Svenske akademikeres sygefravær stiger mest

Det er ikke bare i Danmark, at det psykiske arbejdsmiljø er under voldsom forværring. I Sverige er der sket en eksplosion i antallet af sygemeldinger pga. af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Og værst ser det ud for de højtuddannede. Det viser en ny rapport fra Saco, som er den svenske paraplyorganisation for 23 akademiske fagforbund og 680.000 højtuddannede. 

“Vi ser nu en kraftig stigning i psykiske problemer blandt akademikere. Det er meget alvorligt. Vi kan ikke acceptere, at mennesker går i stykker på jobbet”, siger Göran Arrius, som er talsmand for Saco.

Sacos rapport viser, at i perioden 2009 til 2013 er antallet af sygemeldinger blandt højtuddannede kvinder steget med 70 procent og blandt højtuddannede mænd med knap 40 procent. Blandt personer med gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse og ufaglærte er stigningen mindre end halvt så stor.

Ifølge rapporten steg antallet af sygemeldte i 2013 til omkring 120.000 personer, hvoraf en femtedel var akademikere. Af disse var knap hver anden sygemeldt med en psykisk diagnose.

Tre ud af fire sygemeldinger på grund af psykiske problemer skyldes reaktioner på svær stress, depressive episoder eller efterfølgende symptomer på en depression som fx koncentrationsbesvær og hukommelsesforstyrrelser.

Udviklingen bakkes op af statistik fra den svenske Försäkringskassan. Siden 2014 er det psykiatriske diagnoser, som udgør den hyppigste årsag til sygemeldinger.

“Stressens negative konsekvenser må stoppes. Det er tid til at begrave myten om de højtuddannedes privilegerede situation på arbejdsmarkedet. Især højtuddannede kvinder med megen klient- og patientkontakt er hårdt ramt, men også højtuddannede mænd er ramt”, siger Göran Arrius.

Akademikere udeladt i ekspertudvalg
I Danmark er der ligesom i Sverige en væsentlig stigning i problemer med det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Siden 2012 er der 17 procent flere beskæftigede, der overbelastes psykisk.

Det viste den seneste arbejdsmiljøundersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

De nye tal fik i foråret beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til at kalde arbejdsmiljøindsatsen for “fejlslået”. Han har nedsat et ekspertudvalg, som netop har startet arbejdet på at kulegrave området for at komme med løsninger på at vende udviklingen.

Ekspertudvalget er sammensat af eksperter og et udvalg af arbejdsmarkedets parter, som ifølge ministeren vil få “afgørende indflydelse på, hvordan vi passer bedre på de mennesker, der hver dag går på arbejde og får samfundet til at hænge sammen”.

Et særudtræk af NFA’s arbejdsmiljøundersøgelse viser, at der er en række problematiske områder med negativ effekt på akademikeres psykiske arbejdsmiljø.

Følelsen af stress, overarbejde, arbejdsugens længde og uklare arbejdsopgaver er alt sammen noget, der belaster arbejdsmiljøet.

Det skriver Akademikerne, paraplyorganisation for danske akademikere, i et notat om særudtrækket. Når det gælder “overarbejde”, “tid til arbejdsopgaver”, “svære tidsfrister” og at “stå til rådighed uden for normal arbejdstid”, ligger akademikere over gennemsnittet for alle faggrupper, og niveauet betegnes som “problematisk” eller “kritisk”.

Alligevel er akademikerne sat uden for døren i regeringens ekspertudvalg. Det både forundrer og ærgrer Akademikernes formand, Lars Qvistgaard.

“Det er drønærgerligt, at vi ikke sidder med i regeringens ekspertudvalg. Det er en kedelig og også underlig beslutning, at man på den måde vælger ikke at lade repræsentanter fra det samlede arbejdsmarked sidde med omkring bordet”, siger Lars Qvistgaard.

Regeringens ekspertudvalg skal aflevere sine anbefalinger til regeringen i foråret 2018.