Langt flere kvinder end mænd er i midlertidige stillinger
57 procent af de kvindelige forskeres årsværk på universiteterne består af midlertidige stillinger. Det samme gør sig kun gældende for 44 procent af mændene. Der er brug for, at ledelsen på universiteterne handler, mener DM-repræsentant.
De midlertidige stillinger på universiteterne er i højere grad besat af kvinder end af mænd. 57 procent af kvindernes årsværk inden for forskerstillinger er midlertidige, mens det kun er 44 procent for mændene – altså en relativ forskel på 30 procent.
“Tallene viser, at kvinderne bliver færre, jo højere op i hierarkiet man kommer. Der er forholdsvis mange kvinder, der skriver ph.d., men forholdsvis få, der får et professorat”, siger Olav W. Bertelsen, formand for universitetslærerforeningen i Dansk Magisterforening.
Tendensen, som Olav W. Bertelsen nævner, understøttes ikke alene af Magisterbladets tal. Også en analyse fra DAMVAD Analytics udarbejdet for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd viser, at kvinder har sværere ved at avancere i universitetets hierarki.
Analysen viser bl.a., at 73 procent kvindelige forskere med børn, der opnåede en ph.d. mellem 2007 og 2009, ikke havde opnået et lektorat seks år efter ph.d.-graden.
Olav W. Bertelsen mener, at der er flere grunde til, at kvinder har sværere ved at opnå de faste stillinger end mænd på universiteterne, og de strækker sig fra direkte diskrimination til mangel på rollemodeller.
Ulighed mellem køn
Kønsforsker og lektor emerita ved Roskilde Universitet Karen Sjørup mener også, at der er et problem med ligestillingen på universiteter. Blandt andet på grund af en række myter og normer, som kan føre til, at det især er mænd, der får de faste stillinger.
“Der ligger stadig en forventning om, at mænd skal prioritere karrieren og kvinder familien. Men det er jo under hastig forandring i disse år, hvor flere kvinder end mænd bliver kandidater, og nogenlunde lige mange kvinder og mænd tager ph.d.”, siger hun.
Desuden hersker der en myte på universiteterne om, at forskere skal arbejde hele tiden, mener Karen Sjørup.
“Den myte er mænd bedre til at leve op til. De er mere strategiske i forhold til deres udgivelser, og så er de bedre til at bluffe om, hvor meget de har lavet”, siger hun.
Hun ser også en tendens til, at mænd er bedre til at sørge for hinanden, for eksempel ved at citere hinanden eller fælles udgivelser.
En løsning?
Olav W. Bertelsen anerkender, at det er en svær opgave at løse problemet med, at kvinder falder fra, før de opnår de eftertragtede faste stillinger som lektor eller professor. Noget må dog gøres, mener han.
“Hvis vi ikke er gode nok til at ansætte kvinder, så mister vi en væsentlig del af talentmassen”, siger han.
Det er især ledelsen, der har en opgave at løfte:
“Hvis universiteterne var en privat virksomhed, så ville topledelsen tage en beslutning om, at der skulle ansættes flere kvinder i faste stillinger. Men på universiteterne er det tilsyneladende sværere at føre den slags beslutninger ud i livet”, siger Olav W. Bertelsen.
Ville lederne ikke sige, at de allerede gør, hvad de kan, for at finde kvalificerede kvinder?
“Det er rigtigt, at det i nogle situationer kan være en svær opgave at finde de kvalificerede kvinder. For eksempel der, hvor jeg kommer fra, datalogi. Men så må man udvide blikket og se, om der er faglige discipliner, man ikke ellers har interesseret sig for, hvor der er dygtige kvinder, man kan rekruttere”.
Magisterbladet har også henvendt sig til universiteternes organisation, Danske Universiteter, med tallene.
“Universiteterne er desværre langtfra i mål med hensyn til ligestilling, så jo, der er plads til forbedring”, skriver organisationens direktør, Jesper Langergaard, i en skriftlig kommentar til Magisterbladet.
