9 sundheds­teknologier og forsknings­områder, der er på vej frem

Bio­informatik
Menneskets arvemasse kan i dag downloades i digital form. Og kombineret med moderne supercomputere giver det os i dag mulighed for at analysere menneskets gener på alle ledder og kanter. I modsætning til tidligere, hvor man ofte undersøgte enkelte gener og proteiner, ser bioinformatik på det samlede biologiske system.

I dag er bioinformatik essentiel i næsten al moderne medicinsk forskning – blandt andet i udviklingen af nye vacciner, cellefabrikker og personlig medicin.

Personlig medicin
Mennesker reagerer forskelligt på medicin, og derfor må lægerne ofte forsøge sig frem i behandlingen. Dosis skal ofte justeres, og medicinen skiftes ud, hvis den medfører store bivirkninger eller ganske enkelt ikke har nogen effekt. Men hvad hvis man kunne undgå det?

Med personlig medicin bruger man genanalyser af patienten til at lave en personligt tilpasset behandling. På den måde kan man give den medicin, der virker mest effektivt og med færrest bivirkninger, uden at skulle prøve sig frem.

Personlig medicin har stort potentiale i Danmark, fordi vi har et exceptionelt velfungerende system til at registrere den type data – blandt andet vha. cpr-nummeret, databaser, biobanker og registre.

Ergonomisk lys
Hvis du har fløjet med et nyere langdistancefly, kender du måske allerede teknikken: Lyset i loftet ændrer varme og farve i et forsøg på at simulere det naturlige lys udenfor. Effekten? Mindre jetlag.

Tegning: Adam O.

Manipulation med lyset bliver i stigende grad brugt i sundhedsvæsenet for at skabe bedre arbejdsmiljø og bedre behandling. For eksempel har Vejle Sygehus installeret såkaldt ergonomisk lys på røntgenafdelingen. I stedet for almindelig belysning er operationsstuen lyst op med røde og grønne farver i forskellige zoner, hvilket skulle gøre det lettere at aflæse computerskærme. Og rummet kan simulere dagslys, hvilket kan være nyttigt under selve operationen.

Genterapi
Der var store forhåbninger, da genterapien opstod i 90’erne. Ved at erstatte defekte, sygdomsfremkaldende gener med raske kunne man kurere alverdens genetiske sygdomme. Mulighederne var uanede.

Men det var sværere end forventet. Metoden førte til alle mulige uforudsete komplikationer, og forskningen gik i stå, da en 18-årig patient døde efter et genterapieksperiment i 1999.

Men nu har feltet fået nyt liv, og der er sket store fremskridt i de seneste år. Blandt andet er der tegn på, at genterapi kan bruges til at behandle nogle former for blindhed, bekæmpe hiv og hjælpe personer, hvis krop ikke kan fjerne fedt fra blodårerne.

Telemedicin
Telemedicin er et bredt begreb, der dækker over behandling og overvågning af patienter i deres eget hjem – for eksempel via apps, videoforbindelse og automatisk måleudstyr. Og kommuner og regioner investerer stort i det for tiden.

For eksempel kan fysioterapeuter over video lave øvelser med flere borgere på én gang, og patienter med svære sår kan få konsultation på afstand. Og personer med hjerteproblemer kan automatisk få monitoreret blodtryk og aktivitetsniveau på afstand.

Men der er stadig lang vej igen. Syv ud af ti telemedicinske løsninger virker ikke efter hensigten, viste en undersøgelse fra Danmarks største forskningscenter i telemedicin på Odense Universitetshospital sidste år. Samme forskerhold har i et mindre casestudie også påvist en markant øget dødelighed blandt patienter behandlet via telemedicin. 

Robotkirurgi
Robotter bliver allerede i dag benyttet til operationer af blandt andet livmoder, nyre, blære, prostata og tyktarm. Fordelen er, at robotkirurgien kan gennemføres uden at åbne maven op. Samtidig kan robotten se kroppen i 3-d, den er mere fleksibel og har større præcision. Resultatet er mindre blodtab, færre infektioner, mindre ar, kortere indlæggelse og færre smerter.

Tegning: Adam O.

Spilteknologi
Spillekonsollen Nintendo Wii var ikke bare populær hos de unge. Den spredte sig også hurtigt på landets plejehjem, hvor også ældre havde glæde og gavn af maskinen, fordi den både var underholdende og god træning – et koncept, der kaldes for exergaming, exercise and gaming.

Tegning: Adam O.

Siden da har spilteknologien for alvor taget fart på sundhedsområdet. I dag bruges spil blandt andet til genoptræning efter hjerneblødninger og til pleje af demente, som gennem vendespil med gamle familiebilleder kan få kognitiv træning og blive mere rolige.

Hjemmet under observation
Forestil dig et hjem, hvor det bliver registreret online, hver gang du åbner køleskabsdøren. Gulvet er trykfølsomt og kan følge din gang rundt i huset. I potteplanterne sidder små sensorer, der måler, hver gang du vander planten. Og når du tænder lyset, bliver det logget.

Tegning: Adam O.

For nogle lyder det som et dystopisk overvågningssamfund. Men for andre er der store muligheder for at forebygge ­hospitalsindlæggelser blandt ­ældre. Metoden vil tage fart i det kommende årti, siger Michael Smærup, der forsker i sundhedsteknologi til ældre:

“Det har kæmpe potentiale. Vi ved, at for eksempel lungebetændelser og urinvejsinfektioner hos ældre kan spores i deres hverdagsrytmer. Hvis man kan måle, så snart der sker et brud på borgerens almindelige rutine, kan vi sætte meget hurtigere ind”.

Wearables
I disse dage bliver kroppen og teknologien koblet tættere og tættere sammen. Såkaldte wearables – små stykker elektronik, som du bærer på kroppen, for eksempel i form af ure, briller eller ligefrem elektronisk hud – kan blive den store revolution i sundhedsverdenen.

Wearables bliver i dag brugt til at indsamle alle mulige slags data om din krop: søvnrytme, puls, location, og blandt andet hvor meget du motionerer. I fremtiden vil det være endnu mere omfattende: aflæse insulinniveau, forudse ægløsning eller monitorere, hvor meget sol du får.