Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Magisterbladet nr. 1, 2018

Magisterbladet nr. 1, 2018

Tema om OK 2018

12. januar 2018

Download magasin

Flyt ikke for lønnens skyld

Yderkommunerne vil tiltrække flere højtuddannede borgere, men er samtidig nærige med lønnen, viser en sammenligning af 1.150 magistres lønsedler.

Den nærmest magiske edderkoppesilke

Irina Iachina arbejder på at aflure hemmeligheden bag edderkoppernes stærke silketråd. Hun er speciale­studerende i ­nanobioscience på Syddansk Universitet.

Der er brug for skrøbelige ledere

Robuste ledere er nutidens professionelle lejesvende. De gør, hvad der bliver sagt, men skaber mistrivsel og stress blandt medarbejderne. I stedet er der brug for samvittighedsfulde og sensitive ledere, mener filosof Ole Fogh Kirkeby, der er aktuel med en ny bog om ledelse.

Storkonflikt truer – 2018 kan blive historisk

Gennem det 20. århundrede har der været konflikt på det ­danske ­arbejdsmarked cirka hvert ­tiende år. Sidste storkonflikt var i 2008, og 2018 kan meget vel stå for tur, da fronterne mellem ­parterne er ­historisk dårlige op til OK 18-­forhandlingerne.

De store danske arbejdskampe

Det er sabelraslen og optræk til storkonflikt i Danmark, men hvordan var det nu, det var? Her er et overblik over de mest markante strejker og lockouter i Danmark siden 1960. Omtrent hvert tiende år er der storkonflikt i Danmark.

FOA’s formand: Der måtte ikke komme lig på bordet

Den sidste store strejke i den offentlige sektor var Maratonkonflikten for ti år siden i 2008, hvor FOA’s formand, Dennis Kristensen, var med hele vejen. Strejken manglede koordinering mellem fagforbundene og blev derfor en rodet affære.

DM: Et farvel til betalt frokostpause kan ende med fyringer

Hvis statslige arbejdsgivere stryger frokostpausen, kan det medføre, at syv procent bliver afskediget. Bl.a. derfor er det helt afgørende, at arbejdsgiverne anerkender betalt frokost som en rettighed, siger chefkonsulent i DM Lotte Espenhain Møller.

Strejken – Arbejdernes vigtigste våben

Strejkevirksomhed har historisk set været en hjørnesten i kampen for bedre leve- og arbejdsvilkår. Historiker Margit Bech Vilstrup forklarer, hvorfor arbejdsnedlæggelse var et vitalt våben for den tidlige danske arbejderbevægelse.

Lønninger i staten sakker agterud

Udviklingen i lønnen for DM’s medlemmer på statslige arbejdspladser vidner hverken om lønfest eller løngab, som innovationsminister Sophie Løhde ellers siger. Tværtimod halser lønudviklingen efter det private arbejdsmarked.

Kender du typen? Den glade akademiker

Hvilken type medarbejdere svarer uopfordret på mails uden for normal arbejdstid, arbejder i frokostpausen og tænker på arbejde, når de har fri? Det gør hovedparten af Dansk Magisterforenings medlemmer, og jobbet – det er de ret tilfredse med.

Stærke magistre har et blødt punkt

Magistre er fagligt begejstrede individualister, viser ny undersøgelse. Men de deler også en dyb frustration over tidspres, omstruktureringer og usikkerhed i ansættelsen. Eksperter vurderer, at en ny kollektiv bevidsthed er på vej godt hjulpet af arbejdsgivernes angreb på frokostpausen.

6 gode råd: Sådan håndterer du sexchikane som chef

#Metoo-kampagnen har sat fokus på overgreb og sexchikane verden over. Hvis du er chef, så brug anledningen til at kigge indad og definér, hvordan du vil håndtere eventuelle sager om sexchikane. Her er seks gode råd til, hvordan du griber opgaven an.

Sproget er en evig kampplads

Det er et politisk valg ikke at bruge ordet neger. Men det er også et politisk valg at bruge ordet. Sproget er under konstant forhandling på de politiske og kulturelle slagmarker, siger eksperterne.

Urban farming handler om de fællesskaber, som vi savner

I nogle af verdens storbyer er urban gardening et vigtigt bidrag til fødevareforsyningen og klimaet. I Danmark bidrager det kun til en lillebitte del af den mad, vi spiser. Til gengæld skaber dyrkning på fortove og i baggårde fællesskaber og livskvalitet.

Museumsinspektø­ren fik sin ph.d. ud til tusinder

De levede midt i romantikken, hvor det var tilladt at være følsom. Alligevel er guldalderens portrætmalerier tilknappede. Det fik Anna Schram Vejlby til at undre sig, og således kom hun på sporet af sin ph.d.-afhandling, der endte på museumsvæggen.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?