Dimittender raser over håndtering af ECTS-sag
Lærke Højer og Sture Brock-Mølgaard er allerede godt i gang med at undervise på henholdsvis Randers Statsskole og Horsens Gymnasium. Men hvis de skal tage pædagogikum, skal de på grund af fejl på Aarhus Universitet nu tilbage på skolebænken ved siden af deres fuldtidsarbejde.
Det er en speget sag, der har ramt mere end 200 studerende på Aarhus Universitet, som har taget eller er i gang med at tage hovedfag og sidefag på to forskellige fakulteter.
På grund af fejl begået af Aarhus Universitet skal deres sidefag forlænges med 30 ECTS-point, hvis de senere vil bruge deres kandidatuddannelse til at undervise på et gymnasium.
Da undervisningen er foregået på to forskellige fakulteter, har universitetet ikke været opmærksom på de manglende ECTS-point. Det betyder nu, at 211 tidligere og 20 nuværende studerende, kan se frem til enten at skulle tilbage på skolebænken eller forlænge deres studier, hvis de vil tage pædagogikum – en etårig teoretisk og praktisk overbygning, som giver adgang til at arbejde som lærer på en gymnasial uddannelse.
Men det er en helt urimelig løsning på problemet, mener Lærke Højer, som underviser i matematik og psykologi på Randers Statsskole.
“Problematikken ligger i, at jeg samtidig med mit fuldtidsarbejde skal tage de her ECTS-point. Det arbejde kan jeg ikke varetage ordentligt, samtidig med at jeg er fultidsstuderende. Det er to gange 37 timer om ugen”, forklarer Lærke Højer til Magisterbladet.
“Jeg er tvunget til at skubbe mit pædagogikum. Og jeg er tvunget til at gå på nedsat tid på arbejdet for at kunne studere ved siden af. Det vil også have en økonomisk konsekvens, fordi min løn går ned. Og jeg er ikke SU-berettiget som studerende, så det vil ramme mig”, uddyber hun.
Derfor må ministeriet træde i karakter og give den nødvendige dispensation, så fejlen kan rettes op fremadrettet uden at straffe bagudrettet, mener Lærke Højer.
Lærke Højer står langtfra alene med den holdning. 22 tidligere studerende har sendt et brev til uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).
Her skitserer de studerende et forsøg på at finde en pragmatisk løsning, som ifølge dem imødekommer alles interesser bedst muligt.
“Vi vil gerne opfordre AU og ministeriet til at lade reglerne gælde for de kommende studerende, men ikke for dem, der allerede er kommet igennem og har kandidaten. Det blev vi lovet, da vi startede. Vi har derfor også sendt et brev til ministeren. Der prøver vi at argumentere for, hvorfor AU’s forslag er helt hen i vejret”, siger Sture Brock-Mølgaard, der er medunderskriver på brevet.
For flere uger siden lagde Aarhus Universitet sig fladt ned og beklagede fejlen, som nu kan ende med at få stor betydning for en række nuværende og tidligere studerende.
Kristian Thorn, vicedirektør for AU Uddannelse, forklarer i et svar på de studerendes kritik, at universitetet indtil videre ikke er nået til at håndtere det indholdsmæssige i sagen. I første omgang arbejder universitetet hårdt på at kortlægge problemets omfang.
Han erklærer sig enig i, at Aarhus Universitet sammen med ministeriet bør tage ansvar for at finde en løsning på problemet, der bliver så lidt invaderende for den enkelte studerende som muligt.
Vicedirektøren peger samtidig på, at universitetet ikke regner med, at alle vil have behov for at tage den supplerende undervisning på et halvt år.
“Vi vil sætte alle sejl til for at tilrettelægge undervisningsforløbene på de berørte dimittenders præmisser. Konkret forestiller vi os fjernundervisning, weekendhold, aftenforløb eller lignende, der vil være foreneligt med et fuldtidsarbejde og familieliv”, siger han til Magisterbladet.
Da en eventuel løsning for de berørte dimittender, der gerne vil tage pædagogikum, men mangler 30 ECTS-point, hører under gymnasieloven, ligger muligheden for en eventuel løsning i Undervisningsministeriet.
Undervisningsministeren har afvist at kommentere på sagen med henvisning til, at hun vil svare de studerende direkte frem for i medierne.
