Min chef skal give løbende feedback
24-årige Laurids Hvidberg Nielsen læser historie på andet år på Københavns Universitet. For ham er drømmechefen anerkendende og sætter nogle klare rammer for arbejde og fritid.
Laurids Hvidberg Nielsen, hvad har du med dig ud på arbejdsmarkedet fra studiet, som adskiller dig fra ældre generationer?
Det må være den gode gamle med, at jeg er mere omstillingsparat og har større teknologisk forståelse. I mit studiejob på Det Kongelige Bibliotek, hvor jeg arbejder med at digitalisere kulturarv, kan jeg især mærke, at jeg har stærke teknologiske redskaber.
Hvem er den gode chef ifølge dig? Hvad forventer du af vedkommende?
Det er vigtigt, at ens chef er anerkendende, især når man er nyuddannet og bliver kastet ud i en masse nye ting, for det er langt mere motiverende. Det er ikke sjovt, hvis man hele tiden føler, at man rammer en mur. Og generelt betyder løbende feedback vildt meget, så man har en fornemmelse af, hvordan det går, og har mulighed for at forbedre sig og lære noget – og levere et bedre resultat i sidste ende. En årlig MUS-samtale er jo fint, men hvis det er det eneste, så kan det ende med at blive meget symbolsk, hvis man resten af året bare får lov til at passe sig selv.
Hvad er den optimale balance mellem arbejde og fritid for dig? Vil du gerne have det klart adskilt, eller trives du med, at det flyder sammen?
Jeg vil helt klart helst have det adskilt, men spørgsmålet er, om det er realistisk. Fx hvis man skal undervise, så skal man jo også rette opgaver og forberede sig, og der skal man selv finde ud af at adskille det og lægge arbejdet fra sig. Men normalt er jeg ret god til at sætte nogle klare rammer for mig selv. Men det kunne være rart med en arbejdsgiver, der også skaber rammerne for at adskille det. Man kunne jo sagtens forestille sig en chef, der kræver, at man fx også arbejder om aftenen.
Du er en del af en generation, som bliver kaldt “mig-mig-mig-generationen”. Kan en kommende arbejdsgiver forvente, at du og dine generationsfæller er en flok superindividualister?
Det oplever jeg virkelig ikke. På historiestudiet er folk meget selskabelige, selvom nogle selvfølgelig er mere stræberagtige end andre. Men sådan er det jo altid. Vi har i hvert fald et virkelig godt studiemiljø, hvor det ikke er sådan, at folk holder kortene tæt ind til kroppen.
