“Nu må I lige lukke munden på ham”

I juni 2011 ringer en direktør i vindmøllebranchen til den daværende rektor på Aalborg Universitet, Finn Kjærsdam. Direktøren vil have rektoren til at lukke munden på professor Henrik Møller, der forsker i vindmøllestøj.

Henrik Møller har på det tidspunkt netop været medforfatter til en kritisk kronik om nye regler for vindmøller, der er på vej. Direktøren siger nogenlunde sådan her, husker eksrektor Finn Kjærsdam:

“Havde det været en privat virksomhed, var Henrik blevet fyret, og noget tilsvarende må vel gælde universiteter. I industrien underskriver man loyalitetskontrakter, og det samme må vel gælde for universiteterne?”

Konflikten skyldes, at vindmøller udsender en lavfrekvent støj, som kan være stærkt generende for naboerne. Henrik Møller er international forskningspioner på området indtil 2014, hvor han fyres.

Oplysning om telefonopkald er “sensationel”
Sagen vakte polemik i pressen i 2014. Nu er den genoplivet – blandt andet takket være Finn Kjærsdams udtalelse, der første gang citeres i dette års novembernummer af FORSKERforum. En udtalelse, som Finn Kjærsdam bekræfter over for Magisterbladet.

Oplysningen om telefonopkaldet er “sensationel”, mener journalist Peter Skeel Hjorth, der kulegravede sagen tidligere på året i bogen “En skjult magt”.

“Det viser, hvor massivt presset har været”, siger han.

Finn Kjærsdam husker dog ikke navnet på direktøren.

“Det er da ærgerligt, at jeg ikke lige skrev ned, hvem det var. Men der var jo ingen mailkorrespondance. Og jeg har ikke nogen henvisning til samtalen”, siger han:

”Det var ikke spor nyt for mig. Jeg vidste jo godt, hvordan private virksomheder fungerer: En af de administrerende direktører blev sat til at ringe til rektoren: ’Det kunne ikke være rigtigt, det her.’ Og det var en helt bramfri samtale. Der var ingen problemer i det. Altså: ’Nu må I lige lukke munden på ham – det gør man i en virksomhed’", siger Finn Kjærsdam.

“Jeg fortalte, at der er en universitetslov, der siger, at forskerne har ret til at udtale sig – og at de er opfordret til at deltage i den offentlige debat. Det troede han ikke på. Så sagde jeg: “Prøv at gå ind at kigge i universitetsloven”. Og så hørte jeg aldrig mere til sagen. Så jeg gætter på, at han har kigget på universitetsloven”.

Henrik Møller: “Et utvetydigt pres”
Henrik Møller oplevede “et utvetydigt pres” fra vindmøllebranchen – både før og efter fyringen. Første gang var i 2008 under et forskningsprojekt om vindmøllestøj i samarbejde med ingeniørvirksomheden DELTA, der var delvist finansieret af vindmøllebranchen.

“Delta ville gerne have nogle andre resultater end dem, der faktisk kom frem”, husker Henrik Møller og siger om det efterfølgende forløb:

“Universitetsledelsen øvede ved flere lejligheder et pres på os, for at vi ikke skulle være for åbenmundede med resultater og viden om vindmøllestøj”.

Næste gang Henrik Møller oplevede et pres, var efter kronikken i 2011.

Det var ikke kun den daværende rektor, der modtog en klage. På Institut for Elektroniske Systemer, hvor Henrik Møller var ansat, modtog den daværende dekan, Eskild Holm Nielsen, også en klage. Denne kom fra Jan Hylleberg, direktør for brancheorganisationen Vindmølleindustrien. Jan Hylleberg fortæller dog, at det ikke var ham, der ringede til rektor. 

Universitetsledelsen fortalte Jan Hylleberg, at forskerne har ytringsfrihed, men sagen døde ikke her.

Den 9. december 2011 udtalte Henrik Møller sig igen kritisk – denne gang til Weekendavisen – og samme dag indkaldte dekan Eskild Holm Nielsen ham til et møde i midten af januar.

På mødet deltog blandt andre Henrik Møller, dekanen og institutlederen. Peter Skeel Hjorth har en lydoptagelse fra mødet, hvor Henrik Møllers optræden i pressen var et omdrejningspunkt. Ifølge en båndudskrift fortalte dekanen, at Vindmølleindustrien “fandt, tonen var meget upassende, øh, omkring Henrik Møller, og de ville gerne vide, om det var, ligesom universitetet, der, om det også var deres opfattelse af de her ting”. Han fortalte også, at “vi faktisk arbejder yderligere og mere sammen med Vindmølleindustrien”.

