Folketinget blæser på folket

REDAKTØRENS KOMMENTAR

Vælgerne er klare i spyttet. Politikerne på Christiansborg bør arbejde på at mindske den økonomiske ulighed i samfundet. Det siger 68 procent af danskerne i en ny måling, som Gallup har foretaget for Magisterbladet.

Men langt den største del af danskerne oplever også, at det går den forkerte vej. 59 procent siger, at den økonomiske ulighed er steget de seneste 20 år. Kun 9 procent siger, at Danmark er blevet mere lige.

De tørre tal viser, at flertallet har ret.

Fra 2002 til 2015 er Danmark rykket fra en andenplads til nummer 11 på listen over Europas mest lige lande, viser tal fra Eurostat. Vi er blevet overhalet ikke bare af de øvrige nordiske lande, men også lande som Slovenien og Tjekkiet.

Udviklingen er i høj grad skabt af de politikere, der ifølge danskerne burde arbejde for større lighed.

Magisterbladet har med hjælp fra professorerne Bent Greve og Jørgen Goul Andersen samt fagbevægelsens tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udarbejdet en liste over de seneste 20 års mest ulighedsskabende initiativer.

Listen indeholder 16 politiske aftaler og reformer. Selvfølgelig har globaliseringen og den demografiske udvikling også betydning, men det er ifølge eksperterne hævet over enhver tvivl, at Folketinget har bidraget markant til de seneste 20 års stigende ulighed i Danmark.

Hvordan kan Folketinget så systematisk gå imod et stort flertal af befolkningen? Hvem stemmer for større ulighed? Det har vi også forsøgt at finde svar på. Det viser sig, at Venstre og De Konservative har bakket op om de 16 mest ulighedsskabende reformer.

Dansk Folkeparti har stemt for 13, mens Liberal Alliance har stemt for 8, De Radikale for 7 og S for 6, mens SF har stemt for 5.

Dagbladet Informations grundlægger, Børge Outze, sagde engang om journalistik, at den handler om at “udmåle afstanden mellem det talte ord og den faktiske handling blandt dem, der er betroet magt”.

For Venstre og De Konservative er der god sammenhæng mellem ord og handling. Det springer mere i øjnene, at en S-ledet regering trods kortere regeringstid end Fogh nåede at lægge stemmer til en håndfuld ulighedsskabende reformer. Det er således en Helle Thorning-ledet regering, der har stået bag kontanthjælpsloftet, lavere regulering af sociale ydelser, SU-forringelser, en markant indskrænkning af førtidspensionen og ikke mindst topskattelettelser.

Men Dansk Folkeparti tager dog prisen for at være det parti, hvor afstanden mellem det talte ord og de faktisk afgivne stemmer i Folketinget er størst. Partiet taler jo stort set uafbrudt og med stor patos om de udsatte og social retfærdighed.

Men når der skal trykkes på knapperne i Folketinget, så stemmer Dansk Folkeparti for at tage penge fra dem, som har mindst, for at give penge til dem, som har mest. Ofte indgår udlændingestramninger i byttehandlen.

Kan det blive ved med at gå? Jeg kommer til at tænke på den skotske filosof og historiker David Hume, som sagde:

“Man kan narre hele folket en del af tiden, og man kan narre en del af folket hele tiden, men man kan ikke narre hele folket hele tiden!”