Skarp kritik af CBS-professors årelange forsvar af topchefer

Professor Steen Thomsen fra Copenhagen Business School er tidligere i Magisterbladet blevet kritiseret for at forsvare Danske Banks topledelse i pressen, samtidig med at Center for Corporate Governance, hvor han er formand og akademisk leder, modtager penge til forskning fra Danske Bank.

Magisterbladets gennemgang af Steen Thomsens tidligere offentlige erklæringer viser nu, at det langtfra er første gang, at CBS-forskeren offentligt går i brechen for erhvervsfolk, han indgår i tætte samarbejdsrelationer med.

I december 2012 fastslog han fx i en kronik i Børsen, at finanskrisen var “myndighedernes ansvar”, og at mediernes interesse for bankernes rolle op til krisen var udtryk for en “populistisk heksejagt”.

“Stort set alle verdens banker fik problemer samtidig under finanskrisen. Når det sker, giver det ingen mening at skyde skylden på de enkelte banker eller deres direktører”, skrev Steen Thomsen, der forsker i selskabsledelse.

Ligeledes i Børsen skrev han i marts 2013:

“Virkelighedens bestyrelser, direktioner og embedsmænd er nødt til at træffe beslutninger uden at være alvidende eller kunne forudsige fremtiden. De begår fejl, og det er en naturlig del af markedsøkonomien”.

Forening med Danmarks førende erhvervsspidser
Udtalelserne faldt, samtidig med at Steen Thomsen var involveret i forberedelserne til det, der en måned senere fik navn af “Bestyrelsesforeningen”. Foreningen har c/o-adresse hos Center for Corporate Governance på CBS og har til formål at forbedre rammebetingelserne for bestyrelsesarbejde.

Blandt de stiftende medlemmer var foruden Steen Thomsen selv flere af de personer, der var med til at tegne Danske Bank i årene op til krisen, herunder topchef Peter Straarup. Også bankens daværende bestyrelsesmedlemmer Sten Scheibye, Birgit Aagaard-Svendsen og Majken Schultz var blandt de stiftende medlemmer.

I løbet af få år frem til 2008, hvor Peter Straarup var ordførende direktør i Danske Bank, opbyggede banken et stærkt risikobetonet indlåns­underskud på 350 mia. kr., og det er efterfølgende blevet afdækket, at banken var tæt på et kollaps, der dog blev afværget af den hastegennemførte Bankpakke 1.

Når Steen Thomsen i kronikken i Børsen kalder bankkrisen for “myndighedernes ansvar”, så er det “noget forfærdeligt sludder”. Det siger Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør og oprydder for det statsejede selskab Finansiel Stabilitet.

For i realiteten havde den danske finansielle sektor op til krisen afkoblet sig selv fra realøkonomien.

“Vi havde i Danmark lagt grunden til vor egen bankkrise. Fra 2004 til 2007 steg bankernes udlån i gennemsnit med 26 procent om året, en fordobling på blot 3 år. En del af den overnormale vækst blev omsat i udlån med sikkerhed i varm luft”, siger han.

Og dermed var bankledelserne ifølge Jørn Astrup Hansen ikke lovligt undskyldt, som Steen Thomsen hævder.

“Banker, som kun i ringe grad finansierer sig med egenkapital, men overvejende forvalter andre folks penge, bør udvise særlig omhu. Og der var sandelig banker, der forvaltede betroede midler uansvarligt, og det bør ikke være ansvarsfrit”, siger Jørn Astrup Hansen, der henviser til det strafferetslige ansvar efter loven om finansiel virksomhed.

Magisterbladet har forelagt professor emeritus i sociologi Heine Andersen Steen Thomsens debatindlæg. Han undrer sig over, at udtalelserne kommer fra en professor i selskabsledelse.

“Argumentet om, at hele banksektoren eller store dele af den udviste samme uansvarlighed under finanskrisen, dur jo ikke. En fejl bliver ikke bedre af, at mange begår den, som frøken Jørgensen, min lærer i 1. klasse, sagde, hvis vi havde lavet gale streger i frikvarteret”, siger ­Heine Andersen.

Steen Thomsen: Kritikken er forkert
Kritikken er dog skudt forbi, mener Steen Thomsen, der optræder som den ene af blot to professorer i top 100 på forskerne Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaards kortlægning af de mest indflydelsesrige danskere.

