6 ting, du bør vide om lønstriden
Lønforhandlingerne har været usædvanligt hårde i årets overenskomstforhandlinger – så hårde, at det har været en væsentlig årsag til forhandlingssammenbruddet. Her er det, du bør vide om uenighederne.
Staten vil have lavere lønstigning og individuelle forhandlinger
De offentligt ansatte har siden 2008 fået alt for høje lønstigninger. Det er nu på tide at holde igen. Det har været den klare besked fra både innovationsminister Sophie Løhde (V), der leder forhandlingerne for staten, og KL.
Sophie Løhde og Michael Ziegler (K) fra KL fastholder, at der kun er råd til en smal lønramme. Ifølge Politiken er den tilbudte lønramme 6,7 procent.
Samtidig ønsker regeringen at gøre lønforhandlingerne i det offentlige mere individuelle og lokale. Målet er, at mindst 50 procent af de ansatte skal forhandle lønnen individuelt i 2025. Det er tilfældet for bare 17 procent i dag. Samtidig skal mindst 25 procent af lønnen fastsættes gennem lokalt bestemte tillæg mod 10 procent i dag, skriver Finansministeriet i sit udspil.
De statslige forhandlinger er særligt vigtige, fordi de kan lægge rammen for forhandlingerne i kommuner og regioner.
Lønmodtagerne vil have del i opsvinget
Fagforeningerne mener omvendt, at de offentligt ansatte har udvist mådehold i årevis, og at det økonomiske opsving også bør komme medarbejderne til gode.
8,2 procents samlet lønstigning over tre år, ønsker de statsansatte, viser interne forhandlingsnotater ifølge Politiken.
De statsansatte ønsker samme lønstigninger, som de privatansatte fik ved de seneste overenskomstforhandlinger, har topforhandler Flemming Vinther udtalt.
“Vores medlemmer har ved de seneste overenskomster været meget løntilbageholdende. Nu er der atter gang i dansk økonomi, og det skal vores medlemmer selvfølgelig også nyde godt af”, har Flemming Vinther sagt til Ritzau.
Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets lønskøn fra december 2017 ventes en privat lønudvikling på ca. 8,6 pct. frem mod 2020.
Og man giver ikke meget for regeringens udmelding om, at de offentligt ansatte har fået for meget i løn siden 2008. Det forholder sig nemlig sådan, at de offentligt ansatte kun har haft størst procentuelle lønstigninger, hvis man starter sammenligningen i lige præcis det år.
Begynder man sammenligningen i 1996, vil kurven vise, at lønningerne følges ad. Omvendt har de privatansatte haft størst lønstigning fra 2011 og frem. Det fremgår af en rapport udarbejdet af Moderniseringsstyrelsen og CFU i fællesskab i december 2016.
Privatansatte er bedre betalt end offentligt ansatte
Forhandlingerne er primært fokuseret på den procentuelle stigning i løn for de offentligt ansatte set i forhold til de privatansatte. Men det er også væsentligt at bemærke, at de faktiske lønninger i den offentlige sektor generelt er lavere end i det private.
For nylig sammenlignede Danmarks Statistik lønnen i det offentlige og private for de 20 største, klart afgrænsede jobfunktioner. Konklusionen: 12 ud af 20 job er bedre lønnet i det private.
Det gælder blandt andet udvikling og analyse af software og applikationer, hvor timelønnen i gennemsnit er 52 kroner højere i den private sektor end inden for den offentlige sektor, mens timelønnen for virksomhedsadministration er 36 kroner højere og 31 kroner højere for chef- og direktionssekretærarbejde. De job, der er dårligere lønnet i det private, er typisk omsorgsarbejde og køkkenjob.
Højtuddannedes løn halter bagefter
Arbejde, der kræver høj uddannelse, bliver lønnet omkring 14 procent lavere i det offentlige end i det private, viser en sammenligning, som Dansk Magisterforening (DM) har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Timelønnen var i det private gennemsnitligt på 334 kroner i 2016, men blot 286 i staten og 256 kroner i kommuner og regioner. Det inkluderer pension, ferie og forskellige tillæg.
Det handler om mere end løntrin
Slagsmålet om løn handler også om den betalte frokostpause, som Moderniseringsstyrelsen anser som et medarbejdergode, der frit kan fjernes af arbejdsgiveren uden kompensation. Hvis det sker, vil det medføre 2,5 timer længere arbejdsuge. Det svarer til at skære cirka 7 procent af lønnen væk eller gennemføre besparelser af samme omfang, lyder det fra DM.
Dertil kommer, at flere offentlige arbejdsgivere i 2016 og 2017 fjernede en række fridage med løn, som offentligt ansatte tidligere har haft ret til, blandt andet grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.
Lønpres kan give problemer med rekruttering
Flere fagforeninger og eksperter advarer mod at holde lønniveauet for lavt i det offentlige. Bliver forskellen mellem det private og det offentlige større end i dag, kan det resultere i medarbejderflugt, siger professor Bent Greve til Politiken.
“Arbejdsgiverne skal være opmærksomme på ikke at forringe det daglige arbejde, for flere vil sige, at så ser det ikke interessant ud at arbejde i staten”, siger Bent Greve i Politiken. Ifølge ham er arbejdsvilkårene for statsansatte blevet “tydeligt hårdere” de seneste år.
