Magisteren bag Aarhus 2017

Hovedbiblioteket Dokk1 på Aarhus Havn summer af liv klokken 10.30 en tirsdag i ­januar, hvor seniorbogklubber, studerende med hovedet fordybet i computeren og forældre på barsel hænger ud. 

Her mødes jeg med Trine Bang, der er programkoordinator for “Aarhus 2017” og cand.mag. i internationale virksomheds­studier, da hun sammen med resten af holdet bag kulturåret holder til i bygningen bag store glasfacader.

“Vi er som sekretariat driver for kultur­hovedstaden og skal jo være her, hvor der bobler så meget af liv”, forklarer den 39-­årige midtjyde mig, mens hun roder i håret, så de små hvide prikker på hendes orange bluse danser let rundt.

Frivillige rydder ikke bare op
Trine Bang har som programkoordinator – sammen med programdirektøren – været ansvarlig for at udstikke retningen for kulturårets “Let’s Rethink”-tema og herudfra udviklet programmet for begivenhederne i løbet af året, hvilke hun også er projektleder for enkelte af.

Og Aarhus 2017 handler med “Let’s Rethink” om at gøre noget andet, end man plejer, og især om at engagere borgerne i de kulturbegivenheder, der foregår i løbet af året, forklarer magisteren. Til åbningsoptoget var flere tusinde aarhusianere fx en del af både et stort kor og selve optoget med oplyste vikingeskibe, der blev ført igennem byen. Og i løbet af hele året er op mod 4.000 fri­villige involveret, som “ikke bare rydder op, men er med til at skabe kulturen”, fortæller hun.  

Begivenhederne i løbet af året tæller bl.a. teaterforestillinger, koncerter, udstillinger og debatter, der også er tænkt ud fra ønsket om at få de involverede kulturinstitutioner til at samarbejde og tænke kultur på nye måder, fortæller Trine Bang. Fx arrangerer Moesgaard Museum en udstilling, der kun består af film, sammen med Zentropa, og Den Gamle By fortæller Aarhus’ historie igennem animationsfilm på facaden af Aarhus Domkirke, nævner hun.

Desuden handler “Let’s Rethink” om at få kulturen til at favne flere mennesker. For ifølge Trine Bang forbinder vi ofte kultur med finkultur, hvor mange ikke får del i den. Så det handler om at få folks øjne op for, at kultur er meget mere end det, der foregår på scenerne og bag museernes tykke vægge.

“Kultur er også det, vi spiser og taler om, og den måde, vi bruger vores krop på”, siger hun og nævner, at Aarhus 2017 derfor har fokus på gastronomiske events og begivenheder og også opsætter en mobil skulpturlegeplads, “My Playground”, der skal turnere rundt i fire jyske byer.  

Folkeoplysning skal være som at gå i biografen
Trine Bangs drive for at arbejde med kultur, så det inviterer flere mennesker ind, er ikke først opstået med Aarhus 2017. I 2006 fik hun studiejob på Folkeuniversitetet, der på det tidspunkt ifølge hende selv var “en meget støvet institution, som kun få ældre mennesker brugte”. Her gav rektoren hende frie tøjler til at nytænke folkeoplysningen og få forskerne til at videreformidle deres viden, så “det svarede til at gå i biografen eller være til en koncert”, genfortæller hun med begejstrede fagter.

Og derudfra voksede idéen til den ­historiske vidensfestival “Århundredets Festival”, der startede i 2012 og første år havde 1700-tallet som tema, og som hun var ansvarlig for de tre efterfølgende år. Her blev Trine Bang tændt af at gøre forskning tilgængelig for almindelige mennesker igennem kunst og kultur.

“Jeg blev meget fascineret af at fortælle det komplekse på en involverende måde og få folk til at forstå verden, som man kan gennem kunst og kultur. For når man bruger kunstens greb i vidensformidling, så sker der noget magisk”, siger hun og forklarer, hvordan de på festivalen blandt andet opsatte talkshows og teaterstykker med forskere på scenen, så historien blev formidlet på en anderledes måde.

Og for Trine Bang var det ikke fjernt at søge mod Aarhus 2017. For festivalen blev skabt på baggrund af kulturåret, som de hurtigt blev en del af, fortæller hun:

“Vi vidste godt, at Aarhus ville søge om at blive europæisk kulturhovedstad, og vi ønskede at byde ind med noget skævt, vildt og anderledes. Det var meget nyt på det tidspunkt, at forskere og kulturinstitutioner arbejdede sammen på kryds og tværs i nye formater, som vi gjorde. Så derfor havde jeg forholdt mig meget til temaet “Let’s Rethink”, inden jeg blev ansat, og har siden hen bare følt, at jeg kom længere ind i maskinrummet”.

Trine Bang blev i 2014 ansat som program­koordinator for Aarhus 2017 og er derfor om nogen blevet en del af “maskinrummet” bag kulturåret. Et arbejde, der har skiftet karakter hen ad vejen, forklarer hun. I starten drejede det sig om at definere temaet, så de ­senere kunne vurdere ansøgningerne fra blandt andre kunstnere, iværksættere og kultur- og uddannelsesinstitutioner om at blive en del af Aarhus 2017. “Det var udfordrende, men fik også “Aarhus 2017-dna’et” helt ind under huden på mig”, som hun beskriver det. Dernæst blev det at finde ud af, hvilke begivenheder de selv ønskede at skabe, for bagefter at markedsføre og kommunikere det endelige program ud, forklarer hun og uddyber:

“Så selvom Aarhus 2017 ikke er en festival, deler den alligevel nogle faser med den”.

Ro i kaos
Og Trine Bang tøver ikke på mit spørgsmål om, hvordan hendes faglige ballast som humanist har rustet hende til jobbet som program­koordinator for Aarhus 2017. For hele processen med at udvikle og finde den røde tråd i programmet er en øvelse i at skabe mening i kaos, som hun er trænet i og ­trives med, forklarer hun:

“At have en humanistisk uddannelse handler om at kunne navigere i en kompleks verden med få sandheder. Og jeg trives godt med at være i en kompleks proces, hvor man reflekterer og tester af, hvor man skal hen. Jeg finder ro i et kaos, hvor der ikke er en sandhed, men har også brug for, at der bliver truffet beslutninger og sat en kurs”.

Trine Bang fremhæver også, hvordan hendes baggrund i international virksomhedskommunikation har givet hende nogle værdifulde værktøjer til “at skabe rammer, levere et produkt og formulere fortællinger”, som hun beskriver det. Det har klædt hende på til at håndtere forretningsdelen af Aarhus 2017, der hviler på knap en halv milliard støttekroner, forklarer hun:

“Man kommer jo ingen vegne uden en forretningsplan. Og man er også nødt til at kunne overbevise en fond ­eller virksomhed om, hvorfor det kan betale sig for dem at investere i Aarhus 2017”.

Og Trine Bang er ikke bange for at sætte tal på kultur, da det i hendes øjne er vigtigt for, at kulturlivet kan overleve.

“Vi skal kunne vise, at kultur har værdi, da den er vigtig både for os som mennesker og for samfundet. Og den er under pres i forhold til ikke at få nok støtte, så det er vigtigt at vise, at kultur kan betale sig. Og det kan det, for når Aarhus og regionen investerer i kultur, så betyder det, at studerende får lyst til at blive i området efter endt uddannelse, at kreative erhverv vokser, at flere ­turister kommer på besøg, og at borgere bliver modige nok til at springe ud i nye kulturprojekter”, siger hun.