Dansk Magisterforening

Kan man tjene penge på bøger?

© Thomas Steen Sørensen

Lasse Højsgaard
Del artikel:

Bøger ser godt ud på hylden og på cv’et, men fylder ikke meget op på bankkontoen. Det bedste, man kan gøre, er at blive kendt eller komme på en pensumliste.

“Sagen er den, at … der er som regel ikke penge i det”.

Forlægger Henning Lund overvejer ordvalget et kort sekund, inden han serverer den nedslående besked. Ikke fordi ordene er uvante for ham. De er blevet sagt hundredvis af gange ved mødebordet i forlaget Frydenlunds lokaler på Frederiksberg.

“Jeg plejer altid at understrege for nye forfattere, at de som udgangspunkt ikke skal tro, at de tjener noget på det. Men der kan være andre fordele: tilfredsstillelsen ved at skrive en bog, og så er det også et godt visitkort og pynter på cv’et”.

Han anslår, at 80 procent af de omkring 17.000 bøger, der udkommer i Danmark hvert år, sælger mindre end 1.000 eksemplarer. På Frydenlund afviser man fire ud af fem af de manuskripter, der kommer ind. Henning Lund kan som regel vurdere, om materialet er værd at udgive, efter at have læst 20 sider.

“Det skal være kød på historien. Og så ser jeg også på folks uddannelsesbaggrund. Vi får for eksempel mange manuskripter fra midaldrende kvinder fra social- og sundhedssektoren, der slår sig ned som terapeuter eller livscoaches, og så mener de, at de skal skrive en bog. Og det er ofte noget lort, for der er ikke nogen faglig dybde. De er for dårligt uddannede og har ikke læst nok”.

Men der er en anden faktor, som også Henning Lund i stigende grad må bøje sig for: kendthedsfaktoren. Hvis forfatteren er et kendt navn i offentligheden, sælger bogen bare bedre.

“Nogle gange afviser jeg og siger: Manuskriptet er udmærket, og havde du været kendt fra “Vild med dans”, havde vi kunnet sælge bogen. Eksempelvis udgav vi for et års tid siden en bog af Jytte Hilden om den store fødselsårgang i 1946. Det er en lille, uprætentiøs bog, som hun har fået nogle kendte folk – Keld Heick og den slags – med i. Hun sagde, hun kunne sælge 10.000. Det er fandeme mange, tænkte jeg. Men det har hun næsten gjort på et år”.

Penge i skolebøger
På Frydenlund tøffer Henning Lund ud på arkivet for at hente nogle af de bøger, han har solgt flest af. Han kommer tilbage med nogle undervisningsbøger i psykologi.

“Vi sælger en del undervisningslitteratur inden for psykologi, pædagogik og sundhed. Og der kan man faktisk være heldig at løbe ind i en bog, der sælger i mange tusind eksemplarer. Den her, for eksempel, har solgt i over 20.000 eksemplarer”, siger han og lægger bogen “Socialpsykologi” af Per Schultz Jørgensen og Rolf Kuschel på bordet.

“Den koster 250 kr. Forfatteren får 15 procent, når momsen er trukket fra, det er 30 kroner. Så det giver 600.000 kroner. Det er jo mange penge”, siger han.

Hvert år starter 60.000 elever på en gymnasial uddannelse. Kan man komme på pensumlisten hos bare nogle af dem, så ligger man lunt i forfattersvinget.

Rigtig mange penge
“Vi har forfattere, der tjener mange penge. Rigtig mange penge”, fortæller Poul Henrik Mikkelsen, direktør på forlaget Systime, der udgiver undervisningsmaterialer til folkeskolen og ungdomsuddannelser.

Han har dog ikke fuldtidsforfattere i stalden. De fleste er selv lærere, men forlaget frikøber nogle gange forfatterne i perioder, for at de kan hellige sig bogarbejdet. Og ifølge Poul Henrik Mikkelsen kan indtægten fra en hovedbog i et grundfag rigeligt dække en årsløn som gymnasielærer, når biblio­teks­penge og Copydan-honorarer kommer oveni.

Men forfatterskabet er også en større arbejdsproces end før, forklarer han. Tidligere skrev og udgav man en bog, og dermed færdig. I dag er både tilblivelsen og brugen af undervisningsmaterialerne en digital interaktiv proces, hvor der hele tiden er mulighed for at justere og lave om.

“Vi udgiver egentlig ikke produkter mere, men processer. Selv om en bog sættes til salg, vil den stadig ændre sig, blive justeret og revideret, og det foregår, så længe bogen er til salg. Så i dag er du på som forfatter hele tiden – de kommer ikke sovende til deres honorarer”, fortæller han.

Styrer efter læreplaner
Salget har også ændret sig fra det traditionelle bogsalg. I to år har skoler kunnet købe en slags abonnement, der giver dem adgang til alle Systimes udgivelser. Forfatterhonorarerne bliver så opgjort efter antal sidevisninger.

“Det er forfatterne glade for. Mange titler ville måske ikke være blevet solgt, hvis der ikke havde været åben adgang. Og de tjener også mere. Vores samlede honorering af forfattere har været stigende”.

Ifølge Poul Henrik Mikkelsen udbetaler Systime over 20 procent af deres omsætning – der typisk ligger mellem 65 og 70 millioner kroner – til de godt 1.000 tilknyttede forfattere.

Når Systime vurderer nye udgivelser, kigger de på læreplanerne for de forskellige fag og uddannelser for at se, hvad der passer ind, og hvad der mangler.

“Mange bøger starter med en lærer, der siger: I mangler noget om det og det. Og det kan så være, det kan blive et afsnit i en ny grundbog eller en udgivelse for sig selv. Vi skal jo gerne afspejle virkeligheden, og den forandrer sig. For ti år siden havde vi næppe udgivet en titel om bysociologi, men det har vi lige gjort”.

Gør opmærksom på dig selv
Frydenlund har tre ansatte, der kun beskæftiger sig med markedsføring. De skriver pressemeddelelser og forsøger at få medierne til at omtale de nye bøger, både landsdækkende og de lokale medier, hvor forfatteren selv bor eller kommer fra. Presseomtale kan være en vigtig faktor for salget.

En anden vigtig indsats handler om boghandlerne. Frydenlund har en sælger, der rejser rundt til landets boghandlere med en mappe med bogforsider på kommende bøger.

“Det vigtige er jo at få en opstilling i boghandlen, hvor man kan se forsiden og ikke bare ryggen. Så hvis en bog har fået god presseomtale, gør vi lige boghandlerne opmærksomme på det. Det er vigtigt at have løbende kontakt og dele information ud – måske med en plade chokolade – og selvfølgelig have nogle bøger, der kan sælges”.

Men det, der ifølge Henning Lund har stigende betydning, er den indsats, forfatteren selv gør.

“Vi har forfattere, der skriver en bog, og så gør de intet mere. Men det bliver stadig vigtigere, at man selv er opsøgende, udnytter kontakterne, holder foredrag, er med til bogsigneringerne”.

Og hvis ingen kender en?
“Så kan man bruge sin Facebook-profil, sine sociale kontakter. Huske at lægge foldere for sin bog, måske sige noget i mindre fora, hvor man nævner, at man også har skrevet en bog. Det handler om at komme rundt og hele tiden have bogen i baghovedet”.  

Dette var første afsnit af Magisterbladets lille føljeton om, hvordan man opnår at tjene penge på at skrive bøger. I næste afsnit møder vi Lise Søelund, der som fritidsforfatter med 22 filosofiske bøger på cv’et kender alle bogbranchens gør det selv-løsninger.

}