Virksomheder overtræder ligestillingsloven

Flere kvinder på de danske chefkontorer. Det er intentionen med dansk lovgivning, som siden 2013 har forpligtet danske virksomheder til at opstille politikker og måltal for, hvordan de vil opnå mere ligestilling i ledelsen. Men stik mod intentionen med loven om fremme af ligelig kønsmæssig sammensætning i statslige institutioner og private virksomheder går det den gale vej. 

For et stigende antal virksomheder opstiller hverken måltal eller politikker for, hvordan de får flere kvinder i ledelsen. Det viser den seneste rapport “Kvinder i ledelse” fra Erhvervsstyrelsen, som på baggrund af en stikprøve blandt de 1.400 største danske virksomheder for tredje år i træk analyserer, hvordan virksomhederne lever op til reglerne om den kønsmæssige sammensætning i ledelsen.

I regnskabsåret 2015 opstillede 75 procent af virksomhederne måltal for det øverste ledelsesorgan, mens 79 procent gjorde det samme i 2014. Desuden opstillede 34 procent af virksomhederne i 2015 ikke politikker for, hvordan de ville opnå ligestilling på chefgangene.

“Vi kan nu igen se, at der er problemer med, at virksomheder ikke sætter sig måltal eller gør sig overvejelser om at opnå dem”, siger Ask Hesby Krogh, som er teamleder for kønsligestilling hos Institut for Menneskerettigheder (IMR), der sidste år påviste, at op mod hver anden virksomhed ikke lever op til loven.

“Det sender et klart signal om, at der her ligger en udfordring, hvis loven skal virke efter hensigten. Mange laver hverken måltal eller politikker, og de politikker, der er, er ofte rigtig dårligt beskrevet og evalueret”, siger Ask Hesby Krogh.

Flere påbud til virksomheder
Kontorchef i Erhvervsstyrelsen Camilla Hesselby siger, at når fx hver tredje virksomhed stadig ikke opstiller politikker, som de er forpligtet til, så lever de ikke op til loven.

“Det burde jo være nul, for sådan er reglerne. Der sker ingen forbedringer på området, og det kan være svært at vurdere, hvorfor disse virksomheder ikke efterfølger reglerne. Det skal vi undersøge nu”, siger Camilla Hesselby.

Siden loven trådte i kraft i 2013, er andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer ifølge Erhvervsstyrelsen steget fra 16 til 20 procent i børsnoterede selskaber. Den samlede andel af kvindelige bestyrelsesmedlemmer valgt af generalforsamlingen i de virksomheder, som er omfattet af reglerne om måltal og politikker, lå derimod per 15. august 2016 på bare 15 procent.

Erhvervsstyrelsen skal inden årets udgang aflevere en evaluering af lovens virkning til Erhvervsministeriet. Men på baggrund af de seneste resultater har Erhvervsstyrelsen allerede nu besluttet at stramme kontrollen på området i 2017.

Det betyder, at styrelsen nu vil føre mere regnskabskontrol og give påbud til en væsentlig del af de virksomheder, som ikke efterlever reglerne, forklarer Camilla Hesselby.

“Nu har virksomhederne haft noget tid til at vænne sig til reglerne, men vi kan se, at der stadig ikke sker så meget på området. Det er ikke i orden, at så mange virksomheder ikke efterlever reglerne, og derfor vil vi i højere grad stramme op i 2017 med en særlig indsats”, siger Camilla Hesselby.

Ask Hesby Krogh mener, at man nu må kunne konkludere, at loven ikke virker efter hensigten. Der skal mere hjælp og rådgivning til virksomhederne.

“Alle skal jo overholde loven, så det er positivt, hvis Erhvervsstyrelsen nu strammer kontrollen. Men det er jo kun et delmål, for det vigtigste er, at loven også har en virkning. Og her mangler vi en analyse af, hvor mange flere kvinder der er kommet ind i det øverste ledelseslag, siden loven trådte i kraft”, siger Ask Hesby Krogh.