Dansk Magisterforening

Kulturkongen

© Jesper Voldgaard

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Kig på kulturbudgettet, hvis du vil lære din kommune at kende. Herning Kommune bruger 2.291 kroner på kultur per borger om året, Odder kun 940. Mens kommunerne er forpligtede til fx at stille børnepasning til rådighed, så er der ifølge eksperterne tore frihedsgrader i kulturpolitikken.

Hernings borgmester gennem de sidste 15 år, Lars Krarup (V), var temmelig sur i februar måned, efter at bl.a. hans egne partifæller i Folketinget i sidste øjeblik valgte Vejle frem for Herning som hjemstedet for en ny politiskole.

I “Avisen Danmark”, som er et tillæg til aviserne under Jysk Fynske Medier, opfordrede han Venstres landspolitikere til at lægge vejen forbi hans by, hvis de ville have en opskrift på, hvordan man holder en aftalt kurs og får ting til at ske. I kommunen med sloganet “Her er alle muligheder åbne” har man fx i de senere år fået Boxen, supersygehuset ved Gødstrup og to kunstmuseer af meget høj kvalitet, fordi der ikke går Christiansborg i den, sagde Lars Krarup.

At det var flere af byens kulturelle flagskibe, han fremhævede, er ikke tilfældigt.

“Vi har en strategi om at løfte vores kulturliv, så alle vores tilbud ligger i den høje ende. I den tid, jeg har været borgmester, har vi ikke punkteret én eneste kulturballon, og så længe jeg er med til at bestemme, vil kultur være en kerneopgave for kommunen på lige fod med handicap-, ældre- og skolepolitik”, siger Lars Krarup.

“I Herning er kultur et plusord, ikke et fyord”, supplerer Johs. Poulsen, radikal byrådspolitiker og formand for kultur- og fritidsudvalget.

“Her kan de sprælle og skille sig ud”
Tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at Herning – med et budget på 2.291 kroner per borger i år – er den kommune, der bruger flest kommunale skattekroner på kunst, musik og biblioteker. Den vidtstrakte kommune i det midt- og vestjyske har ligget stabilt blandt topfem siden sidste kommunalvalg. I år følger Helsingør lige efter, og Odense har det tredjestørste kulturbudget.

Ministeriets nøgletal viser også, at landets kommuner i gennemsnit afsætter godt 1.500 kroner per borger. Tre kommuner har budgetteret med under 1.000 kroner i år per indbygger. Det er Solrød, Sorø og Odder.

I alt er kommunernes kulturbudget på 8,65 mia. kroner. Det er 2,4 procent af kommunernes samlede budget.

Den store spændvidde viser, at det kommunale selvstyre virker efter hensigten. Det siger Roger Buch, der er forskningschef og ekspert i kommunalpolitik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

“På kulturområdet kan de sprælle og skille sig ud. Nogle vælger at brande sig på at være kulturcentre, fx Roskilde med sin musikfestival, Horsens, der gik fra at være fængselsby til at blive koncertby, og surferbyen Klitmøller, der i dag også er kendt som Cold Hawaii”, forklarer Roger Buch.

Kurt Houlberg, professor med speciale i kommunal økonomi på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – påpeger ligeledes, at kulturen er det område, hvor kommunerne har de største frihedsgrader og de færreste bindinger.

“Det er nok de færreste kommuner, der som Herning betragter kulturen som et egentligt investeringsområde. Store kulturinvesteringer bliver ofte koblet op på en antagelse om, at de giver et afkast, fx i form af nye skatteborgere, flere turister eller en økonomisk gevinst til det lokale erhvervsliv. Men effekten er svær at dokumentere, og det sker mere på fornemmelser end på sikker viden”, forklarer Kurt Houlberg.

Både muskler og en forpligtelse
Fra sit kontor på torvet midt i Herning kan Lars Krarup skimte den nyrenoverede Østergade, siden august et bilfrit strøg anlagt med kinesisk granit og træer, som de handlende kan søge ly under for sol og regn.

For et halvt år siden åbnede brødrene Price restaurant i gågaden. Spisestedet præsenterer sig som “en fristende del af det pulserende kulturliv i kommunens storslåede hedelandskab med snoede åer og gode råvarer”.

Siden 2014 har også regionens ultramoderne og arkitekttegnede centralbibliotek haft adresse i bymidten, hvilket har fordoblet det daglige besøgstal.

De 70 millioner, som det kostede at flytte biblioteket ind til centrum, var et stridspunkt under den forrige kommunale valgkamp. En del af udgiften blev dækket af statslige midler. Men med 90.000 borgere skal kommunen kunne løfte en sådan opgave, siger borgmesteren.

“Herning bruger en million kroner på handicapområdet om dagen, mens driften af fx Boxen koster fire millioner om året. Kommunen har både musklerne og en forpligtelse til at være områdets kulturmetropol”, siger Lars Krarup.

Kulturbudgettets størrelse bliver næppe et emne i valgkampen i år. Så længe Venstre har et absolut flertal i Herning byråd under Lars Krarups ledelse, så vil kulturen blive prioriteret. Alternativets kandidat, Niels-Jørgen Simonsen, forsøgte i et læserbrev den 9. oktober at sætte fokus på kulturen. Han påpegede, at Hernings kulturliv er blevet statisk og stift, og at man bør dyrke de lokale kunstnere mere og skubbe til publikums nysgerrighed med anderledes oplevelser.

“Der mangler altså noget dynamik”, skrev Niels-Jørgen Simonsen, men det er ikke rigtig blevet et valgkampsemne.

