Sundhed skaber magisterjob

Investment manager Lone Krogsbøll bød tidligere på året direktøren for en finsk sundhedsvirksomhed velkommen til Odense Kommune. Hun viste direktøren rundt i området, arrangerede møder med en række lokale virksomheder og mulige samarbejdspartnere og skaffede pressekontakt til relevante medier. To måneder senere gav det bonus: Virksomheden oprettede et landekontor i Odense og har nu ansat den første dansker.

“Odense har lidt haft en “det bliver aldrig godt igen-mentalitet” efter de mange lukninger af store industrivirksomheder som Lindøværftet og Dalum Papir. Men her har vi øjnet en ny mulighed for at få virksomheder til byen. Der er simpelthen enorm efterspørgsel efter nye sundhedsteknologier, og det er en oplagt mulighed for at skaffe arbejdspladser”, siger Lone Krogsbøll, der er ansat af Odense Kommune til at tiltrække sundhedsteknologiske virksomheder.

Sundhed er blevet big business. Og det er ikke bare Odense Kommune, der ser det som en mulighed for at skaffe økonomisk vækst og flere arbejdspladser.

“Det er næsten sikkert, at der vil komme flere job på det her område i de kommende år”, siger leder af Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet Kim Dremstrup. Han er også formand for Dansk Medicoteknisk Selskab.

“Sundhed fylder mere og mere i samfundet, og samtidig har vi i Danmark en stor underskov af små og mellemstore virksomheder, som udvikler nye løsninger med højtuddannet arbejdskraft. For det er jo ikke i selve produktionen, jobbene ligger. Det er i udviklingen af viden og teknologi”, siger Kim Dremstrup.

Det samme vurderer Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening:

“For mig at se er der ingen tvivl om, at de store forandringer, vi ser på sundhedsområdet, kommer til at skabe et ekstra behov for akademisk arbejdskraft og særligt de naturvidenskabelige DM’ere”.

462 milliarder til sundhed
“Mere sundhed” har været en del af sloganet i de seneste tre finanslove, som hver gang har sat milliardbeløb af til investeringer i sundhedsvæsenet. Væksten er i den grad drevet af et stigende politisk fokus på sundhed.

Det kan aflæses i de offentlige sundhedsbudgetter, som vokser markant. 462 milliarder kroner brugte kommunerne og regionerne på sundhedsområdet i 2015. Udgifterne forventes at stige med 47 procent frem til 2060 på grund af nye behandlingsformer, flere ældre og længere forventet levetid, viser en rapport fra analyseinstituttet DREAM.

Det er en udvikling, som åbner for nye akademikerarbejdspladser, vurderer Kim Dremstrup.

“Allerede i dag er der mange akademikere på sundhedsområdet. Det er jo fysikere, der leder hospitalernes radiofysiske afdelinger. Matematikere arbejder i dag også meget med epidemiologi – altså hvad konsekvenserne er, hvis vi behandler x procent af befolkningen med denne her nye medicin? Og så er der jo også alle biologerne, der for tiden gør store fremskridt inden for stamcelleforskning og personlig medicin”.

Hvorfor er der den efterspørgsel på ny viden og teknologi?
“Der kan jeg bare sige ordet “demografi”. Vi bliver alle sammen ældre, og når vi bliver ældre, bliver vi dårligere og mere syge i længere tid. Det er en af årsagerne til, at der bliver satset stort på personlig medicin, fjernpleje og en masse andet, der skal sænke udgifterne”.

Sundhed er tværfagligt
Det er svært at finde konkrete tal for, hvor mange akademikere der er arbejder med sundhed, fordi feltet rækker ind i mange forskellige brancher, jobtitler og virksomhedstyper.

Det ved Kim Dremstrup alt om. Han har selv arbejdet med sundhedsteknologi, blandt andet ved at forske i automatiske målinger af søvnkvaliteten i hjernen – noget, der for eksempel kan bruges til genoptræning af patienter. Og gennem det arbejde har han lært, at sundhedsteknologi kræver samarbejde mellem en lang række faggrupper.

“Sundhed er kompliceret, og derfor er feltet kendetegnet ved tværfaglighed. For at forbedre sundheden er der brug for mennesker med alle mulige former for viden og evner. Altså, det er jo ikke læger, der udvikler maskinerne på hospitalet”, siger Kim Dremstrup.

Det kalder på højtuddannet akademisk arbejdskraft, siger Camilla Gregersen, som vil have Danmark til at satse mere på sundhed som eksportmarked.

“Danmark har en klar international førertrøje, når det kommer til sundhedsteknologi, fordi vi både har førende private forskningsvirksomheder og en stærk offentlig sundhedssektor. Det skal vi styrke yderligere ved at investere mere i offentlig forskning parallelt med virksomhedernes allerede store investeringer”, siger Camilla Gregersen.

Det er en af grundene til, at Dansk Magisterforening aktivt lobbyer for at få Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, til Danmark, forklarer Camilla Gregersen. Agenturet skal flyttes fra England på grund af brexit og beskæftiger en del akademikere.

Tilbage i Odense Kommune øjner også investment manager Lone Krogsbøll internationale chancer:

“10 års fokus på at få billigere og bedre velfærd har gjort, at der er blevet skabt et stort marked for sundhedsteknologi – og med internationale muligheder. Det ser ud til at kunne ende som en god historie”.