Undervisere: Fokus på eksamen har taget overhånd

Fremdriftsreformen har skabt studerende, der er mere optaget af eksamen end af selve undervisningen. Studerende, der er mindre kreative, mindre selvstændige, og som har ringere muligheder for at udvikle analytiske og kritiske evner i løbet af studierne. 

Sådan lyder det fra et flertal af de 779 undervisere på universiteterne, der har deltaget i den første temperaturmåling af universitetsansattes erfaringer med fremdriftsreformen. Reformen, der blev vedtaget i 2013, skal få de studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet og mindske studietiderne på landets universiteter.

I undersøgelsen, som Magisterbladet står bag, er underviserne blandt andet blevet bedt om at vurdere, om reformen har øget de studerendes tidsforbrug på studierne, og hvilken betydning de skærpede krav til studiefremdrift har haft for de studerendes læringsudbytte. Mens kun 19 pct. af underviserne vurderer, at de studerendes ugentlige tidsforbrug på studierne er vokset, har reformen omvendt haft negative konsekvenser, når det gælder læringsudbytte, lyder meldingen.

68 pct. giver udtryk for, at de studerende med reformen er blevet mere fokuserede på eksamen frem for undervisningen. Samtidig fortæller 50 pct., at vilkårene for, at de studerende udvikler kritiske og analytiske evner på uddannelserne, er forringede, mens 60 pct. mener, at de studerendes muligheder for at tage selvstændigt ansvar for egen faglig udvikling er blevet dårligere.

Forsker ved Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet Laura Louise Sarauw stod sidste år bag en undersøgelse af studerendes egne forventninger til reformen. Hun mener, at Magisterbladets undersøgelse er opsigtsvækkende.

Laura Louise Sarauw hæfter sig ved, at det ikke kun er de studerende, der ifølge underviserne har ændret adfærd. 37 pct. af underviserne peger således på, at fremdriftsreformen også har forringet deres egen mulighed for at levere undervisning af høj kvalitet, mens 31 pct. siger, at reformen har tilskyndet dem til at sænke det faglige niveau i undervisningen.

“Jeg synes, at undersøgelsen bør give anledning til en diskussion om, hvad det er for et universitet, vi gerne vil have. Resultaterne peger på, at både studerende og undervisere tvinges til at gå på kompromis med det akademiske ideal om, at man skal i dybden med det faglige stof. Set i et samfundsmæssigt perspektiv betyder det, at vi får nogle kandidater i den anden ende, som er mere instrumentelle og opskriftsagtige i deres studieadfærd”.

Ingen tid til faglig fordybelse
I skriftlige kommentarer til under­søgelsen beretter mange om, at de studerende har fået et stort fokus på at overholde retningslinjer og krav.

“Det hele er kommet til at handle om at opfylde mål – ikke for at udvikle sig fagligt, men for at komme igennem. Det er blevet farligt at kaste sig ud i vanskelige emner, for der er ikke tid til fejltagelser”, fortæller eksempelvis en lektor ved Københavns Universitet i undersøgelsen.

“De studerende vil gerne have stukket meget specifikt ud, hvad og hvordan og især hvor meget (eller lidt) de skal forberede sig. De har ikke så meget tid til afvigelser og udenomsaktiviteter, og de har slet ikke tid til selvstændig fordybelse”, lyder det videre fra lektoren.

Vedkommende er langtfra den eneste.

“De studerende går langt mindre op i, hvad de kan lære i faget, og mere i, hvad der skal til for at få en god karakter”, skriver en ekstern lektor på CBS. Samme oplevelse har en lektor på Roskilde Universitet.

“De studerende orienterer sig meget mere instrumentelt efter, hvor de bliver nødt til at lægge kræfterne for at bestå en eksamen, og hvor de kan komme igennem med en mindre indsats. Faglig fordybelse og interesse er blevet meget mindre afgørende”, skriver RUC-lektoren.

Forsker: Mine studerende er blevet konforme
Professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved Roskilde Universitet Mia Münster-Swendsen oplever, at hendes egne studerende i stigende grad har en taktisk tilgang til eksamen.

“Problemet er, at reglerne ansporer dem til at opfylde nogle formkrav. Dem er de blevet rigtig gode til at aflæse, så de laver det, der passer lige præcis ind i rammen. Men det er ikke fremmende for kreativitet og nytænkning. De bliver med andre ord konforme”, siger hun.

En undersøgelse blandt 350 internationale topledere, som World Economic Forum offentliggjorde sidste år, placerede ellers kreativitet og kritisk tænkning i toptre på en liste over de vigtigste jobkompetencer, der vil blive brug for i 2020.

Fremdriftsreformen er ikke godt nyt for arbejdsgiverne, mener Mia Münster-Swendsen.

“Moderne virksomheder har brug for kreative medarbejdere, der kan tænke selv og er gode til at analysere en problemstilling. Det er netop det, vi har været gode til at uddanne til på humaniora. Og det er noget af det krongods, der forsvinder nu”, siger hun.

Et andet problem er ifølge Mia Münster-Swendsen, at fleksibiliteten i studieforløbene er svækket. Ligesom størstedelen af underviserne i undersøgelsen peger hun på, at de studerendes deltagelse i ikkeobligatoriske kurser og fag er blevet mindre efter reformen.

