Du skal være bange, selv om det går forrygende

REDAKTØRENS KOMMENTAR

Det går strygende med dansk økonomi. Vi er bedre stillet end de fleste andre lande i verden. Produktiviteten stiger, og reallønningerne pisker op, mens negative renter i årevis har gjort det billigere at bo.

For nylig udbrød Nykredits cheføkonom, Tore Stramer, i et indlæg i Politiken, at vi er “på tærsklen til et af Danmarkshistoriens største opsving”. Det er nok at stramme den, men faktum er, at ledigheden i november 2016 var på bare 4,2 procent – næsten 50 procent lavere end i 2010. Og der er udsigt til, at 50.000 flere vil få job i år og næste år.

Hvad betyder de gode tider for danske lønmodtagere?

Vi er ikke så bange længere. I Dansk Magisterforening kan vores karrierekonsulenter tydeligt mærke, at medlemmerne ikke bare klamrer sig til bordkanten for at beholde jobbet. De stiller nu krævende spørgsmål: Hvordan får jeg bedre opgaver? Hvordan får jeg bedst gjort opmærksom på dårlige vilkår på min arbejdsplads? Hvordan sikrer jeg mig, at der er et ordentligt arbejdsmiljø, når jeg skifter job? Skal jeg skifte job nu for at få mere i løn? Til det sidste er svaret ja. Et jobskifte løfter lønnen med i snit 9 procent. Det er gode tider.

Hvad betyder det for arbejdsgiverne? Dels må de til lommerne, dels må de virkelig stramme sig an. Alle de arbejdsgivere, som i ly af krisen fx har efterlyst robuste medarbejdere, fordi de ikke evnede eller ville tage fat i dårligt arbejdsmiljø, må se at komme i gang. Ellers forsvinder de dygtigste medarbejdere hurtigere, end arbejdsgiverne kan nå at sige flaskehals.

Den gode stemning er gift for erhvervslivets organisationer og tænketanke, som kæmper for at holde krisebevidstheden oppe. Og der er søreme meget, organisationerne siger, at vi voksne skal være bange for.

Ikke mindst treenigheden globalisering, disruption og automatisering. Globalisering er den gode gamle med de billige kinesere, der tager vores job. Disruption dækker over innovative produkter og virksomheder, der sparker benene væk under vores arbejdsplads og tager vores job, hvis vi ikke er på tæerne. Og så er der automatiseringen og robotterne, som kommer i intet mindre end en fjerde industriel revolution. De vender op og ned på alt og fjerner mindst 800.000 danske job.

Globalisering, disruption og automatisering er reelle tendenser, men slap af. Vi er midt i det, og ledigheden falder. Svaret på udfordringerne er heller ikke særlig kompliceret. Vi skal uddanne, efteruddanne og forske, så vi kan håndtere de mere komplicerede job, som erstatter dem, der bliver outsourcet, udkonkurreret og automatiseret.

Man kan håbe, at den stærke danske økonomi får lønmodtagerne til at turde kræve en mere lige fordeling af ressourcerne og en ny kurs fra regeringen med investeringer i uddannelse og forskning, som gør os både gladere, klogere og endnu bedre i stand til at håndtere globalisering, automatisering og disruption, end vi allerede er.