Til kritikken af hans udtalelse om, at ingen banker eller bankledelser bør retsforfølges, fordi alle blev ramt, skriver han følgende til Magisterbladet: 

 “Det er ikke kontroversielt i forskningen at mene som jeg, at finanskrisen overvejende skal tilskrives makroøkonomiske forhold”.

Ifølge Steen Thomsen skal udtalelserne i 2012 ses som en kritik af “en ensidig dæmonisering af bankdirektørerne”, men ikke som en frikendelse for et medansvar for finanskrisen.

“For som jeg skrev i en tidligere kronik, er der jo ingen, der har tvunget dem til at låne penge ud. Men det er vigtigt at undgå populistiske enfaktorforklaringer”, skriver han.

Fik toppen af erhvervslivet til at bruge CBS-uddannelser
Den bestyrelsesforening, som Steen Thomsen er med til at oprette i 2013, er en nonprofitorganisation, der afholder faglige møder, seminarer og konferencer. Men samtidig med initiativet lykkedes det Steen Thomsen og de øvrige stiftere, herunder CBS, at alliere sig med store dele af det etablerede erhvervsliv om at udbyde højtprofilerede og kostbare bestyrelsesuddannelser i regi af CBS Executive, hvor Steen Thomsen er academic director.

Uddannelser ved CBS Executive markedsføres via foreningens hjemmeside, og foreningens direktør er også direktør for CBS Executive.

“Et frontalangreb på de andre etablerede bestyrelsesuddannelser”, kaldte Økonomisk Ugebrev foreningen, der foruden erhvervsorganisationer som DA og DI også har advokatfirmaet Kromann Reumert, interesseorganisationen for venture- og kapitalfonde DVCA og 23 tunge erhvervsledere blandt stifterne.

Mange af disse optræder jævnligt som undervisere sammen med Steen Thomsen ved bestyrelsesuddannelserne på CBS. CBS Executive havde i 2017 en omsætning på 42 mio. kr., hvoraf 28 mio. kr. ifølge årsregnskabet er brugt på “vareforbrug og eksterne omkostninger”. CBS Execu­tive afviser over for Magisterbladet at oplyse, hvad de 28 mio. kr. specifikt er gået til, herunder Steen Thomsens eller eksterne underviseres honorarer. 

Blandt stifterne af Bestyrelsesforeningen var også cheferne Sten Scheibye og Henrik Gürtler fra Danmarks mest værdifulde selskab, Novo. I 2013 var de henholdsvis formand og adm. direktør. Jeppe Christiansen, en anden af stifterne, var næstformand i Novos holdingselskab foruden at være CEO i investeringsselskabet Maj Invest. Andre topfolk blandt stifterne var PFA-boss Henrik Heideby og tidligere Mærsk-chef Jess Søderberg.

Steen Thomsen blev ved oprettelsen medlem af foreningens bestyrelse og har efterfølgende offentligt udtrykt sympati for topcheferne, også dem, der faldt fra tinderne. I en kronik i Børsen i 2015 gik han således eksplicit i rette med mediernes behandling af Henrik Heideby, Anders Eldrup, Jess Søderberg, Peter Straarup og Peter Loft.

“Det er uskønt at høre kommentatorernes hårde dom over en tidligere respekteret erhvervsleder, der nu ligger ned og ikke kan forsvare sig”, skrev han blandt andet og kaldte det forargelsesjournalistisk, når “bagateller blæses op til noget stort”.

Peter Loft var to år forinden blevet udnævnt til adjungeret professor ved CBS, på trods af mediernes mistanke om ulovlig indblanding i daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag. I 2013 blev Peter Loft ligeledes tilknyttet Steen Thomsens forskningsprojekt om erhvervsdrivende fonde.

Henrik Heideby har siden 2007 været medlem af det advisoryboard, der rådgiver Center for Corporate Governance om blandt andet forskningsspørgsmål. Henrik Heideby forlod på eget initiativ PFA, efter at det i Berlinske blev afdækket, at han gennem flere år havde købt ydelser og investeret i virksomheder, hans sønner var medejere af.

Henrik Heideby samarbejder ligesom Anders Eldrup professionelt med Steen Thomsen i CBS Executive.

Ekspert: Hvilken kasket har han på?
Lektor og forsker i videnskabssociologi ved Roskilde Universitet Kristoffer Kropp peger på, at der intet principielt er i vejen for, at en forsker engagerer sig i den offentlige debat. Han er dog overrasket over tonen i CBS-professorens indlæg i Børsen.

