DM og rektorerne: Politisk styring skaber usikkerhed

Samtlige partier i Folketinget er nået til enighed om en model til finansiering af de videregående uddannelser. Bevillingsreformen betyder fra 2019, at økonomien skal udregnes på basis af tre delelementer:

• Et grundtilskud, der forhandles hvert fjerde år (25 procent).
• Et aktivitetstilskud, der som taxametersystemet i dag afhænger af antallet af aktive studerende (67,5 procent).
• Et resultattilskud, der afhænger af de studerendes studietid og efterfølgende beskæftigelsesgrad (7,5 procent).

Aftalen indeholder også andre delelementer. Fx er finansieringen af udbud uden for de store byer vokset, og der bliver afsat en pulje til politisk udvalgte indsatser, bl.a. forskning på tværs af institutioner.

Håb om mere enkelhed
I uddannelsesverdenen møder aftalen blandede reaktioner. Især rektorerne er kritiske.

Professionshøjskolernes rektorformand, Stefan Hermann, ærgrer sig over, at modellen skaber en betydelig økonomisk uforudsigelighed. Han anerkender, at de regionale uddannelsesudbud får flere penge, men kalder den samlede reform for “en uvelkommen gave i en ellers flot indpakning af gode intentioner”.

“Desværre er resultatet et system, der fører til mere bureaukrati, mere uforudsigelighed og mere direkte politisk styring. Det hele vel at mærke for meget færre penge”, udtaler Stefan Hermann, med henvisning til at regeringens årlige toprocents uddannelsesbesparelser fortsat står ved magt. Besparelser, der kommer til at koste professionsuddannelserne 1,7 milliarder frem mod 2021.

Med den nye model kommer institutionerne til at bruge mange flere penge på at beregne og administrere, end de har gjort hidtil, supplerer Hanne Leth Andersen, der er rektor på RUC.

“Parametrene for kvalitet er uklare, og så er det yderligere en usikkerhedsfaktor, at der skal foretages politiske prioriteringer løbende i det, som skulle være vores basismidler”, siger Hanne Leth Andersen.

Også rektorformand for universiteterne Anders Bjarklev havde håbet på mere enkelhed.

“Systemet virker komplekst og indeholder både mere politisk styring og mere dobbeltstyring”, siger Anders Bjarklev.

Hellere regulere end give frihed
Magisterforeningen har især arbejdet for et højt grundtilskud og for, at uddannelsesudbuddet uden for de store byer skulle tilgodeses med flere penge. Derfor hæfter formand Camilla Gregersen sig ved, at grundbevillingerne er blevet 5 pct. højere end regeringens oprindelige udspil og desuden bliver fireårige.

“Det sikrer en stabilitet i de faglige miljøer til gavn for uddannelseskvaliteten, ligesom det påvirker arbejdsmiljøet, at planlægningshorisonten bliver længere”, siger hun.

Camilla Gregersen havde håbet, at det nye bevillingssystem samtidig havde markeret et farvel til uddannelsesbesparelserne. Og på visse punkter deler hun rektorernes kritik.

“Det er fx håbløst, at universiteternes bevillinger skal være afhængige af tilfredshedsmålinger fra de studerende. Det kan paradoksalt nok føre til, at niveauet sænkes, for det svære er sjældent populært”, påpeger DM´s formand.

I forbindelse med lanceringen af bevillingsreformen understregede uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, at modellen skulle gøre op med et system, der fokuserede mere på kvantitet end kvalitet.

At det skulle ske med den nye finansieringsmodel, har Hanne Leth Andersen svært ved at få øje på.

“Vi er stadig underlagt en bevilgende myndighed, der hellere vil regulere end give universiteterne og de studerende frihed, selv om det er den vej, vinden blæser på flere eliteuniversiteter i udlandet som fx Harvard og Aalto. Regeringen har alt for snævert fokus på hurtig færdiggørelse og hurtigt i arbejde”, påpeger hun.

Det mener DM om bevillings­reformen:


Tegninger: Claus Bigum

Thumbs up:
Grundtilskuddet, som udgør 25 procent af finansieringen, bliver fireårigt. Det har tidligere skullet forhandles årligt.
Færdiggørelsesbonus bliver gjort gennemsnitlig i stedet for bundet op på den enkelte. Studerende med handicap kan få et tillæg.
Tilskuddene til uddannelser uden for de store byer er sat i vejret.

Thumbs down:
Resultattilskuddet består og er baseret på, hvor mange der kommer i job efter endt uddannelse.
Kvalitetsmålinger baseret på spørgeskemaundersøgelser.
Politisk prioriterede midler, som kan gives til initiativer og udvalgte uddannelsesområder.

Det mener danske universiteter om bevillings­reformen:

Thumbs up:
Aktivitetsbaseringen udgør stadig enstor del, så aktivitet og bevilling kan følges ad noget af vejen.
Grundbevillingen bliver fireårig, hvilket giver en vis forudsigelighed.
Der tages delvist højde for studerende med handicap og sygdom og forskningsår ved beregning af færdiggørelsestid.

Thumbs down:
Der kommer mere dobbeltstyring, for der er både adgangsbegrænsning og nu også bevillingstilskud ud fra beskæftigelsessituationen.
Der kommer mere politisk styring i form af små cigarkasser med uanvendte midler til politisk fordeling. Indtil nu har institutionerne selv kunnet disponere ud fra faglige og institutionsmæssige hensyn.
Kvalitetsmålinger bliver baseret på spørgeskemaundersøgelser, som formodentlig  siger mere om tilfredshed end om kvalitet.