Dansk Magisterforening

Påbud til virksomheder er eksploderet

Af Martin Ejlertsen
Del artikel:

Mens Erhvervsstyrelsen mellem 2013 og 2016 uddelte i alt fire påbud til danske virksomheder for ikke at leve op til reglerne om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen, er der i 2017 indtil videre uddelt 47 påbud. 

Antallet af danske virksomheder, der får et påbud, fordi de ikke har en politik for at få kvinder i ledelsen, er steget kraftigt. Tidligere fik Erhvervsstyrelsen kritik fra bl.a. Institut for Menneskerettigheder for at se igennem fingre med regnskabslovens regler, som omtrent halvdelen af de danske virksomheder så stort på.

Men nu er der i 2017 foreløbig givet 47 påbud til virksomheder for ikke at efterleve reglerne, oplyser Erhvervsstyrelsen til Magisterbladet. I perioden 2013 til 2016 blev der blot givet i alt fire påbud.

“Det var en af vores hovedanbefalinger, at man skal sørge for, at loven bliver fulgt. Og nu ser det jo ud, som om Erhvervsstyrelsen med langt flere påbud også tager loven alvorligt, for virksomheder kan ikke bare ignorere lovgivningen”, siger Maria Ventegodt Liisberg, som er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder.

Instituttet offentliggjorde i foråret 2016 en analyse, der viste, at 21 procent af de største virksomheder ikke har opsat måltal, og at 49 procent af virksomhederne ikke har udarbejdet en politik for, hvordan de får flere kvinder på ledelsesposter.

Daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) igangsatte efterfølgende en evaluering af loven for at undersøge nærmere, hvorfor nogle virksomheder ikke overholder reglerne. Det er den evaluering, Erhvervsstyrelsen nu er i fuld gang med, samtidig med at styrelsen i 2017 har styrket kontrolindsatsen på området “væsentligt”.

Virksomhederne holder kvinder uden for magten
Maria Ventegodt Liisberg forklarer, at virksomhederne i dag i princippet kan følge loven uden at skabe forandring. For lovgivningen stiller krav om, at man opstiller mål og arbejder hen i retning af at opnå mere ligestilling, men ingen krav om, hvor hurtigt disse mål skal opfyldes.

“Virksomhederne skal forstå, at så længe de ikke er villige til at skabe forandringer, vil kvinder blive holdt uden for den øverste del af magten, og det er kønsdiskriminerende”, siger Maria Ventegodt Liisberg.

Det er Erhvervsstyrelsen under Erhvervsministeriet, som har beføjelser til både at dele bøder ud og give påbud til de virksomheder, der ikke overholder regnskabsloven. Siden 2013 har den forpligtet større virksomheder til at opstille måltal og politikker om, hvordan de får flere kvinder i ledelsen.

20 af de indtil videre 47 påbud, som er givet i år, omhandler både måltal for bestyrelsen og politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer. 11 påbud omhandler alene måltal, og 16 påbud omhandler alene politikkerne.

Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med sin evaluering holdt en række møder med interessenter, og styrelsen har informeret revisorer og brancheorganisationen FSR – Danske Revisorer om deres ansvar for, at reglerne efterleves.

Og så har Erhvervsstyrelsen altså styrket kontrolindsatsen over for konkrete virksomheder, der ikke følger reglerne.

“Målet er at give påbud til en betydelig andel af de virksomheder, som i deres seneste regnskab har væsentlige overtrædelser af pligten til at oplyse om måltal og/eller politikker. Denne indsats suppleres med dialog og vejledning af virksomheder og revisorer m.v. Kontrolindsatsen er fortsat i gang”, oplyser tilsynschef i Erhvervsstyrelsen Lykke Skødt i et skriftligt svar til Magisterbladet. 

}