Dansk Magisterforening

Flere og flere ordblinde ­starter på universitetet

Louise Egholm Burcharth
Del artikel:

Kandidatstuderende Kristina Elrum er én af de ordblinde, der med fightervilje og åbenhed om sit handicap har gennemført næsten hele sin uddannelse på normeret tid.

Kristina Elrum er ordblind. Men det står ikke i vejen for at læse på kandidaten i kultur, kommunikation og globalisering på Aalborg Universitet på sidste år. Hun blev diagnosticeret som ordblind i 4. klasse og gik fra 5. klasse på Ordblindeinstituttet i Ballerup, der er en specialskole for ordblinde børn.

For Kristina Elrum gjorde diagnosen tilværelsen nemmere, da omgivelserne blev langt mere forstående over for, hvorfor hun havde svært ved at læse og skrive. Desuden gav det hende blod på tanden i forhold til at bevise, at hun ikke var uintelligent.

“I 6. klasse fik jeg idéen om, at jeg altså skulle gå på universitetet. Først og fremmest blev jeg stædig over i min første folkeskole at have fået at vide, at jeg var dum. Og så fik jeg et selvtillidsboost af de nye lærere og et behov for at vise, at jeg sagtens kunne”, fortæller hun.

23-årige Kristina Elrum er ikke alene om at være ordblind og gå på universitetet, da flere og flere ordblinde starter på en lang videregående uddannelse. På Aarhus Universitet begyndte knap 15 procent flere registrerede ordblinde i 2016 sammenlignet med i 2013 ifølge enheden for Specialpædagogisk Støtte. Og På Københavns Universitet fik knap syv procent flere ordblinde støtte i foråret 2016 sammenlignet med i efteråret 2014.

Henriette Folkmann Pedersen er cand.mag. i lingvistik og læse- og skrivevejleder på Institut for Kommunikation og Handicap, hvor hun rådgiver og vejleder ordblinde på korte og mellemlange uddannelser. Hun var fra 2014-2015 læse- og skrivevejleder på Aarhus Universitet.

Her oplevede hun det stigende antal ordblinde studerende, der opsøgte specialpædagogisk støtte. Støtten kan de få i form af individuelle vejledningstimer, hvor der bliver udviklet studiestrategier, der skal gøre læse- og skriveopgaver lettere for de studerende og fastholde dem på studiet. Samtidig kan de også få stillet computerprogrammer til rådighed, der blandt andet læser tekster op og foreslår ord, der hjælper stavningen på vej under skrivearbejdet. Hertil kommer ekstra forberedelsestid ved eksaminer.

Fotografisk hukommelse
Og ifølge Henriette Folkmann Pedersen er de ordblinde studerende typisk “fightere”, der “kan kompensere for deres handicap på andre måder, for eksempel med en stærk visuel hukommelse, der nærmest kan fotografere ordene”.

For Kristina Elrum spiller hendes fotografiske hukommelse også ind på, at hun typisk husker bedre end sine medstuderende.

“Jeg føler tit, at jeg har et større “fagligt bibliotek” i mit hoved end de andre, når jeg har læst teksterne. Og det hænger måske også sammen med, at jeg læser tingene grundigere for at forstå dem. Men så kan jeg altså også huske dem”, siger hun og fortæller, at hun ved gruppearbejde ofte leverer skriftlige produkter med et godt indhold, selvom der kan være stavefejl og forkert tegnsætning. På den måde bidrager hun med noget andet end de andre, der bedre kan tage sig af korrekturen.

Svær overgang fra hf til universitetet
Kristina Elrum havde egentlig først forelsket sig i jura. Men på hf fandt hun ud af, at hun “var helt vild med sociologi”, hvorefter hun startede på bacheloren i sociologi på Aalborg Universitet i 2012. Men omvæltningen fra hf var stor med enorme bunker læsestof og kravet om, at man selv skal tage ansvaret for sin uddannelse.

“I starten var der rigtig, rigtig meget læsning og ingen til at holde styr på én sammenlignet med tidligere. Så man skulle til at være voksen, hvilket jo sådan set gælder for alle universitetsstuderende, og læse tekster, som var dét sværere, og som jeg skulle sætte mere tid af til, end jeg havde regnet med”, fortæller hun og forklarer, at hun typisk bruger dobbelt så lang tid på læsning og forberedelse end “almindelige” studerende, der ikke er ordblinde.

