Dansk Magisterforening

Vidne fra LMS: “Alle blev spillet ud mod alle”

© Lars Bech

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

En artikelserie i foråret afdækkede massive arbejdsmiljøproblemer i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS). Forløbet endte med også at koste generalsekretæren jobbet. Karina Dahlgaard var en af de 39 ansatte, der i løbet af bare tre år sagde op. Nu fortæller hun sin historie.

Karina Dahlgaard slap fra sin ansættelse som rådgivningskoordinator i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) med overfladiske skrammer.

Det var billigere sluppet end for mange andre af de 39, der sagde op og forlod det 20 mand store sekretariat i løbet af bare tre år.

I dag er den 35-årige kandidat fra religionsvidenskab godt videre og  derfor parat til at fortælle, hvordan hun oplevede at være en del af en arbejdsplads under den tidligere leder. Det er svært at tale om, men hun håber, at det kan gøre en forskel for andre.

“At arbejde i LMS var som at være i et voldeligt forhold. Du må vælge en af tre overlevelsesstrategier: kæmp, spil død – eller flygt, så snart du kan, med begge ben på nakken”, siger Karina Dahlgaard.

I de to år, hun var ansat, oplevede hun, at flere end halvdelen af de 20 kolleger i sekretariatet brød sammen i gråd på jobbet, enten på grund af et ekstremt arbejdspres, en uhyggelig arbejdsgiverkontrol, eller fordi de blev ydmyget eller bagtalt af ledelsen, fortæller hun.

“Det var en arbejdsplads præget af dyb, dyb mistro. Alle blev spillet ud mod alle, og på den måde undgik ledelsen, at der blev skabt alliancer mellem medarbejderne”, siger Karina Dahlgaard.

Krænkelser og udskamninger
Det er nu godt seks måneder siden, at generalsekretæren i LMS, Steen Andersen Ledsager, sagde sit job op efter 18 år. Opsigelsen skete i kølvandet på en artikelserie i Altinget, der kortlagde store arbejdsmiljøproblemer og massiv medarbejderflugt fra LMS samt resultatet af den arbejdsmiljøundersøgelse, foreningen var blevet pålagt.

Meddelelsen om generalsekretærens afgang kom, umiddelbart efter at 26 tidligere ansatte i et manifest i Altinget beskrev en hverdag med krænkelser og udskamning fra ledelsens side.

Karina Dahlgaard var blandt de 26 signaturer på manifestet.

Manifestet opfordrer de bevilgende myndigheder til at tage affære og sikre, at foreningens brugere får den optimale støtte.

Selv om situationen i LMS er grel, er foreningen langtfra den eneste i NGO-verdenen, der kæmper med et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

En undersøgelse foretaget af Altinget i 2017 viste, at knap hver tredje NGO ikke opfylder de lovpligtige krav om arbejdspladsvurderinger. I september fulgte Dansk Magisterforening op med en rundspørge til samtlige medlemmer i foreninger og NGO’er.

245 ud af 744 DM-medlemmer besvarede undersøgelsen. Af dem svarede flere end hver fjerde – 29 procent – at det psykiske arbejdsmiljø på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt.

77 procent sagde i forlængelse heraf, at det psykiske arbejdsmiljø på deres arbejdsplads er så dårligt, at de overvejer at skifte arbejdsplads.

Tallene er alt for høje. Det mener DM’s formand, Camilla Gregersen. Konkret vil DM tage fat i de medlemmer, der har angivet, at de har problemer, så de kan få akut hjælp.

“Men det er en opgave at gøre det legitimt at tale om arbejdsmiljøet på en arbejdsplads. De fleste ngo-ansatte er glade for deres arbejde, trods de problemer, der måtte være – og de har ikke lyst til at kritisere arbejdspladsen, heller ikke engang internt”, forklarer Camilla Gregersen.

Alle fik verbale tæsk
Karina Dahlgaard troede ellers, at hun havde landet drømmejobbet, da hun 17. august 2015 som nyansat rådgivningskoordinator i LMS skulle introduceres til sine arbejdsopgaver.