LÆS MAGISTERBLADETS DÆKNING AF SAGEN: 
CBS.professor kritiseres for Danske Bank-forsvar
CBS vil stramme op efter hård kritik af Danske Bank-forsvar
CBS-professor vil være mere forsigtig med, hvordan han udtaler sig efter Danske Bank-sag
CBS får kritik: Danske Bank-formand underviser i god ledelse
CBS-professor kritiserede Danske Bank-forsvar skal diskuteres i Akademisk Råd
CBS-professor tier om interessekonflikter i sin forskning

Ifølge Kristoffer Kropp minder Steen Thomsens udtalelser om et fænomen kendt fra antropologien, “going native”, nemlig når en forsker indlemmes så meget i sit forskningsfelt, at han ikke længere er neutral iagttager, men snarere bliver en del af den kultur, han skal studere.

“Steen Thomsens forsvar for bankerne er ret skråsikkert, og man kan spørge, om det er en god form at benytte for en universitetsprofessor”, siger han.

Da Steen Thomsen fx i december 2012 skrev, at det “giver ingen mening” at anklage enkeltpersoner efter bankkrisen, var det velkendt, at Finansiel Stabilitet forberedte indtil flere retssager mod tidligere ledere af krakkede danske banker.

Tilsvarende peger Kristoffer Kropp på, at Steen Thomsen udtalte sig, samtidig med at det såkaldte Rangvid-udvalg under ledelse af CBS-professor Jesper Rangvid var ved at undersøge bankernes rolle i finanskrisen.

Så når Steen Thomsen frifinder bankledelserne og underskriver sig som professor ved CBS, sætter han sin egen og CBS’ troværdighed på spil, mener Kristoffer Kropp.

“Når du som Steen Thomsen har at gøre med så magtfulde aktører og samtidig indgår i en tæt relation med dem, er det måske ikke så oplagt at tale om skyggesiderne ved fx bankdrift”, siger Kristoffer Kropp.

Senere, i 2015, fik Steen Thomsens forskningscenter bevillinger for mere end 12 mio. kr. fra blandt andre Danske Bank, lokale pengeinstitutter, investeringsbanken Carnegie, Spar Invest og bankernes interesseorganisation, Finansrådet.

Steen Thomsen har for nylig til Magisterbladet sagt, at han ikke har deltaget i det forskningsprojekt, midlerne gik til, Nordic Finance and the Good Society. Men af flere CBS-pressemeddelelser fra 2015 fremgår det, at Steen Thomsen er deltagende forsker. I et nyhedsbrev på projektets hjemmeside fra august 2015 fremgår det fx, at en “milepæl” i projektet vil blive Steen Thomsens forskning i “The Nordic Corporate Gover­nance Model”. En forskningsartikel fra 2016, som Steen Thomsen er forfatter til, “The Nordic Corporate Governance Model”, har imidlertid ingen henvisninger til forskningsprojektet, selvom en søgning på Google Scholar viser, at artiklen er oploadet på forskningsprojektets egen hjemmeside.

Steen Thomsen fastholder, at han ikke deltog i eller modtog støtte fra projektet.

Foruden relationerne i Bestyrelsesforeningen samarbejder Steen Thomsen i regi af CBS Executive løbende med en pulje af 68 danske topledere. I det advisoryboard, som er tilknyttet Steen Thomsens Center for Corporate Governance, sidder blandt andre nationalbankdirektør Lars Rohde, mens seks af de resterende otte medlemmer også er blandt de oprindelige stiftende medlemmer af Bestyrelsesforeningen. Det er foruden Henrik Heideby også Sten Scheibye, Birgit Aagaard-Svendsen og Jeppe Christiansen.


Illustration: Llustra

“Nok verdens bedste ejerform”
I 2011, to år før stiftelsen af Bestyrelsesforeningen, modtog Steen Thomsen en stor bevilling på 8,4 mio. kr. til et forskningsprojekt om erhvervsdrivende fonde. Projektet er finansieret af ni af de vigtigste erhvervsdrivende fonde i Danmark.

