Stressede studerende er stadig glade for studiet

Stefania Holubko brænder for mange ting: kultur- og sprogmødestudierne på Roskilde Universitet, sit frivillige arbejde og studiejob. Men det at skulle balancere det hele er også et pres for den 25-årige RUC-studerende. 

“Det er stressende at skulle jonglere med alle boldene på én gang”, fortæller hun.

Stefania Holubko er et billede på, hvordan mange studerende har det. En rundspørge, som 918 af DM’s studentermedlemmer har svaret på, viser, at 90 procent har følt sig stressede i løbet af det seneste semester. Men samtidig er 90 procent af de studerende også glade for at komme på studiet det meste af tiden, 91 procent føler et godt fagligt udbytte, og 86 procent har én eller flere venner på studiet.

Stefania Holubko er glad for at lære og blive klogere. Og det oplever hun i den grad at blive på RUC-studiet med “kloge og engagerede forelæsere”. Hun skriver for tiden speciale og har på de seneste semestre af kandidaten haft et begrænset antal timer:

“Jeg ville gerne læse alt, når nu vi havde så få timer”.

Hun er begejstret for, at kultur- og sprogmødestudiet favner så bredt, som det gør. Og selvom Stefania Holubko i starten ikke tænkte, at projektarbejde lige var hende, så er det givende “at komme i dybden med et emne, man interesserer sig for”. Desuden giver det også nogle stærke sociale relationer:

“Nogle af mine bedste venner i dag er dem, jeg har skrevet semesterprojekt sammen med. Og vi laver også altid sociale ting sammen og går fx ud og bowler og prøver at gøre det faglige rart ved også at drikke te og spise snacks”.

Ved siden af studiet arbejder Stefania Holubko som frivillig i Normstormerne, der holder oplæg om kønsnormer – primært på folkeskoler. Desuden har hun studiejob i MentorDanmark, der tilbyder lektiehjælp til folkeskole- og gymnasieelever. Det har også gjort, at den RUC-studerende har været nødt til at nedprioritere nogle af tingene for at få det hele til at spille sammen.

“Men det er svært, for jeg vil jo gerne det hele”, som hun siger.

FOMO-syndromet
Lise-Mette Holton er psykolog og rådgiver i Studenterrådgivningen, der på landsplan rådgiver cirka 5.500 studerende med psykiske problemer om året. Hun ser det ikke som “modsatrettede tendenser”, at de studerende på samme tid er både stressede og glade for studiet. Psykologen møder mange, der er meget engagerede i deres studium, men også i mange andre ting i deres liv, og som lider under at ville nå alt – det såkaldte “fear of missing out”-syndrom (FOMO).

“Man må ikke undervurdere, at det er meget belønnende at nå i mål og opnå ny viden, som man gør på et studium. Men ud over at klare sig godt på studiet skal de også have det rigtige studiejob og frivillige arbejde, være en god ven og i god fysisk form – og det stresser at skulle leve op til alle de krav”, siger hun.

Lise-Mette Holton forklarer, at de som rådgivere derfor opfordrer de studerende til at være realistiske omkring, hvad de kan nå på en almindelig uge. Og hjælper dem til at finde balance i de forskellige aktiviteter, så “man både får ladet op og gjort ting, der gør én glad, og får det til at hænge sammen med studiet”.

Stefania Holubko fortæller, hvordan hun under sit bachelorprojekt især havde det rigtig svært med at få enderne til at hænge sammen og fik konstateret angst og depression. Men at hun i dag er blevet bedre til at prioritere sin tid.

“Jeg er blevet bedre til at sige fra og har fundet mere ud af, hvor mine grænser er”, fortæller hun.

Bliver syge af at være engagerede
Sana Mahin Doost, der er forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, er ikke overrasket. Hun fremhæver, hvordan de stærke fagmiljøer og dygtige undervisere på universiteterne smitter af på, at de studerende får lyst til at engagere sig og komme på studiet – “og også gå ned i fredagsbaren”.

Ifølge hende viser det, hvor ambitiøse og engagerede de studerende er, men også, at “de prøver så meget, at de ender med at blive syge af det”, som hun siger med henvisning til de høje stresstal. Derfor insisterer hun også på at se stressfænomenet som et strukturelt problem – og ikke den enkeltes. Hun fremhæver de mange politiske tiltag de seneste år som eksempel, fx fremdriftsreformen, SU-nedskæringerne fra 2013 og uddannelsesloftet. Men også tonen afledt af tiltagene ser hun som en del af problemet.

“Der er blevet skabt en fortælling om “de dumme og dovne studerende”, og det smitter af på den enkelte som en bevidsthed om, at man ikke præsterer godt nok, hvilket skaber et pres”, siger hun.

Sana Mahin Doost opfordrer derfor til, at man tager fælles ansvar for problemet. Ikke mindst fra Christiansborg. De studerende skal også sørge for – og minde hinanden om – at skabe et fællesskab omkring at hjælpe hinanden, siger hun.

Også Lise-Mette Holton opfordrer i sin rådgivning de studerende til at tale med hinanden om problemerne, så de ikke føler sig så “alene og isolerede”.

“Vi oplever meget tendensen med, at de studerende selv føler sig ansvarlige for at lykkes og tage de rigtige valg. Men noget af det, der hjælper, er at normalisere de mange bekymringer ved at snakke om det, så man ikke går rundt og putter sig og vender det indad”.

For Stefania Holubko betyder det også meget, at man kan bruge hinanden på studiet til at lufte sine tanker, frustrationer og bekymringer.

“Det hjælper til at håndtere stress, at man især i projektgrupperne har hinanden at kunne vende ting med. Og jeg oplever det egentlig ikke som tabubelagt at tale om”.