DI: Kvoter er et rædselsfuldt værktøj
© DI
Der skal ikke indføres kvoter for at få flere kvinder i ledelse. Virksomheder vil gerne have kvinderne, som dog i for høj grad selv fravælger den karrierevej, mener DI’s underdirektør.
Kvinder skal i højere grad vælge uddannelser, der er rettet mod en karriere i det private erhvervsliv. Og så skal kvinder hjælpes bedre på vej til at tage en toppost.
Sådan lyder opskriften ifølge DI’s underdirektør Charlotte Rønhof på, hvordan der kommer flere kvinder på bestyrelsesposterne i danske virksomheder.
“Kvinder udgør kun en tredjedel af de ansatte i private virksomheder. Skal vi have flere kvinder på topposterne der, så kræver det, at flere kvinder vælger en uddannelse rettet mod det private arbejdsmarked. Flere kvinder vælger desuden topposter fra, men vi savner forskningsmæssigt svar på, hvorfor det sker”, siger Charlotte Rønhof.
Hun mener ikke, at der er noget galt med den eksisterende lovgivning, der forpligter virksomheder til at opstille måltal og politikker for, hvordan de opnår mere ligestilling i bestyrelsen. Heller ikke selvom Erhvervsstyrelsen i 2017 har givet foreløbigt 47 påbud til virksomheder for ikke at overholde denne lov. Fra 2013 til 2016 gav styrelsen fire påbud.
“Erhvervsstyrelsen kunne også have givet flere påbud tidligere, men nu har styrelsen besluttet at stramme kontrollen og givet flere påbud. Derfor må man dog ikke tolke, at tidligere var det fint, og det er det ikke nu”, siger Charlotte Rønhof.
Har det da været lige så slemt tidligere, som det er nu?
“Måske. Det ved man jo ikke, for det har man ikke undersøgt. Puljen af virksomheder, som er omfattet af loven, er dynamisk og ændrer sig hele tiden. Og vi kan desværre ikke gå tilbage og se, hvordan det har udviklet sig, fordi man ikke har brugbar statistik på området fra før sidste år”, siger Charlotte Rønhof.
Hun forklarer, at det har været vanskeligt for mange virksomheder at udforme politikker, som loven kræver det. Derfor mener hun dog ikke, at loven bør droppes til fordel for fx kvoter:
“Kvoter er et rædselsfuldt værktøj og virker ikke på fødekæden til bestyrelserne. Det viser erfaringer fra andre lande som bl.a. Norge. Vi skal tværtimod klø på og vejlede bedre. For der er ikke ond vilje i virksomhederne mod hverken loven eller mod at få flere kvinder i bestyrelsen”.
