Dansk Magisterforening

Forsker: Efteruddannelse gavner ikke altid innovation

Martin Ejlertsen og Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Ny forskning viser, at højtuddannede ikke nødvendigvis bliver mere innovative af at komme på efteruddannelse, fordi de nogle gange får et mere kritisk syn på den organisation, som de arbejder i.

Kristina Risom Jespersen, ph.d. og lektor på Aarhus Universitets Institut for Økonomi, har foretaget effektanalyser af efteruddannelse, og de viser, at især højtuddannede får meget lidt ud af efteruddannelse, når det gælder deres evner til innovation. 

Ved at kombinere uddannelsesgrad med oplevelserne af efter- og videreuddannelse, og hvordan man vurderer sine innovative evner, ender kvotienten i analysen nemlig med at blive negativ for højtuddannede, mens den er positiv for de lavereuddannede grupper.

“At kvotienten er negativ, betyder ikke, at de højtuddannede bliver mindre effektive efter at have været på efteruddannelse. Men de er blevet mindre inspireret til at udvise innovativ arbejdsadfærd. Kursusindholdet havde måske et andet sigte end innovation som fx MBA med fokus på ledelse”, siger hun og pointerer, at for den sidste gruppe betyder det, at mange kommer tilbage fra kurset lidt demotiverede over ambitionsniveauet i kompetenceudviklingen og dermed negative over for organisationen.

“Skal disse medarbejdere skabe innovation og forandring fremadrettet på arbejdspladsen, er motivationen og derfor også typen af efteruddannelse meget vigtig”, siger hun. 


}