Lars Rebien Sørensen, der 1. november tiltrådte som adjungeret professor ved Center for ­Corporate Governance, stod eksempelvis som adm. direktør i 2011 i spidsen for Novo Nordisk. Novos fond støttede Steen Thomsens forskningsprojekt med 2 mio. kr. Henrik Gürtler, en anden daværende Novo-direktør og stiftende medlem af Bestyrelsesforeningen, var en central initiativtager til Steen Thomsens forskningsprojekt, fremgik det af Berlingske i 2012 i en stort opsat artikel. En anden central figur fra Steen Thomsens netværk, Sten Scheibye, var formand for Novos bestyrelse og sad desuden i bestyrelserne i Knud Højgaards Fond, der også støttede forskningsprojektet.

I 2015 fortalte Steen Thomsen Finans.dk, at han på baggrund af forskningsprojektet kunne konkludere, at erhvervsdrivende fonde nok er “verdens bedste ejerform”, en vurdering, der dog blev nuanceret af en anden CBS-professor, Lennart Lynge Andersen. Han pegede på, at fondenes fordobling af deres formuer fra 2005 til 2010 kunne hænge sammen med “enestående skattemæssige vilkår”.

Lennart Lynge Andersen blev selv tilbudt at deltage i Steen Thomsens forskningsprojekt, men afslog. Ifølge Lennart Lynge Andersen holdt han i 2012 et oplæg for flere af de involverede forskere, og her fik han på fornemmelsen, at konklusionerne var “skrevet på forhånd”.

“Det var, som om det kun handlede om én ting, nemlig hvordan fondene fik så god bevægelsesfrihed som muligt i forhold til beskatning og erhvervsretligt i øvrigt. Det kunne jeg høre på deres spørgsmål. Der var ingen overvejelser om en interessekonflikt i forskning i et emne, hvor bevillingsgiverne er hovedaktører”, siger Lennart Lynge Andersen i dag. 

Og hvor Steen Thomsen og andre deltagere i forskningsprojektet senere hovedsageligt advarede mod at stramme skattereglerne for fondene, talte Lennart Lynge Andersen om det modsatte.

“Jeg har længe peget på, at regnskabsmekanismerne giver store muligheder for at akkumulere penge i fondene. Det skal retfærdigvis siges, at de er blevet meget bedre til at dele penge ud, men det er fortsat forholdsvis få fonde, der bidrager”, siger han.   

Sten Scheibye, den netop tiltrådte adjungerede CBS-professor Lars Rebien Sørensen og de øvrige medlemmer af Novo Nordisk Fonden har tilsyneladende været tilfredse med resultatet af deres støtte til Steen Thomsens forskningscenter. I februar i år besluttede fonden at støtte forskningscenteret med yderligere ti mio. kr.

Eksperter: Skader CBS og samfundsforskningen
Magisterbladet har forelagt Heine Andersen og Kristoffer Kropp oplysningerne om Steen Thomsens forbindelser i blandt andet CBS Executive. Sammenholdt med finansieringskilderne til de store forskningsprojekter om erhvervsdrivende fonde og “Nordic Finance” og Steen Thomsens gentagne forsvar for erhvervsledere i pressen siger Kristoffer Kropp:

“Det ligner en professor, der har etableret en forskerkarriere medfinansieret af de samme magtfulde interesser, som han studerer. På den måde ser han ud til at have en meget veludviklet forståelse for deres verdenssyn og interesser”, siger han.

Når Steen Thomsen i Børsen fx skriver, at Finanstilsynet er “en af de vigtigste væksthæmmere for dansk økonomi”, rejser det ikke kun spørgsmål om det faglige grundlag for vurderingen, mener Kristoffer Kropp. Mere grundlæggende risikerer det at skade CBS som producent af kritisk viden.

“Det er oplagt at se Steen Thomsen som et eksempel på, hvordan magtfulde institutioner er forbundne. Han skaber tilsyneladende viden i et tæt samarbejde med en elite i erhvervslivet. Og historisk var det også det, handelshøjskolerne blev sat i verden for, siden er det ret ensidige formål dog blevet kritiseret”, siger han.

Steen Thomsen mener omvendt, at der er forskningsmæssigt belæg for hans kritik af Finanstilsynet.

“En del forskning tyder på, at finansiel overregulering kan medvirke til at bremse vækst og jobskabelse i erhvervslivet. Ifølge min kollega ved Center for Corporate Governance Niels Westergård-Nielsen tabte Danmark omkring 100.000 arbejdspladser under finanskrisen, og han har eksempelvis sammen med en anden kollega ved centeret, Thomas Poulsen, dokumenteret, at påbud fra Finanstilsynet havde en negativ indflydelse på virksomhederne i bankernes nærområder”, skriver Steen Thomsen til Magisterbladet.