Problemet med rekruttering viser sig bl.a. ved, at tre ud af fire kommuner har problemer med at rekruttere arbejdskraft til ældreplejen, viser en KL-undersøgelse.
De offentligt ansatte har siden 2008 fået alt for høje lønstigninger. Det er nu på tide at holde igen. Det har været den klare besked fra både innovationsminister Sophie Løhde (V), der leder forhandlingerne for staten, og KL.
Sophie Løhde og Michael Ziegler (K) fra KL fastholder, at der kun er råd til en smal lønramme. Ifølge Politiken er den tilbudte lønramme 6,7 procent.
Samtidig ønsker regeringen at gøre lønforhandlingerne i det offentlige mere individuelle og lokale. Målet er, at mindst 50 procent af de ansatte skal forhandle lønnen individuelt i 2025. Det er tilfældet for bare 17 procent i dag. Samtidig skal mindst 25 procent af lønnen fastsættes gennem lokalt bestemte tillæg mod 10 procent i dag, skriver Finansministeriet i sit udspil.
De statslige forhandlinger er særligt vigtige, fordi de kan lægge rammen for forhandlingerne i kommuner og regioner.
Lønmodtagerne vil have del i opsvinget
Fagforeningerne mener omvendt, at de offentligt ansatte har udvist mådehold i årevis, og at det økonomiske opsving også bør komme medarbejderne til gode.
8,2 procents samlet lønstigning over tre år, ønsker de statsansatte, viser interne forhandlingsnotater ifølge Politiken.
De statsansatte ønsker samme lønstigninger, som de privatansatte fik ved de seneste overenskomstforhandlinger, har topforhandler Flemming Vinther udtalt.
“Vores medlemmer har ved de seneste overenskomster været meget løntilbageholdende. Nu er der atter gang i dansk økonomi, og det skal vores medlemmer selvfølgelig også nyde godt af”, har Flemming Vinther sagt til Ritzau.
Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets lønskøn fra december 2017 ventes en privat lønudvikling på ca. 8,6 pct. frem mod 2020.
Og man giver ikke meget for regeringens udmelding om, at de offentligt ansatte har fået for meget i løn siden 2008. Det forholder sig nemlig sådan, at de offentligt ansatte kun har haft størst procentuelle lønstigninger, hvis man starter sammenligningen i lige præcis det år.
Begynder man sammenligningen i 1996, vil kurven vise, at lønningerne følges ad. Omvendt har de privatansatte haft størst lønstigning fra 2011 og frem. Det fremgår af en rapport udarbejdet af Moderniseringsstyrelsen og CFU i fællesskab i december 2016.
Privatansatte er bedre betalt end offentligt ansatte
Forhandlingerne er primært fokuseret på den procentuelle stigning i løn for de offentligt ansatte set i forhold til de privatansatte. Men det er også væsentligt at bemærke, at de faktiske lønninger i den offentlige sektor generelt er lavere end i det private.
For nylig sammenlignede Danmarks Statistik lønnen i det offentlige og private for de 20 største, klart afgrænsede jobfunktioner. Konklusionen: 12 ud af 20 job er bedre lønnet i det private.
Det gælder blandt andet udvikling og analyse af software og applikationer, hvor timelønnen i gennemsnit er 52 kroner højere i den private sektor end inden for den offentlige sektor, mens timelønnen for virksomhedsadministration er 36 kroner højere og 31 kroner højere for chef- og direktionssekretærarbejde. De job, der er dårligere lønnet i det private, er typisk omsorgsarbejde og køkkenjob.
Højtuddannedes løn halter bagefter
Arbejde, der kræver høj uddannelse, bliver lønnet omkring 14 procent lavere i det offentlige end i det private, viser en sammenligning, som Dansk Magisterforening (DM) har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Timelønnen var i det private gennemsnitligt på 334 kroner i 2016, men blot 286 i staten og 256 kroner i kommuner og regioner. Det inkluderer pension, ferie og forskellige tillæg.
Det handler om mere end løntrin
Slagsmålet om løn handler også om den betalte frokostpause, som Moderniseringsstyrelsen anser som et medarbejdergode, der frit kan fjernes af arbejdsgiveren uden kompensation. Hvis det sker, vil det medføre 2,5 timer længere arbejdsuge. Det svarer til at skære cirka 7 procent af lønnen væk eller gennemføre besparelser af samme omfang, lyder det fra DM.
Dertil kommer, at flere offentlige arbejdsgivere i 2016 og 2017 fjernede en række fridage med løn, som offentligt ansatte tidligere har haft ret til, blandt andet grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.
Lønpres kan give problemer med rekruttering
Flere fagforeninger og eksperter advarer mod at holde lønniveauet for lavt i det offentlige. Bliver forskellen mellem det private og det offentlige større end i dag, kan det resultere i medarbejderflugt, siger professor Bent Greve til Politiken.
“Arbejdsgiverne skal være opmærksomme på ikke at forringe det daglige arbejde, for flere vil sige, at så ser det ikke interessant ud at arbejde i staten”, siger Bent Greve i Politiken. Ifølge ham er arbejdsvilkårene for statsansatte blevet “tydeligt hårdere” de seneste år.
Problemet med rekruttering viser sig bl.a. ved, at tre ud af fire kommuner har problemer med at rekruttere arbejdskraft til ældreplejen, viser en KL-undersøgelse.