“Men allerede i starten af min ansættelse fortalte generalsekretæren, at de tidligere ansatte var inkompetente snakkedamer og hystader, der bremsede al nytænkning. Hans verbale angreb gik også ud over bestyrelsen og de nuværende medarbejdere”, forklarer Karina Dahlgaard.

Hurtigt opdagede hun, at kontrollen med medarbejderne var mildest talt usædvanlig:

“Breve adresseret til navngivne medarbejdere skulle åbnes af generalsekretæren. Koden til min pc fik jeg udleveret med streng ordre om ikke at ændre den, så i princippet kunne andre kigge med i vores dokumenter og korrespondance. Hvis jeg talte med nogen i en anden afdeling, skulle jeg ofte afrapportere til generalsekretæren bagefter”, fortæller Karina Dahlgaard.

I hverdagen blev der udstedt ordrer om diverse småting – fx forbud mod sprittusser, og hvordan gardinerne skulle hænge. Samtidig manglede der helt almindelig management.

“Urealistiske måltal og masser af småprojekter, som blev holdt i live for bevillingernes skyld, eller fordi det “altid har været sådan””, tilføjer hun.

Samtidig blev skotterne mellem bestyrelsen og sekretariatet holdt hermetisk lukket.

“Der findes ingen referater fra bestyrelsesmøderne, men vi havde en kraftig mistanke om, at medarbejderne fik de samme tæsk i bestyrelsen, som bestyrelsen fik på personalemøderne”, siger Karina Dahlgaard.

Svært at forlade noget dysfunktionelt
En barselsorlov betød, at Karina Dahlgaard efter to år i LMS fik hverdagen på så tilpas afstand, at hun kunne mærke, den var helt gal:

“Jeg fik luft til at erkende, at jeg ikke kunne ændre på tingene indefra og måtte væk, før jeg blev kørt helt ned. Det endte med, at jeg sagde op uden at have et nyt job på hånden”.

Alene i stillingen som rådgivningskoordinator er der sket adskillige udskiftninger, siden Karina Dahlgaard forlod LMS i januar 2017.

Da hun i forbindelse med Altingets dækning af forholdene i organisationen fandt sammen med en række andre tidligere medarbejdere, blev hun klar over, hvor dybt oplevelserne sad, også i dem, der havde forladt arbejdspladsen flere år tidligere.

“Det er svært bare at forlade noget så dysfunktionelt uden at kigge sig tilbage. Derfor var det så forløsende at se effekten af, at vi gik sammen så mange om at sige alt det højt, som vi har kæmpet med i så mange år”, siger Karina Dahlgaard.

Hold øje med interesseorganisationerne
I dag er LMS inde i en forandring, og den nye ledelse kæmper hårdt for at ændre på tingene. Det hører med til historien, siger foreningens tidligere rådgivningskoordinator.

Hun anerkender de forsøg, der er gjort undervejs fra bl.a. DM for at løse problemerne i landsforeningen. Men forløbet demonstrerer også, hvor vanskeligt det er for de faglige organisationer at håndtere sager om psykisk arbejdsmiljø, siger magisteren.

“Der blev sendt breve til ledelsen i LMS, men ikke rigtigt fulgt op, når svaret udeblev. Det kan også undre mig, at nye ansættelseskontrakter fortsat blev godkendt, selvom de faglige organisationer kendte til den ekstreme mistrivsel”, siger Karina Dahlgaard.

Hun håber, at sagen om LMS får DM og andre til at holde særligt øje med arbejdsmiljøet i NGO-verdenen. Det vil DM-formand Camilla Gregersen godt love.

“Men det er klart, at medlemmer skal vide, at vejen til et bedre arbejdsmiljø og bedre forhold generelt kan være lang. Der er brug for en tæt dialog med de andre fagforeninger på området, og her er vi også allerede i gang. Men der er også brug for modige medarbejdere, der tør stille sig frem og fortælle om hverdagen. Det er faktisk ikke så let, som man skulle tro”, fastslår Camilla Gregersen.

Magisterbladet har i en mail 23. oktober tilbudt tidligere generalsekretær i LMS Steen Andersen Ledsager at kommentere på den kritik af ham, som fremkommer i artiklen. Steen Andersen Ledsager er ikke vendt tilbage på Magisterbladets henvendelse.

}