50.000 studerende kan ikke finde job

SU skal sættes ned, og størrelsen på SU-lån skal sættes op. Det vil få de studerende til at arbejde mere og give 1,6 mia. kroner mere i statskassen frem mod 2025. Det var den antagelse i Finansministeriet, som en stor del af V-regeringens SU-reform byggede på. En reform, som den nuværende VLAK-regering, ifølge det nye regeringsgrundlag, ønsker at bygge videre på. 

Men over 50.000 studerende kan ikke finde et studiejob, selvom de søger efter et. Og antallet af studerende, som ikke kan finde job, er steget med 33 procent det seneste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik over AKU-ledigheden blandt landets studerende i tredje kvartal i henholdsvis 2015 og 2016.  

AKU-ledige er de personer, som selv siger, at de inden for de seneste 14 dage har forsøgt at få et job, men ikke kan få et. Ledigheden er opgjort på baggrund af spørgeskemabesvarelser i hvert kvartal.

Økonomiprofessor på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen påpeger, at landets arbejdsgivere skal udbyde langt flere studiejob end i dag, før regeringens regnestykke hænger sammen.

“Kommer det ikke til at ske, så vil regeringens forudsætninger om at få ekstra indtægter fra denne SU-reform ikke være til stede”, siger Bo Sandemann Rasmussen.  

Studerende skal arbejde mere
V-regeringens tidligere ønsker om en SU-reform skulle give en besparelse på 3,3 mia. kr. Heraf stammede de 1,6 mia. kr., som er indtægter fra et øget arbejdsudbud.

I det nye regeringsgrundlag fra VLAK-regeringen skriver de tre regeringspartier, at man vil foreslå en omlægning af SU’en med udgangspunkt i Venstres udspil fra august. Det udspil indebærer, at studerende får 20 procent mindre i SU om måneden.

Finansministeriets regnestykke om SU-reformen byggede på en forventning om, at de studerende kommer hurtigere igennem studierne og samtidig vil arbejde mere, mens de studerer, fordi SU’en er blevet sat ned.

I et skriftligt svar fra uddannelsesminister Søren Pind (V) til Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg den 7. december 2016 fremgår det, at en sådan reduktion af SU’en forventes at føre til, at de studerende på de videregående uddannelser i gennemsnit vil arbejde tre timer mere om måneden.  

Men at øge arbejdsudbuddet blandt studerende er svært, forklarer Bo Sandemann Rasmussen.

“Når væsentlig flere studerende skal arbejde, så kræver det, at udbuddet af 10-15-timersjob også bliver væsentligt større, end vi ser det i dag. Så der er helt klart større usikkerhed om, hvorvidt dette er en øvelse, der ender med at give de ekstra indtægter, regeringen regner med”, siger økonomiprofessoren.

Forudsætninger holder ikke
Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen mener, at tallene med al tydelighed viser, at regeringens forudsætninger for at skære i SU’en ikke holder. Der er ikke nok relevante studiejob.

“Allerede nu søger studerende forgæves efter relevante studiejob. Regeringens SU-forringelser rammer dobbelt skævt, for de studerende skal enten låne mere, eller også må de tage ufaglærte job i konkurrence med andre grupper, og det giver ikke noget økonomisk provenu”, siger Camilla Gregersen.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) understreger i en skriftlig kommentar, at det kommende regeringsudspil til en omlægning af SU’en vil tage udgangspunkt i Venstre-regeringens udspil til en SU-reform.

“Med den nye regering lægger vi netop op til at komme med et nyt udspil omkring en SU-reform. Udspillet vil ganske givet tage afsæt i “Et stærkere Danmark – Et mere robust SU-system”. Men hvilke ændringer der vil komme, er endnu ikke på plads, hvorfor det er for tidligt for mig at gå ind i en debat om indholdet”, skriver Søren Pind.

Lars Løkke Rasmussen fortalte i forbindelse med et regeringsseminar i januar, at SU ikke skal diskuteres i 2017.