Skulle stå til regnskab for industrien
Før mødet var Jan Hylleberg og dekanen i dialog i anledning af en kommende forsamling i Vindmølleindustriens bestyrelse, hvor dekanen skulle holde oplæg. I en mail fik dekanen at vide, at “du må vente, at der også er spørgsmål til dig i forhold til jeres deltagelse i offentlig debat ikke kun på støj, men generelt”. 

Senere i 2012 var der igen ballade, da Henrik Møllers forskerhold lagde tekster på nettet om de nye vindmølleregler. I en mail til dekanen skrev Jan Hylleberg, at disse tekster “har givet anledning til en del samtaler mellem aktørerne. Ikke just udtryk for nedtrapning”.

Jan Hylleberg kontaktede også Aalborg Universitet tre gange med bekymring om en lydmåler, som Henrik Møller havde været med til at udvikle, og som blev lånt ud til borgerne. Måleren kan bruges til at måle vindmøllernes drilske, lavfrekvente støj.

Alt dette ved vi bl.a. fra Peter Skeel Hjorths bog, der bygger på aktindsigt. 

Dekan bekræfter: “De var irriterede”
Om Vindmølleindustrien fortæller eksdekan Eskild Holm Nielsen:

“Jeg oplevede, at de var irriterede over Henrik Møllers synspunkter omkring støjbekendtgørelsen (de nye regler, der var på vej, red.). Og jeg sagde til dem, at dét var noget, vi aldrig blev enige om. Henrik Møller havde ret og pligt til at udtale sig efter sin faglige overbevisning. Det har jeg hele tiden sagt til Vindmølleindustrien”.

Ifølge Peter Skeel Hjorts bog blev den nye støjbekendtgørelse reelt udarbejdet på lukkede møder mellem Miljøstyrelsen og Vindmølleindustrien.

“Det viste sig efterfølgende, at støjbekendtgørelsen ikke fulgte den bedste tilgængelige viden om lavfrekvent støj. Og de ting, Henrik Møller og hans kollegaer skrev i deres kronik i 2011, var sandsynligvis en berettiget kritik”, siger Eskild Holm Nielsen til Magisterbladet.

Institutleder: “Der var et pres”
Børge Lindberg, leder for Institut for Elektroniske Systemer, bekræfter i en mail til Magisterbladet:

“Der var et pres, i den forstand at Vindmølleindustrien flere gange rettede henvendelse til Aalborg Universitet med bekymring og utilfredshed over Henrik Møller og hans aktiviteter”.

Samtidig understreger han, at “det ikke betød, at jeg eller dekanen – er jeg sikker på – følte os pressede, i den forstand at vi følte os pressede til at gøre noget, som var forkert, uetisk eller det, der var værre. Tværtimod beskyttede vi jo forskergruppen ved fx at svare på direktør for Vindmølleindustrien Jan Hyllebergs henvendelser”.

Kan du sige utvetydigt, at fyringen ikke havde noget som helst at gøre med dette pres?
“Fuldstændig. 100 procent. Der var ingen relation. Og jeg finder det virkelig krænkende i forhold til de ledelsesmæssige dispositioner, jeg foretog, at man kan få sig til at påstå det”, siger han.

Jan Hylleberg bekræfter over for Magisterbladet, at Vindmølleindustrien havde en bekymring omkring lydmåleren. Han siger også, at han var utilfreds med Henrik Møllers ageren i 2011. 

“Vi har forholdt os til universitetets rolle i forhold til den faglige debat, der foregik. Der valgte Henrik Møller på vegne af universitetet at stille sig uden for den faglige debat”.

Samtidig siger Jan Hylleberg, at han “på intet tidspunkt” har prøvet at bringe Henrik Møller til tavshed.

Magisterbladet tog også kontakt til ingeniørvirksomheden DELTA, men de ønskede ikke at stille op til citat.

Rektor: Næste gang går industrien jo bare til andre
De kriterier, der lå til grund for Henrik Møllers fyring, var blandt andet “indtægtsskabende performance” og graden af “servicemindedhed” over for “kunderne”, oplyser institutleder Børge Lindberg.

Finn Kjærsdam vil ikke udtale sig om personalesagen, men siger:

“Virksomhederne tænker: “Hvorfor skulle vi dog stoppe penge i folk, der ikke laver andet end at kritisere os? Så kan vi bare lægge dem et andet sted””.

“Selvfølgelig er det et pres på ytringsfriheden. Og det handler ikke om forbud og sådan noget. Men det er et pres på ytringsfriheden, at ens forskergruppe måske skal være mindre, fordi der kommer færre opgaver. Virksomhederne opsiger ikke den kontrakt, de har indgået. I stedet tænker de: “Vi kører kontrakten færdig, de publicerer, og vi tager bøvlet. Men næste gang går vi et andet sted hen, hvor de leverer varen uden negativ omtale””, siger han.