Dansk Magisterforening

“Feminisme handler ikke om kvinder mod mænd”

Louise Egholm Burcharth
Del artikel:

Emma Holten er blevet en markant feministisk stemme herhjemme. Magisterbladet mødte den 25-årige debattør og kandidatstuderende til et interview om, hvorfor feminismen stadig har noget at kæmpe for – både for mænd og kvinder.

Da jeg møder Emma Holten på en café i det indre København, giver hun mig et kram, mens hun taler i telefon om en ny kampagne mod hævnporno, som hun medvirker i. Paraderne er sænkede hos den feministiske debattør, der ellers er kendt for at slå tilbage. Det blev hun, da hun i 2014 antændte den feministiske debat med nøgenbilleder af sig selv efter at have været udsat for et såkaldt hævnpornoovergreb.

Og hvis man spørger Emma Holten, så har feminister stadig meget at kæmpe for.

“Jeg bliver tit spurgt om, hvorfor feminismen stadig er relevant. Og jeg får altid lyst til at spørge tilbage, om de kan komme med konkrete eksempler på, hvorfor den ikke er. Jeg behøver ikke at gøre andet end at kigge mig omkring og se på den forskning og de undersøgelser, der er”, siger hun.

Danmark er for eksempel faldet på World Economic Forums internationale rangliste for ligestilling for andet år i træk. 33.000 kvinder og 13.000 mænd bliver hvert år udsat for fysisk partnervold i Danmark. Og vi er bundskrabere i Europa, når det kommer til andelen af kvindelige ledere.

Emma Holten kan dog godt forstå, at mange har svært ved at se, at ligestilling er fraværende i Danmark. For hun oplever, at de fleste går ind for ligestilling og har en forestilling om, at det findes, da “det jo står i loven”, som hun siger og henviser til, at der i lovgivningen blandt andet er et krav om lige behandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

“Og vi ser jo Helle Thorning og Stine Bosse på toppen af samfundet”, tilføjer hun. Hun pointerer dog, at der findes strukturelle forhold i samfundet, der ikke bliver sat spørgsmålstegn ved, og som gør, at kvinder fx tit ender med at lave mest mad og hente børn.

Bliver ikke spurgt til mænd
Men for Emma Holten handler den feministiske kamp lige så meget om mænds rettigheder som kvinders.

“Det er en stor misforståelse, at feminisme handler om kvinder mod mænd. Det handler om feminister mod sexister og om lige muligheder for alle. Og hvis jeg kritiserer mænds seksualisering, objektivisering og begrænsning af kvinder, så må jeg også kritisere, hvis kvinder er sådan over for mænd”, siger hun.

Foregår der ikke meget diskrimination begge veje? Fx hvis man tager DR-programmet “Mænd ifølge kvinder”, der kørte i efteråret, hvor kendte danske kvinder sidder og udbreder sig om, hvad en “rigtig” mand er?

Emma Holten lukker øjnene og ser meget træt ud, inden hun svarer:

“Tro mig, det er sådan noget dér, som feminister kæmper imod. Og jeg kan ikke understrege nok, hvor meget kritik det får i feministiske kredse. Men vi bliver bare ikke spurgt til det. Hvis der var én, som ringede og spurgte mig, hvad jeg synes om, at Anne Sophia Hermansen aldrig kunne finde på at knalde med en mand, der ikke er højere end hende selv, så ville jeg sige, at det er bodyshaming af værste skuffe – og dybt ufeministisk. Men folk er simpelthen ikke interesserede i at høre det fra os”.

Så du synes, at problemet ligger hos medierne – og ikke feminister selv? For det kan godt opleves, som om det mest er kvinders rettigheder, I råber op om.

“Det sindssyge er, at feminister er de eneste, jeg kender, der arbejder for mænds rettigheder. Og det problematiske er, at hver gang jeg er til et arrangement om mænds rettigheder, så er der et lokale fuldt af feministiske kvinder – og ingen mænd”, siger hun.

Ikke alle kvinder ønsker ligestilling
Emma Holten er også klar over, at mange kvinder ikke er interesserede i komplet ligestilling. Ifølge debattøren holder de fast i, at kvinder skal tage det meste af barslen, at mænd skal betale i byen og er bedre egnede som chefer.

“Mange kvinder er uenige med feminister, fordi vi går så meget ind for ligestilling. Jeg mener jo, at vi skal have øremærket barsel, for jeg gider ikke blive forskelsbehandlet på grund af mit køn. Men den hårde sandhed er, at det ville mange kvinder tabe på, fordi de mener, at barslen er deres rettighed”, siger hun.

Men tager feminismen så ikke andre kvinder som gidsler i ligestillingens navn?

“Jo, det er jo en politisk ideologi. Så den tager lige så meget folk som gidsler, som liberalismen og socialismen gør. Socialismen siger, at hvis du gerne vil have gratis hospitaler og uddannelse, så skal du også betale skat og være en del af fællesskabet. Men sådan er det jo med ismer. Feminismen er en bevægelse, og hvis vi kunne få alle med, så fandtes vi jo ikke. Jeg er politisk aktivist, selvfølgelig er nogle uenige”, fastslår hun.

Og det er, som om Emma Holten er på aktivistisk mission dagen lang. Da vi mødes, diskuterer hun med kampagnemedarbejderen i telefonen, hvilket ord de skal bruge om hævnporno som fænomen.

For Emma Holten har sproget nemlig stor betydning. Her har hun også draget nytte af sin humanistiske uddannelse som kandidatstuderende i moderne kultur og kulturformidling på Københavns Universitet – og en bachelor i litteraturvidenskab.

“Den humanistiske kønsforskning er for mig den mest progressive, fordi den beskæftiger sig med kulturanalyse. Når vi skal snakke om, hvad vi skal stille op, så er vi nødt til at tale om sproget, og hvilket menneskesyn der kommer til udtryk i vores film og bøger”, siger hun og lægger vægt på, at linket mellem det aktivistiske og feministiske akademiske arbejde er den gennemgående tråd i hendes arbejde.

“Det er os akademikere, der har overskud til at gøre noget. Så jeg synes, at det ville være groft, hvis vi sad og ventede på, at den enlige mor tog den her kamp. Derfor har jeg heller ikke noget problem med, at jeg er den, som folk tænker på, når de tænker på en skrækkelig feminist i Danmark”, siger hun og griner. 

}