Dansk Magisterforening

Derfor kan den forkerte julegave ødelægge din jul

Anna Dalsgaard
Del artikel:

Når anden er spist, og vi har danset om træet, kommer aftenens højdepunkt: julegaverne. Og de sætter gang i det store følelsesregister, for de fortæller, hvor meget vi værdsætter hinanden.

En af mine veninder fik ødelagt julen, da hendes nye kæreste gav hende et strygejern i julegave. Hans følelser og deres forhold blev fortolket ind i strygejernet, og hvis det nogensinde kom i brug, må det have dampet og spruttet med alle de frustrationer, der blev lagt i det.

Og reaktionen var ikke helt ved siden af. For gaver signalerer, hvordan vi hver især opfatter vores relation.

Den romantiske gavegivning er et ikke helt ufarligt område at begive sig ind på. Blandt andet fordi gavegivning ifølge eksperterne stadig i høj grad er bundet op på de traditionelle kønsroller. Min venindes kæreste var øjensynligt ikke klar over spillereglerne og var sprunget hurtigt og uelegant hen over forførelsens faser. Ligesom i dyreverdenen er det nemlig stadig hannen, der skal overbevise hunnen. Hun er den kritiske og den selektive i parringsvalget. Hun skal forføres, og gaver er en del af værktøjskassen.

“En af forførelsesstrategierne er jo at begave kvinder”, siger Henrik Høgh-Olesen, psykologiprofessor ved Aarhus Universitet.

“Men i det øjeblik manden så har scoret, og det har udviklet sig til et fast forhold, er han ikke så motiveret længere, for han er jo allerede valgt”, siger han.

Og her er det så, at der går praktik i det for nogle mænd. Gaverne bliver mere praktiske end romantiske, og kvinden bliver skuffet over at få det strygejern, hun selv kan købe

“Hun vil hellere have noget, der viser, at manden stadig er vild med hende”, siger Henrik Høgh-Olesen, som forsker i komparativ gavegivning, hvor han sammenligner og analyserer ligheder og forskelle i gavegivning.

Gaver knytter os sammen
Meget langt tilbage i historien er gaven blevet brugt til at knytte sociale bånd.

Teolog Anders Klostergaard Petersen mener, at gaveudvekslingen stammer helt tilbage fra dengang, vores forfædre for omkring 3,5 mio. år siden bevægede sig ud på det åbne græsland på savannen.

“Dengang var forfædrene af natur selviske og egoistiske. Det var der brug for, da de levede som selvstændige individer i skovområder”, siger Anders Kloster­gaard Petersen, som har skrevet “Gaven”, en af bøgerne i Aarhus Universitetsforlags “Tænkepauser”-serie.

Men på savannen kan man ikke overleve alene, og de blev tvunget til at ændre natur, så de kunne indgå i en form for gruppedannelse med andre.

“De blev nødt til at samarbejde for at beskytte sig mod rovdyr og for at få føde”, siger han og fortæller, at det blev helt afgørende at kunne indgå i mere stabile og permanente alliancer, og gaveudveksling blev et meget vigtigt element for at markere, at man var tilforladelig i forhold til gruppen.

“Meget senere fulgte sproget og en grundlæggende risiko for at blive udsat for løgn. For at undgå alliancer med gratister eller snydere blev gaver en af de mest ansvarlige markeringer af, at man faktisk var til at stole på”, siger Anders Klostergaard Petersen, som er professor MSO ved Afdeling for Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Gaven som nærhedsmåler
Den nøje udvalgte og personlige gave skaber glæde, da den viser, at vi hører sammen.

“Gaver siger noget om, hvor tæt vores relation er. Hvor meget vi værdsætter hinanden. Derfor indgår gaven hele tiden i et regnskab over status og alliancer”, siger Henrik Høgh-Olesen.

“Hvis en af dine venner finder en ting til dig på et lille marked i Frankrig og viser den omhu at tage det med hjem og gemme det til jul, viser det, at vennen har et stort kendskab til dig og drager stor omsorg for dig. Den personlige gave fortæller intenst noget om, hvor megen omtanke vi har for hinanden. Og derfor bliver vi så glade for den”, siger Henrik Høgh-Olesen.

Omvendt bliver vi skuffede og kede af det, hvis vi får en gave, som ikke lever op til forventningerne.

“Hvis jeg får en gave, som er mindre, end jeg havde forventet, får jeg samtidig smidt i hovedet, at min status åbenbart ikke er så høj i den andens bevidsthed. Jeg betyder øjensynligt ikke så meget for giveren, som jeg havde regnet med, eller som giveren betyder for mig”, siger han.

Noget for noget
Allerede i de gamle fortællinger kan man læse, at enhver gave forventer en gave tilbage.

“Det handler om udveksling af gaver og tjenester mellem to parter og er et udtryk for den måde, vi bygger vores samvær på, hvor service og tjenester indgår. Og vi forventer en udveksling, hvis vi skal have en relation”, siger Henrik Høgh-Olesen og understreger, at gaver derfor ikke kun er materielle gaver.

“Det gælder i lige så høj grad alle de omsorgshandlinger, som en anden udviser os, og der bliver ført regnskab. Nogle er mere large end andre, men der er ingen, der ikke holder regnskab. Og hvis ikke det går op i det lange løb, stopper relationen”, siger han.

Dog er familien undtaget. Når vi biologisk er meget tæt knyttet, ser vi ud over noget for noget-princippet, men kun til en vis grad.

“Forældre accepterer en høj grad af envejsservicering i forhold til deres børn”, siger han og understreger, at selv i familien er man ikke helt fri for noget for noget.

“Vi forventer noget til gengæld. Det kan så være, at det kun er et telefonopkald eller et besøg en gang imellem. Men vi forventer, at vi betyder noget for dem, vi hjælper, og at de viser omsorg på et tidspunkt, hvor vi har brug for det”, siger Henrik Høgh-Olesen.  

}