Af en årsrapport fra Steen Thomsens center fremgår det, at centeret stræber mod at forske i emner, der er vigtige i praksis, “snarere end forskning for forskningens egen skyld”. Men universitetsforskning bør ikke desto mindre stræbe efter at forholde sig til almene interesser, mener Kristoffer Kropp.

“På den baggrund kan man godt spørge, hvorfor det tilsyneladende kun er én bestemt type af folk, Steen Thomsen omgiver sig med. Det synes jeg også er et problem for CBS. At man ikke sikrer sig en eller anden form for armslængde. I fx bestyrelsesuddannelserne eller hans advisoryboard. Hvor er resten af samfundet?” spørger Kristoffer Kropp.

Professor Heine Andersen går videre i sin kritik. For ikke bare “skader Steen Thomsen sin troværdighed som forsker med stærkt ensidige og politiserende udtalelser”.

“Når man samtidig ser det i sammenhæng med hans tætte personforbindelser og økonomiske relationer til dem, hvis interesser han tilsyneladende har gjort sig til talsmand for, risikerer det også at skade CBS og endog forskningen i det hele taget”, siger Heine Andersen og tilføjer:

“Det kan give et indtryk af, at økonomer og måske samfundsforskningen i almindelighed varetager partsinteresser og her ovenikøbet forsvarer ikke blot dårlig og uansvarlig ledelse, men også direkte samfundsskadelige handlinger som fx hvidvaskning”.

Ifølge Steen Thomsen er det dog helt misvisende at påstå, at han forsvarer dårlig bankledelse.

“Hele mit virke går ud på det modsatte”, skriver han til Magisterbladet.

Steen Thomsen mener, at Heine Andersen og Kristoffer Kropp i deres kritik blander “personlige synspunkter” med “insinuationer” om hans habilitet.

“Jeg synes, at det er helt fint, at man kan være uenig med mig. Det har jeg respekt for som både forsker og underviser. Til gengæld synes jeg ikke, at det er god stil, at Heine Andersen og Kristoffer Kropp sår tvivl om min troværdighed som forsker på et så løst grundlag, og tilsyneladende fordi de er uenige i mit syn på erhvervslivet”, lyder det fra Steen Thomsen, der samtidig påpeger, at hans forskning er “bedømt og rost af førende internationale forskere fra universiteter som Yale, Standford og Oxford”.

“Jeg er for nylig blevet optaget i European Corporate Governance Institute, der er forbeholdt de mest anerkendte forskere på mit felt”, tilføjer han.

De tætte relationer til erhvervsspidser er ikke noget problem, mener Steen Thomsen.

“Som forsker i corporate governance er det naturligt, at jeg har kontakt til bestyrelser og virksomhedsejere”.

Magisterbladets dækning af Steen Thomsens forsvar for Danske Bank fra oktober-nummeret er blevet diskuteret på et møde i Akademisk Råd på CBS i starten af november. Konklusionen blev, at det nu kommer til at fremgå af CBS retningslinjer, at det skal anføres klart, hvordan forskning er finansieret, og om forskerne har bijob, som relaterer sig til deres forskning, når de kommunikerer i offentligheden.

CBS-forskningsdekan Søren Hvidkjær vil ikke forholde sig til de konkrete kritikpunkter, der er rejst mod Steen Thomsen, men skriver: “Vi har flere end 600 dygtige forskere, som dag efter dag gør et rigtigt godt stykke arbejde. Forskere bærer et ansvar for at efterleve principper for forskningsintegritet og god forskningskommunikation. Det er derfor vigtigt løbende at diskutere, om vi gør det godt nok, som forskere, og som universiteter”.

Rettelse: Det fremgik af en tidligere version af artiklen, at ifølge Kristoffer Kropp minder Steen Thomsens udtalelser om et fænomen kendt fra antropologien, “going nature”, nemlig når en forsker indlemmes så meget i sit forskningsfelt, at han ikke længere er neutral iagttager, men snarere bliver en del af den kultur, han skal studere.

Der skulle naturligvis have stået "going native", som en opmærksom læser har gjort os bekendt med. Vi beklager.