Internettet er også en bananrepublik for højtuddannede

Direkte adspurgt mener 70 procent af magistrene umiddelbart, at de har den fornødne viden til at kunne færdes sikkert på nettet. Alligevel er der samtidig også 66 procent, som oplever, at de faktisk ikke har tilstrækkelig kontrol med, hvor private oplysninger og filer – som fx fotos, e-mails, konto- og cpr-oplysninger – faktisk havner. 

Sådan svarer 1.079 magistre i en ny undersøgelse om digitaliseringens udfordringer, som Magisterbladet har gennemført i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk.

Misforholdet mellem internetbrugernes selvforståelse som fornuftige og de praktiske problemer med sikkerhed på nettet er ikke forbeholdt magistre. Det siger Anette Høyrup, der er seniorjurist og Forbrugerrådet Tænks ekspert i datasikkerhed.

“Danmark er et af verdens mest gennemdigitaliserede samfund. Vi opfatter os selv som kompetente internetbrugere, der som regel godt kan gennemskue, at links kan give virus, at nyheder kan være falske, og webshops fulde af fup”, forklarer Anette Høyrup.

Men i praksis opstår der alligevel problemer.

“Når vi spørger til konkrete ting, fx om folk ved, hvad der florerer derude af deres private fotos, gamle mails, cpr-nummer og lignende, eller hvordan de beskytter sig imod, at andre kan fiske deres personlige oplysninger på nettet, så bliver det helt tydeligt, at mange er i vildrede og savner viden”.

Har magistrene ikke en it-afdeling, de kan støtte sig til, så er deres bedste bud på, hvor de skal søge hjælp, at google.

“Det er ikke godt nok”, pointerer Forbrugerrådet Tænks seniorjurist. Hun efterlyser fokus på digital dannelse og konkret hjælp til forbrugerne.

Vi påtager os selv skylden for misbrug
Svarene i Magisterbladets undersøgelse bekræfter de resultater, som ITU-lektor Irina Shklovski også selv er nået frem til i sin forskning.

“Den digitale udvikling er gået så stærkt, at mange helt har resigneret. De føler, at de alligevel ikke har en chance for at styre noget af det, der foregår derude”, siger ITU-lektoren.

Den hjælpeløshed, mange oplever, kan sammenlignes med, hvad der sker for folk, der går ned med alvorlig stress, forklarer Irina Shklovski.

“Der er ingen, der tvinger os til at bruge Facebook, Snapchat eller Google-­mail. Det er vores egen beslutning, at vi lægger billeder og private oplysninger ud. Derfor føler vi også, at vi selv er ansvarlige, hvis vores privatlivsfred bliver krænket på nettet”.

Det svarer til, at mange selv påtager sig skylden for, at de bliver syge på grund af for meget arbejde, i stedet for at give chefen eller arbejdspladskulturen en del af ansvaret, påpeger Irina Shklovski.

“Vi internaliserer problemet med manglende beskyttelse i stedet for at kræve, at udbyderne, de offentlige myndigheder og private virksomheder, sørger for en ordentlig datasikkerhed”.

Datasikkerhed bliver konkurrenceparameter
Christiane Vejlø, der er digital analytiker og blandt andet driver programmet “Elektronista” på Radio24syv, mener, at vi som samfund kun er nået cirka til teenagestadiet, når det gælder vores digitale dannelse.

“Du ved, lidt for lange og ustyrlige arme og lovlig friske, når vi åbner munden”, som hun siger.

Derfor er der også nogle kendsgerninger, der først nu for alvor er ved at gå op for brugerne, fx hvilken betydning vores internetfærden kan have for privatlivets fred, siger Christiane Vejlø.

“Der har jo længe været en temmelig afslappet holdning til, at har man ikke gjort noget ulovligt, så har man ikke noget at skjule. Det er først nu, at vi rigtigt får kendskab til de mange eksempler på, at folk bliver afsløret i at være på vej til jobsamtale eller at være et sted i byen, der ikke kommer andre ved. Eller, og det er endnu værre, at de oplever, at der bliver delt nøgenbilleder af dem”, fortæller Christiane Vejlø.

I takt med at det også bliver tydeligere, hvordan de store it-udbydere høster “big data”, og at forbrugerne giver tilladelse til alt for meget, når de accepterer cookies eller “terms and conditions” på forskellige hjemmesider, så vil det sætte yderligere skub på den offentlige debat, mener Christiane Vejlø.

“Den manglende gennemsigtighed hos fx Apple, Facebook og Google kan blive deres akilleshæl i kampen om forbrugerne. Mange nye appudviklere har fx luret, at bevidstheden hos forbrugerne er kraftigt øget, når det gælder, hvad de siger ja til. Datasikkerhed vil blive et meget stærkt konkurrenceparameter i fremtiden”, understreger hun.

Nogen har puttet noget i drinken
I Magisterbladets undersøgelse svarer 85 procent af magistrene, at de godt kunne tænke sig at vide, hvilke oplysninger der findes om dem på nettet. Kun godt hver 10. ved, hvordan de selv skal slette deres digitale fodspor, fx fra gamle mails, Facebook og lignende.

De tal overrasker ikke Forbrugerrådet Tænks Anette Høyrup. Men de bekymrer hende til gengæld.

“Digitaliseringen er gået så stærkt, at sikkerhedsforanstaltningerne ikke er fulgt ordentligt med. Persondataloven stammer fra 1995 – længe før Facebook – og nye regler træder først i kraft i maj 2018. Folk ved ikke, hvad de giver tilladelse til på internettet, og de ved ikke, hvem de skal gå til, hvis de bliver hacket eller oplever andet misbrug. Det er, som om vi først efter festen har opdaget, at nogen havde puttet noget i vores drink”, siger Forbrugerrådet Tænks seniorjurist.  

Magistrene er selvsikre på nettet
Det store flertal af respondenterne i Magisterbladets undersøgelse synes, at de har den fornødne viden til at færdes sikkert på nettet. 77 procent svarer, at de i høj grad eller i meget høj grad har de evner, det kræver.


Utrygheden er stor
Oplevelsen af ikke at have kontrol over sine private oplysninger er udbredt. Godt hver anden mener kun at have ”nogen grad” af kontrol, og knap hver femte mener, at de har en ringe kontrol med de digitale informationer, der flyder rundt.



Magistrene vil vide besked
Kun hver 10. er ikke interesseret i at vide, hvilke personlige oplysninger der ligger derude.



Delete-knappen er ikke nok
Et stort flertal – 78 procent – af DM´s medlemmer ved ikke nok om, hvordan man fjerner gamle oplysninger på nettet. 




Hvad vil du gøre, hvis du oplever nedenstående scenarier?