For Kristina Elrum er hendes ordblindhed noget, hun er blevet så vant til at leve med, at hun ikke altid lægger mærke til det. Alligevel er hun klar over, at det er nødvendigt at holde læsning og skrift ved lige hver dag, også i sommerferien. Derfor har hun heller ikke noget arbejde ved siden af studiet ud over frivilligt arbejde. Blandt andet i “Alle Med”, der er et oplysningsprojekt om handicap i folkeskolen, og som frivillig i Ordblindeforeningens “Uddannelseslinje”, hvor hun rådgiver andre unge ordblinde om at tage en uddannelse som ordblind.

Men selvom det er muligt at træne sig et langt stykke ad vejen, kan ordblindheden aldrig trænes helt væk ifølge læse- og skrivevejleder Henriette Folkmann Pedersen. Hun forklarer, at ordblindhed er et biologisk betinget handicap, der er arveligt og derfor karakteriseret ved, at den studerende trods gentagen undervisning stadigvæk har vanskeligheder.

“Grundvanskelighederne vil altid være der, når man for eksempel møder et nyt fagbegreb, man aldrig har set før. Men man kan træne sig til at blive bedre til at kompensere for sine vanskeligheder”, siger hun.

Tanja Lillelund er specialpædagogisk vejleder i SPS-enheden på Københavns Universitet, der giver støtte til studerende med “funktionsnedsættelser”, blandt andre ordblinde. Hun oplever også, at “når de først har fået den rette hjælp, så gennemfører de på lige fod med andre”.

Flere opdager det først på studiet
Men mange studerende opdager ikke, at de er ordblinde, før de starter på studiet. Ifølge en undersøgelse fra 2015 foretaget af Hovedstadens Ordblindeskole havde 46 procent ud af 207 ordblinde studerende først fået konstateret deres handicap, da de begyndte på en videregående uddannelse.

Også Henriette Folkmann Pedersen har blandt andet i en forskningsartikel beskæftiget sig med de mange studerende, der først opdager deres ordblindhed på deres videregående uddannelse. Hun forklarer det med, at de ofte før “har kompenseret med stærke mundtlige egenskaber og fået andre til at læse afleveringer igennem og har brugt meget lang tid på dem”.

Først hjælp ved specialet
Tanja Lillelund oplever også flere studerende på Københavns Universitet, som endda kan være nået helt til specialet, før det bliver for hårdt for dem.

“Og det er jo meget beundringsværdigt, men det har også været en kamp for dem”, siger hun.

Og læse- og skrivevanskelighederne som ordblind er ikke til at komme uden om. Ifølge Henriette Folkmann Pedersen har man som ordblind svært ved at afkode bogstaver og sætte lyd på dem sammenlignet med andre uden ordblindehandicap. Hun eksemplificerer det ved, at de ikke på samme måde kan udtale et fremmedord som fx “bureaukrati”, hvis de ikke har set det før og læser det på skrift. Desuden kan nogle ordblinde også have en svækket arbejdshukommelse, der bearbejder information og fastholder den i hovedet.

“For dem går en større del af deres kognitive energi derfor til at læse og afkode teksten, hvorefter der ikke er meget tilbage til at forstå den”, forklarer hun og tilføjer, at de i forskningsartiklen også fandt frem til, at der ikke er et 1:1-forhold mellem læsefejl og tekstforståelse. De ordblinde kan altså godt læse fejlfrit uden at forstå det læste og omvendt også forstå det læste, selvom de begår meningsforstyrrende fejl undervejs.

Trods vanskelighederne lægger Kristina Elrum ikke skjul på, at det bedst kan betale sig at være åben om det at være ordblind, da folk ellers ikke vil kunne forstå, hvorfor man eksempelvis staver, som man gør.

“Ellers vil de se dig som dum og ikke som en person med vanskeligheder. Jeg oplever det ikke som et problem at være åben omkring det. Tværtimod er de fleste mennesker rigtig søde og forstående. Nogle gange lidt for irriterende forstående, for så tror de, at de skal læse hvert vejskilt op for én, og det er altså ikke nødvendigt”, siger Kristina Elrum.   

}