Dansk Magisterforening

Tænketanke sætter dagsordenen

Farhiya Khalid
Del artikel:

Tænketanke bliver citeret stadigt mere i danske medier. De bliver i høj grad behandlet som eksperter i medierne, selvom de reelt er politiske aktører. Og det er et problem, for så bliver læserne snydt, siger professor.

I 2016 alene blev den liberale tænketank Cepos citeret over 1.300 gange i de danske medier, mens centrum-venstre-tænketanken Arbejdernes Erhvervsråd blev citeret cirka 1.200 gange.

Det viser en optælling foretaget af Infomedia for det digitale medie Bias. Optællingen er foretaget i tolv medier, herunder Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten.

Lektor og ekspert i tænketanke Jesper Dahl Kelstrup fra Roskilde Universitet beretter om en stigning i synligheden af tænketanke i de danske medier de seneste ti år. I en optælling beskriver han, hvordan antallet af citater fra topti-tænketankene er steget med 60 procent fra 2006 til 2015.

God service
Denne øgede synlighed forklarer han bl.a. med tænketankenes service og tilgængelighed.

“Tænketankene vil meget gerne i medierne og er derfor utroligt servicemindede. Det betyder, at de fx er villige til at udgive analyser relativt ofte, og de er utrolig gode til at kommunikere deres resultater ud på en tilgængelig måde. Deres hjemmesider har fx citater klar til at klippe ud med hovedpointer fra deres analyser, og det gør det nemt for både journalister og andre at anvende”, siger Jesper Dahl Kelstrup.

Jesper Dahl Kelstrup forklarer, at denne form for tilgængelighed kan virke meget attraktiv på en travl journalist med høje produktionskrav.

“Det er klart, at en journalist, der kan få citater og tal, der kan underbygge nogle synspunkter, leveret, har et incitament til at anvende dem”, siger Kelstrup.

Solokilder
Hyppigheden i anvendelsen af tænketanke som kilder er dog ikke i sig selv et problem. Det er snarere måden, medierne anvender dem på, forklarer professor (MSO) i journalistik Mark Blach-Ørsten.

Når tænketanke som Cepos eller Arbejdernes Erhvervsråd udgiver nye undersøgelser eller fremsætter ideer til lovændringer, er der tale om politiske parts­indlæg. Alligevel bruges de som uafhængige ekspertkilder i de danske medier.

“Tænketanke får oftere end politikere lov til at stå som den eneste kilde i en historie, selvom de også er politiske aktører og bør behandles sådan”, siger Mark Blach-Ørsten.

Professoren nævner et eksempel i Jyllands-Posten fra slutningen af juli, hvor cheføkonomen for Cepos som eneste kilde i artiklen anbefaler politikerne at sænke topskatten.

“Det kommer til at se ud, som om der er tale om et nøgternt budskab, selvom det er et partsindlæg, som ifølge god journalistik skal have et modsvar. Her holder man mikrofonen for tænketanken og lader dem tale”, siger Mark Blach-Ørsten.

“Tag ansvar”
I april 2016 beskrev Magisterbladet, hvordan Politiken havde brugt tænketanken Axcelfutures forslag om at afskaffe SU til kandidater på forsiden uden en eneste kritisk kilde. I tre historier om SU og Axcelfutures arbejde var der ikke en eneste uafhængig ekspertkilde eller andre kritiske røster. Politikens uddannelsesredaktør tog kritikken til sig og udtalte, at der burde have været kritiske kilder.

“Tænketanke som for eksempel Axcelfuture og DEA er blevet meget dygtige til at sætte en dagsorden, men også til at flytte deres dagsordener helt ind på Christiansborg. Før de får indflydelse, er det derfor vigtigt, at deres ideer bliver diskuteret og får modstand. Det gør de ikke, når de er den eneste kilde”, siger Mark Blach-Ørsten.

Mark Blach-Ørsten efterspørger mere gennemsigtighed, når medier anvender undersøgelser og analyser foretaget af tænketanke, så læserne har en chance for at vurdere, om en undersøgelse er troværdig.

“Medierne bør kræve et metodeark af tænketankene, som man kunne udgive som faktabokse. Hvem har man spurgt, hvordan er man kommet frem til sine beregninger, og hvad siger andre analyser inden for samme felt? Medierne er nødt til at tage ansvar for de analyser og tal, de fremlægger”, siger han.  

}