“På humaniora har vi generalistuddannelser, men man har kunnet stykke sin uddannelse sammen, så der faktisk var en høj grad af vinkling og specialisering inden for det brede felt. Det bliver også forhindret nu, fordi de studerendes risikovillighed med hensyn til spændende og udfordrende valgfag er blevet mindre. Men langt de fleste arbejdsgivere efterlyser ansatte, der selv kan komme på banen og tage initiativer, og som ikke kun er gode til at aflæse regler”.

Efterlyser politisk diskussion om kvalitet
Hele 64 pct. af underviserne fortæller i undersøgelsen, at fremdriftsreformen har forringet betingelserne for, at de studerende udvikler selvstændighed i løbet af studiet. Det har ifølge 44 pct. allerede resulteret i skriftlige opgaver med mindre selvstændighed, mens 34 pct. fortæller, at den faglige kvalitet i opgaverne er faldet.

Ifølge Laura Louise ­Sarauw tyder meget på, at reformens målsætninger i form af kortere studietider er godt på vej til at blive indfriet. Problemet er imidlertid, at der ikke har været seriøse overvejelser om, hvilke effekter reformen ville få på de studerendes udbytte af uddannelserne, mener hun.

“Fremdriftsreformen gør det, den skal ifølge sit formål, nemlig forhindre de studerende i at bruge mere tid. Men man har ikke fra politisk hold markedsført de sideeffekter, der ser ud til at være. Det har været en ensidig logik om, at hvis man får de studerende hurtigere gennem studierne, så ville det være en økonomisk gevinst for samfundet”.

Flere undervisere vurderer i Magisterbladets undersøgelse, at det endnu er for tidligt at drage krystalklare konklusioner om fremdriftsreformens betydning. Andre peger på, at fremdriftsreformen ikke kan betragtes isoleret, men skal ses i sammenhæng med en lang række reformer af ikke blot universiteterne, men hele uddannelsessystemet.

Fremdriftsreformen “er en del af en proces, som har været i gang længe, hvor de unge mennesker oplever et stort pres for at kunne passe ind i skabelonerne, som opstilles allerede i grundskolen”, lyder det eksempelvis i en skriftlig kommentar fra en lektor på Københavns Universitet.

Også Laura Louise Sarauw mener, at andre reformer har haft betydning for kvaliteten af universitetsuddannelserne og de studerendes læring.

“Reformen af det klassiske universitet har stået på længe. Man har fordoblet optaget på universiteterne, gennemført Bologna-processen, indført læringsmål og en karakterskala med meget præcise formkrav. Men man kan sige, at fremdriftsreformen understreger og tydeliggør tendensen mod at skolegøre universitetet”.

V: Manglende fordybelse udvander universitetet
Ifølge Jakob Engel-Schmidt, uddannelses- og forskningsordfører i Venstre, ligger der bag fremdriftsreformen en politisk forventning om, at “studier, der er normeret til fem år, også bør kunne gennemføres på fem år”.

“Det kan jo sammenlignes med et stykke arbejde i en vidensvirksomhed. Man forventer, at folk når en vis mængde arbejde i løbet af en uge, som de fleste bør kunne overkomme. Der kan så selvfølgelig være omstændigheder, der betyder, at det tager lidt længere tid, og det er helt forståeligt”.

Men når studerende ifølge Uddannelsesministeriets seneste opgørelse for studieåret 2015 i gennemsnit overskrider kandidatuddannelsen med 8,4 mdr., så er det for meget. Jakob Engel-Schmidt understreger dog, at forkortede studietider ikke skal medføre et ringere læringsudbytte for de studerende, og han finder af samme grund Magisterbladets undersøgelse relevant.

“Jeg er ked af undersøgelsens resultat, for hele ideen med et universitet er, at man skal fordybe sig, lære og udvikle sig personligt. Så hvis det her billede viser sig at blive forstærket, tror jeg, vi bliver nødt til at have en samtale med rektorerne om, hvordan man kan sikre, at uddannelserne gennem­føres på normeret tid, uden at det går ud over selvstændigheden og fordybelsen. Jeg ville være meget ked af, at det gik tabt. Det vil være synd for de studerende og udvande hele ideen med at gå på universitetet”.

I RUC-professor Mia Münster-Swendsens verden har ideen med at gå på universitetet længe været under forandring. Fra 2002 til 2012 – lang tid før fremdriftsreformen – faldt den gennemsnitlige studietid på universiteterne med et halvt år. Hun kalder det en mentalitetsændring hos de studerende.

“I undervisningen hører jeg de studerende allerede på første år spørge, hvad de skal bruge det til på arbejdsmarkedet. Men der må jeg sige, vent lige lidt, læringsudbytte handler ikke bare om at få et job. De skal også kunne gebærde sig rimelig fornuftigt i et ekstremt komplekst samfund”.

De mere målrettede studerende skal med fremdriftsreformen forkorte studietiderne yderligere.

“Det er fint, at de unge bliver hurtigt færdige, men jeg er ret irriteret over, at de ikke læser nok. Og der mener jeg så, at hastigheden gør de studerende dårligere forberedte end nogensinde før”.  

Her præsenteres du for en række af de vigtigste resultater i undersøgelsen.