Beliggenhed årsag til lille kulturbudget
Over halvdelen af de kommunale budgetter går til velfærdsopgaver som skoler, ældrepleje og dagtilbud. Ifølge professor Kurt Houlberg er en række grundvilkår tilsammen udslagsgivende for, hvorfor kommunerne prioriterer, som de gør. Det gælder også på kultur- og fritidsområdet.

“Jo flere der bor i landdistrikter, jo mindre er kulturbudgettet. Her kan man lidt forenklet sige, at borgerne går mere i skoven, end de går i teatret. Er der en overvægt af enlige ældre, går der også flere penge til kultur- og fritidsområdet. Bor der mange indvandrere i en kommune, er der fx også en efterspørgsel efter særlige kultur- og fritidsaktiviteter, som får udgifterne til at stige”, siger Kurt Houlberg.

Det har ingen betydning, om kommunens flertal er rødt eller blåt, konstaterer VIVE-forskeren.

“Til gengæld er der noget, der tyder på, at kommuner, der kan trække på kulturtilbud i en større nabokommune, ligger i den lave ende”, siger Kurt Houlberg.

Så kulturbudgettet er langtfra lig med kulturudbuddet. Der er også stor forskel på, hvor meget glæde den enkelte kommune får af statsstøtte til for eksempel museer.

En kommune, der nyder godt af sin beliggenhed, er Odder i Østjylland. Et naturskønt område ud til vandet med store sommerhusområder, som kommunen håber på at udvide, og vidtstrakte landbrugsarealer. Fra Odder Station har de 22.600 borgere kun 23 kilometer til Horsens, 22 kilometer til Aarhus – fra 2018 med letbanen og hyppige afgange – og 18 kilometer til en anden festivalby, Skanderborg.

Og netop beliggenheden er hovedårsagen til, at kommunens kulturbudget ikke har sneget sig over 1.000 kroner per hoved siden sidste valg. Det medgiver Uffe Jensen, Venstre-borgmester siden 2014.

“Vi lever af, at vores borgere let kan komme til arbejdspladser i hele Østjylland, og vores borgere flytter især hertil på grund af den skønne natur, og fordi de er tiltrukket af nærheden i et mindre samfund. I Odder er frivilligheden og foreningslivet kommunens dna”, siger Venstre-manden Uffe Jensen, når han skal forklare Danmarks laveste kulturbudget per indbygger.


Uffe Jensen, borgmester i Odder. Foto: Jesper Voldgaard

En rundtur i byen en hverdagsformiddag i oktober bekræfter, at det er frivillige, der driver byens tilbud. I foreningsbiografen står døren pivåben, og fem flødeboller er på display i glasmontren. Her lønner kommunen kun den daglige leder, en rengøringsassistent og en revisor. I Pakhuset i den gamle stationsbygning er frivillige denne onsdag ved at rigge an til fredagens burger- og bluesaften. Og i VitaPark, som det nedlagte sygehus er omdøbt til, er flere medlemmer af Odder Kunstforening ved at pille en udstilling ned og sætte en ny op på udstillingsstedet KunstVærket. De arbejder også frivilligt.

“Vi er da glade for, at kommunen købte sygehuset og gav plads til både kunst og iværksætteri i lokalerne, men det var ikke gået uden frivillige på overførselsindkomster. Og tænk, hvad vi kunne udrette, hvis Odder Kommune bare hævede sig op til en tredje- eller fjerdesidste plads, når det gælder kulturbevillinger, i stedet for at ligge allerlavest”. Det siger Hans Jegindø, der er frivillig i kunstforeningen.

Hjem til Odder at betale skat
I modsætning til Herning er Odder en svingkommune, som jævnligt skifter politisk farve ved et kommunalvalg. Men kursen på kulturområdet vil være den samme uanset udfaldet den 21. november, så kulturen kommer ikke til at fylde i valgkampen, vurderer borgmesteren.

Heller ikke vælgerne drømmer om flere kulturdebatter i den kommunale valgkamp. Det siger kommunalforsker Roger Buch og henviser til flere undersøgelser, der viser, at borgerne ønsker, at børn, ældre og dagtilbud skal prioriteres højest i den kommunale økonomi. Skal der spares, peger et flertal på administration, kontanthjælpsområdet og på kulturen.

“Den økonomiske krise står stadig skarpt i folks erindring, og den er ikke helt forduftet alle steder. En kommune som Odder lever ikke af kulturtilbud eller arbejdspladser, den lever af borgere, der tager til Aarhus for at arbejde og kommer hjem til Odder igen om aftenen og betaler skat”, forklarer Roger Buch.

Ifølge kommunalforskeren er det hverken gigantiske multihaller, arkitekttegnede kunstmuseer eller årlige musikfestivaler, der afgør, hvilken kommune folk slår sig ned i.

“Borgerne kigger først og fremmest på, hvor de har råd til at bo, hvor der er arbejde at få, og hvilke skoler området kan tilbyde deres børn. I den behovspyramide er kulturen totalt ligegyldig”. 

Kommunernes kulturbudgetter
1.351 kroner per borger skiller den kommune, der bruger flest penge på kulturen i år fra den, der bruger færrest. Det gennemsnitlige kulturbudget er 1.505 per borger. Det viser en analyse, som Magisterbladet har lavet på basis af nøgletal fra Indenrigs- og Økonomiministeriet.

Beløbene dækker over kommunernes udgifter til kunst, musik og biblioteker. Andre fritidsaktiviteter, som fx sport, er ikke inkluderet. 

Hvad bruger din kommune præcis på kulturen? Find ud af det på det interaktive kort.


}