Dansk Magisterforening

Administrationen, som alle vil spare på, men som ingen kan undvære

Del artikel:

LEDER af Camilla Gregersen

“Der kan skæres ned på administrationen”, hørte jeg politikerne sige, da uddannelsesbesparelserne blev lanceret for tre år siden. Det er sådan en standardundskyldning, når beslutningstagere ikke vil stå ved, at nedskæringer kommer til at få konsekvenser. Så siger man, at der bare spares på administrationen.

Men for det første er det meget sjældent, at nedskæringer kun rammer administrationen. Og for det andet er det godt nok en mærkelig ringeagt, der er for det administrative arbejde. Det beskrives nærmest som overflødigt fedt uden respekt for det arbejde, der bliver udført.

De sidste måneder har jeg besøgt mange medlemmer, der på forskellig vis arbejder administrativt. Jeg har besøgt medlemmer på Risø, som dekommissionerer de nukleare områder, og som arbejder med at modtage, behandle og lagre radioaktivt affald. Jeg har på forskningsinstitutioner besøgt administrative enheder, der sørger for en høj succesrate, når det gælder hjemtagning af midler fra fonde. Og jeg har været på besøg på utallige ledelsesgange i det private og det offentlige, hvor administrativt ansatte medlemmer sikrer smidige processer og effektiviseringer.

Uh, effektiviseringer, nærmest et fyord, vil nogen sige. Nej, effektivisering er ikke et fyord, lige så lidt som ineffektivt er et plusord. Utallige gange har jeg hørt medlemmer fortælle om, hvordan de rykker hele organisationen eller virksomheden, og hvordan de opdaterer andre grupper på arbejdspladsen, så disse bliver klædt på til nye opgaver – til fælles glæde, så alle holder sig opdateret og undgår en fyreseddel for ikke at følge med. Det er ikke dårligt at effektivisere – det er til gengæld håbløst ikke at sørge for, at der er midler til arbejdsopgaverne.

Vi skælder ud, når der er rod i Skattestyrelsen, og milliarderne fosser ud af statskassen, men sandheden er jo, at der ofte er rod, fordi der er blevet skåret hovedløst på de administrative medarbejdere, der hver dag har til opgave at holde sammen på trådene. Og det går ikke kun ud over opgavevaretagelsen – hvilket ellers er slemt nok i sig selv. Det går også ud over andre faggrupper, når essentielle administrative funktioner skæres bort, for så bliver opgaven bare løftet over på kolleger, som ikke har erfaring med at løse det, hvorefter det ender med, at de bruger meget længere tid på det. Alle er frustrerede, og besparelsen er spist op.

Mit håb er, at vi sammen kan stoppe den fortælling, der handler om, at der på mange arbejdspladser – private som i kommuner, regioner og stat – er et lag fedt af administration og bureaukrati, som er overflødigt, og som bare kan skæres væk. Virkeligheden er, at vi er dybt afhængige af mange forskellige kompetencer for at få Danmark til at hænge sammen og hjulene til at dreje rundt.

De administrative medarbejdere behøver ikke medaljer, men fortjener respekt for det stykke arbejde, de hver dag går på arbejde for at udføre med det formål at give andre grupper endnu bedre vilkår for at udføre deres arbejde. De er hverdagens usynlige helte, som vi ikke må overse eller glemme. Og som udgør grundstammen i et moderne samfund med udvikling og retssikkerhed. 

}