for ubevidste kønsbias. Alligevel får vi alt for få ansøgninger fra kvinder, især til stillinger på de tekniske områder som softwareudvikling, hvor andelen af kvinder allerede på kandidatstudiet er nede på omkring 20 pct.”, påpeger Mads Tofte.
I strid med universiteternes selvbillede
Men at gøre fødekædeproblematikken til den helt store synder er lidt for forenklet. Det siger professor i statskundskab og ligestillingsforsker Drude Dahlerup.
“Knap 60 procent af en kandidatårgang i dag er jo kvinder, så en fifty-fifty-kønsfordeling på ph.d.-niveau er jo allerede et kæmpe tab af kvindelig talentmasse”, påpeger hun.
Som mangeårig professor på universitetet i Stockholm har Drude Dahlerup fulgt forskningen på området intensivt. Hun mener, at der er brug for flere såkaldte kohorte-analyser.
“For eksempel viste en svensk undersøgelse, der fulgte medicinere 12 år efter deres ph.d., at dobbelt så mange mænd som kvinder var blevet professor”, siger Drude Dahlerup.
Det strider mod universiteternes selvbillede, at karrierehop ikke alene sker på basis af meritter, men undersøgelserne efterlader ingen tvivl om, at der er strukturelle problemer, siger professoren.
“Man kan sige, at uligheden fortsat sidder i væggene på de danske universiteter. Derfor bør såvel IT-Universitetet som andre lave langt mere systematiske og selvransagende organisationsanalyser, hvis vi skal ubalancen til livs”, mener Drude Dahlerup.
Det er rektor Mads Tofte slet ikke uenig i.
“Digitaliseringen ændrer verden for alle, og vi er de første til at ønske os, at kvindelige studerende møder flere kvindelige undervisere på ITU. Vi har ansat en antropolog med penge fra VILLUM FONDEN til at undersøge, hvordan vi kan øge tiltrækningen af kvinder til it-fagene. Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden, så der er helt sikkert nogle, der kan flyttes”, understreger Mads Tofte.
