Julie bruger alle sine tre uddannelser

“Ja, jeg er jo en meget uddannet kvinde”.

Det skriver Julie Borup Jensen, da jeg i en mail spørger, om hun har lyst til at mødes og fortælle om, hvad hendes uddannelser har betydet for hende i lyset af uddannelsesloftet, der fra politisk hold blev vedtaget før jul – og i januar igen blødt op, så man kan tage en ny uddannelse efter seks år.

Den 48-årige nordjyde er med sine tre uddannelser én af dem, der som udgangspunkt ville være blevet ramt af uddannelsesloftet, hvis det havde eksisteret, dengang hun var på skolebænken. For hun tog sine uddannelser, inden der var gået seks år fra den sidst afsluttede.

Og Julie Borup Jensen er meget bevidst om, at staten har brugt mange penge på at uddanne hende.

“Jeg har selv efter denne lovændring tænkt rigtig meget på, hvor meget jeg har “kostet”, og hvad jeg i min nuværende stilling “giver tilbage””, skriver hun til mig.

Da jeg møder lektoren på hendes kontor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, hvor hun netop er strøget ind efter at have eksamineret det meste af dagen, sætter hun også ord på, hvor ydmyg og privilegeret hun er over sine tre betalte uddannelser.

I dag arbejder Julie Borup Jensen som lektor på universitetet, hvor hun underviser på kandidaten i læring og forandringsprocesser og på masteruddannelsen af samme navn. Her oplever hun værdien af sine tre uddannelser og har indtryk af, at instituttet har glæde af, at hun har et ben i både den kunstneriske og professionsfaglige lejr.

“Det giver værdi at kunne flere ting – også økonomisk – da man får evnen til perspektivskift, som kan løse nogle problemer for samfundet i sidste ende”.

Julie Borup Jensen forsker også i undervisningsformer på sygeplejerske-, pædagog- og læreruddannelsen på University College Nordjylland (UCN). Her bruger hun både sin kunstneriske, professionsfaglige og akademiske indgang til fx at hjælpe de pædagogstuderende med at omgås børn i øjenhøjde, da hun “aktionsforsker” og dermed involverer sig aktivt i undervisningen af de studerende.

“Jeg er trænet i som kunstner at bruge mine sanser og have en umiddelbar tilgang. Derfor kan jeg i forskningen hjælpe de studerende med redskaber til fx at se børn, som de er, i stedet for ud fra, hvad man forventer. For vi mennesker har en tendens til at fortolke og se, hvad vi tror er vigtigt”, fortæller hun.

Poesi for pædagoger
Julie Borup Jensen er også inspireret af kunsten i sin forskning af undervisningen på UCN’s pædagoguddannelse i Hjørring. Her bliver de studerende fx sat til at skrive digte ud fra barnets, forældrenes eller pædagogens perspektiv.

“Ved at skrive digte får de gang i den empatiske indlevelsesevne og følelserne. Ved at sætte sig i forskellige personers sted erkender de, at de har brug for at vide noget om at håndtere forskellige problemstillinger som pædagog. Det får dem til at tænke over, hvad man lige gør, hvis man støder på et barn, hvor faren er fuld, og moren ryger hash, for det er jo frygteligt for barnet”, forklarer hun ivrigt.

Og med sin 5-årige uddannelse som violinist fra Det Jyske Musikkonservatorium har Julie Borup Jensen haft det kunstneriske fag tæt inde på livet. Hun blev færdig i 1995, men havde svært ved at leve af det. Hun tog musikskolejob, hvor der var nogle, men kunne stadig ikke komme fri af dagpengesystemet.  

“Jeg blev enig med mig selv om, at jeg ikke hele tiden gad gå rundt med hatten i hånden, og ville gerne finde et felt, hvor der var mangel på arbejdskraft. Nu havde jeg forfulgt mit hjerte med musikuddannelsen, så måtte det blive mere fornuftigt denne gang. En beslutning med hjernen”, fortæller hun.

Julie Borup Jensen startede som 30-årig på sygeplejerskeuddannelsen. Her opdagede magisteren, at hun havde flair for de mere akademiske fag, og at kombinationen af teori og praksis tiltalte hende.

“Når jeg sad på skolebænken på sygeplejerskeuddannelsen, fik jeg rigtig stor glæde af at få sat nogle begreber på, hvad jeg gjorde i praksis, som man jo ikke gjorde på konservatoriet, hvor det kun er praksis”.

Koblingen af teori og praksis kickstartede især Julie Borup Jensens lyst til at blive underviser på sygeplejerskeuddannelsen. Hun nåede derfor kun en kort overgang at arbejde som sygeplejerske, inden hun i 2007 startede på kandidaten i læring og forandringsprocesser for at blive en god underviser.

Med sin undervisningsfaglige erfaring er Julie Borup Jensen dog bange for, at uddannelsesloftet vil virke forstyrrende på de studerende, der er startet på en uddannelse, da de ikke kan skifte før efter seks år, hvis de først gennemfører.

“Hvis jeg var ung og startede på en bacheloruddannelse nu, ville jeg hele tiden tænke: “Er jeg det rigtige sted? Er det noget for mig, eller kan der være noget andet?” Det gør det meget svært, hvis man hele tiden bliver forstyrret med tanken om, at man skal noget andet”.