Forskere og undervisere: Flere studerende er uegnede til universitetet

62 procent af underviserne på danske universiteter erklærer sig enige i, at det øgede optag af studerende har medført, at en gruppe studerende ikke har det nødvendige faglige niveau.

Det viser en rundspørge, som Magisterbladet har foretaget blandt undervisere og forskere på de danske universiteter. I alt har 779 svaret på rundspørgen om kvalitet i undervisningen.

32 pct. fortæller samtidig, at de sidste mange års øgede optag har tvunget dem til at sænke niveauet i deres undervisning, mens 42,5 pct. siger, at uddannelsernes kvalitet er faldet.

I år er 28.893 blevet optaget på en universitetsuddannelse. Det er 481 færre end året før, men stadigvæk betydeligt mere end i 2007, hvor 21.600 blev optaget på universiteterne.

Ifølge Stina Vrang Elias, administrerende direktør i tænketanken DEA, der beskæftiger sig med forskning og uddannelse, bør Magisterbladets undersøgelse give anledning til en diskussion af, om optagelsessystemet skal tænkes om.

Hun finder det bekymrende, at så mange undervisere giver udtryk for, at en gruppe studerende ikke har det faglige niveau.

“Vi kan arbejde rigtig meget med kvalitetssikring af uddannelserne, men Magisterbladets undersøgelse viser, at vi i lige så høj grad skal arbejde med kvalitet i den måde, universiteterne optager studerende på. Det nytter jo ikke noget, at vi knækker ryggen på unge, der fra starten af ikke burde være på universitetet, eller hvis undervisere må sænke det faglige niveau for at være i øjenhøjde med de studerende”.

Mens fag som psykologi og medicin kun er åbne for ansøgere med de bedste karaktergennemsnit, har Magisterbladet optalt mere end 160 uddannelser fra dette års optagelsestal, hvor et gennemsnit på 02 fra gymnasiet er lig en adgangsbillet.

Ifølge forkvinde for studerende i Dansk Magisterforening Lea Brith Friedberg afspejler en bestået studentereksamen ikke de krav, der stilles på universitetet. Men høje frafald er omvendt ikke en konsekvens af utilstrækkelig akademisk faglighed, mener hun.

“De studerende presses til at starte tidligere end før, og det har selvfølgelig en betydning for, hvor modne og sikre i deres valg de er. Derudover er de politiske reformer med til at skabe usikkerhed og forvirring. Fx dropper mange studerende ud for ikke at blive ramt af et i mine øjne tåbeligt uddannelsesloft”.

Næsten hver tredje underviser giver udtryk for, at de har sænket niveauet. Det gælder fx en underviser ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet:

“En stor del af det ekstra optag udgøres af studerende med dårlige forudsætninger, hvilket alt andet lige betyder en forringelse af undervisningen i forsøg på at få halen med”.

Mange giver dog også udtryk for, at de ikke går på kompromis med undervisningskvaliteten.

“Man bliver nødt til at skære mentalt igennem og fortsat undervise efter niveauet af dem, der har en god chance for at gennemføre og bringe faget videre”, lyder det fra en lektor ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Universiteter forsøger at skærpe krav
Flere universiteter har de seneste år taget skridt til at skærpe adgangskravene. Københavns Universitet har indført krav om et karaktergennemsnit på mindst 6, og SDU har indført optagelsessamtaler og test.

Men selvom SDU tidligere også har varslet adgangsbegrænsninger på kvote 1, har ansøgere i år haft adgang til 45 bacheloruddannelser på universitetet alene med en bestået studentereksamen. Det gælder fx fag som matematik og informationsvidenskab, der ifølge den seneste opgørelse fra 2016 havde frafald på 40,7 og 29,4 pct. blandt førsteårsstuderende.

Studiechef ved SDU Annette Lund mener ikke, at universitetet ligesom KU skal kræve en højere adgangskvotient for at reducere frafaldet.

“Det har vi ikke valgt. Vi har fra i år afholdt samtaler og test, hvor vi blandt andet undersøger sproglige kompetencer og ikke mindst motivation. Det kan lyde plat og banalt, men alene det, at du skal møde op til en test, tror vi gør en forskel, frem for at du bare skal sætte et kryds i et skema”, siger hun.

Ifølge Annette Lund er der også en anden forklaring på, at SDU ikke gør som KU.

“For os er det vigtigt, at de unge får en chance. Hvis man vælger at sætte en begrænsning på karakteren, så hænger man på den resten af livet.  Og vi risikerer at fravælge de unge, der faktisk har et talent, men som ikke har udfoldet det i gymnasiet”, siger Annette Lund.

AAU kan ikke leve op til egne mål
Aalborg Universitet (AAU) varslede i 2015 adgangsbegrænsninger på 46 bacheloruddannelser. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets optagelsestal for 2017 er det imidlertid kun 20 ud af 84 uddannelser, hvor man skulle have mere end 02 fra gymnasiet for at blive optaget.

Og det er der ifølge AAU-studiechef Lone Vestergaard en enkel forklaring på.

“Den adgangskvotient, der bliver lagt, i forhold til hvem der kommer ind, er jo – det må man bare erkende – et spørgsmål om ansøgere. Karakterkvotienten er jo ikke noget, man fastsætter ud fra, at sådan skal den være, for at niveauet holder.  Det er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel”.

Så når I ikke kræver et vist karaktergennemsnit ligesom KU, skyldes det frygt for at mangle studerende?
“Ja, så ville vi reducere vores optag, men vi mener heller ikke, at der er en snæver forbindelse mellem deres adgangskvotient og deres sandsynlighed for at lykkes i uddannelsen”.