Musikterapeuter nægtet adgang til patientoplysninger
Den nye sundhedsplatform forhindrer, at blandt andre musikterapeuter kan dele deres viden med kolleger og selv få adgang til patienters sygejournaler og behandlingsplaner. Det forringer kvaliteten af deres arbejde, frygter de.
Først kom Amanda Glindvad på kursus for at lære at bruge systemerne på Region Hovedstadens nye digitale sundhedsplatform. Så blev musikterapeuten, der er ansat ved Psykiatrisk Center Glostrup, forment adgang til patientjournaler og behandlingsplaner uden både lægebemyndigelse og samtykke fra patienten.
Ifølge Region Hovedstaden sker opstramningen af, hvilke personalegrupper der må se oplysninger, for at overholde sundhedsloven fra 2007. Den skal sikre patienter mod misbrug af særligt sensitive oplysninger. Men selv om det juridisk er helt efter bogen, er formanden for de godt 120 musikterapeuter i DM, Inge Kolind, kritisk indstillet. Hun lægger vægt på, at musikterapeuter har en lang uddannelse, og at musikterapi er et anerkendt behandlingstilbud til bl.a. mennesker med demens, autisme, skizofreni og andre diagnoser.
“Musikterapi har været en del af det danske sundhedsvæsen i over 30 år. At begrænse vores, og andre faggruppers, adgang til kommunikationsveje og til vigtige oplysninger om de borgere, som skal behandles, kan ikke være vejen frem”, forklarer Inge Kolind.
Kan medføre fejl
Musikterapeut Amanda Glindvad vurderer, at en begrænset adgang til sundhedsplatformen for behandlere i værste fald kan føre til fejlbehandlinger.
“Jeg arbejder på en lukket afdeling og behandler primært patienter med skizofreni, der er yderst kriseramte. For at kunne udføre min behandling af patienterne har jeg brug for hurtigt at kunne tjekke op på deres psykiske tilstand”, siger Amanda Glindvad.
Rikke Hoff Larsen, der ligeledes arbejder som musikterapeut på to lukkede afsnit i hovedstaden, deler sin kollegas bekymring.
“Jeg arbejder med i alt 30 patienter. Nogle af dem kan på grund af deres psykiske lidelse være utilregnelige, og jeg har ikke mulighed for at deltage i alle morgenkonferencer, hvor vi bliver informeret om, hvad der sker med dem, og hvordan de har det. Med sundhedsplatformen har jeg så heller ikke mulighed for at læse mig til det og selv give vigtig viden videre til mine kolleger”, forklarer Rikke Hoff Larsen.
Fortrolighed vejer tungest
Ifølge Region Hovedstaden har den nye sundhedsplatform gjort det muligt at foretage den korrekte begrænsning i adgangen til patientoplysninger. Fremover skal tilladelsen bero på en vurdering fra patient til patient. Den praksis bliver landsdækkende, når sundhedsplatformen bliver implementeret i de øvrige regioner.
At musikterapeuternes adgang begrænses, er juridisk velbegrundet. Det forklarer Kent Kristensen, der er lektor og ph.d. jur. på Syddansk Universitet.
“I sundhedsloven er adgangen til at slå oplysninger op uden patientens samtykke begrænset til det autoriserede sundhedspersonale. Problemet er, at musikterapeuter i sundhedslovens forstand ikke anses for at være sundhedspersonale, og derfor bliver de henvist til at hente tilladelse hos en læge eller sygeplejerske”, forklarer sundhedsjuristen.
Social- og sundhedsassistenterne blev autoriseret ved lov i 2008, mens farmaceuterne uden held forsøgte at få ændret loven igen i 2014.
Kent Kristensen vurderer, at yderligere ændringer i autorisationsloven kan have lange udsigter:
“I beslutningen vil man især lægge vægt på hensynet til patientsikkerhed og til selvstændigheden i erhvervsudøvelsen. I den sammenhæng har musikterapeuter ikke det samme behandleransvar som fx en læge”, påpeger han.
Ifølge DM’s formand, Camilla Gregersen, er det indlysende, at der skal findes en løsning, så alle relevante faggrupper – inklusive musikterapeuter – får hurtig adgang til oplysninger.
“Målet må være en smidig sagsgang for behandlere og for de borgere, der har brug for behandling. Jeg går derfor videre med sagen med henblik på at finde en løsning på problemet”, siger Camilla Gregersen.
