En filosofisk borgmester

Man kan ikke se det på ham. Den mørke blazerjakke kunne lige så godt have siddet på en advokat eller en bankmand.

Men når han åbner munden, og de abstrakte termer som “vidensdimensioner” og referencer til “fællesskaber” og målet om at “vinde sjæle” strømmer ud, kan man godt fornemme, at Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd Jensen, er en af de sjældne med humanistisk universitetsbaggrund.

Der er faktisk ikke andre kommuner, der kan prale af at have en cand.mag. i idehistorie som borgmester, men hans hverdag er lige så konkret som alle andre borgmestres.

“Som politiker gælder det ikke om at bestemme servicestandarder – om der skal være 1 eller 2 nattevagter på plejehjemmet eller 26 børn i klasserne. Det gælder om at lede lokalsamfund”, siger han.

Men selv om hans mål og visioner har et højt abstraktionsniveau, kan de sagtens hænge sammen med de hverdagspolitiske beslutninger. Som eksempel fortæller han om landsbyen Føns, hvis mange oliefyr var en miljø- og klimamæssig bet, dengang han var formand for kommunens miljø- og energiudvalg.

“Ud fra en klassisk kommunal planlægningstanke ville man beslutte, at alle i Føns så skulle have fjernvarme. Så kunne de få trukket et rør fra fjernvarmeanlægget, og så ville problemet være løst. Til gengæld ville borgerne være rasende over at få sådan en løsning trukket ned over hovedet”, fortæller han.

I stedet fandt Johannes Lundsfryd Jensen og hans embedsmænd inspiration på Samsø, hvor man driver mikrofjernvarmeanlæg. Og sådan et er der nu også i Føns.

“De ville have noget at være fælles om, og nu er de fælles om deres nærvarmeanlæg, og de er dybt engagerede. Det handler om at vinde sjæle frem for bare at beslutte”.

Arbejde kom før uddannelse
43-årige Johannes Lundsfryd Jensen er helt ny i borgmesterfaget. Gennem 31 år har byens førstemand heddet Steen Dahlstrøm. Men da han i sensommeren måtte trække sig på grund af stress, var Johannes Lundsfryd Jensen som kronprins i den lokale socialdemokratiske partiforening den naturlige afløser. Som politiker er han til gengæld særdeles erfaren. Lige siden han som 13-årig elevrådsformand på egen hånd arrangerede et weekendtræf for alle Fyns elevrødder, har han været om sig med politisk arbejde. Som ung blev han hentet til København for at arbejde i DSU-sekretariatet, som han blev leder for, og siden har han blandt andet været udviklingschef på Esbjerg Højskole og programchef på erhvervsakademiet IBC.

Derfor har han heller ikke fulgt et traditionelt studieforløb på universitetet. Kandidatgraden i idehistorie er taget på åbent universitet ved siden af erhvervsarbejdet.

“Måske har det haft en betydning, at det er arbejdet, der er kommet først for mig, og ikke uddannelse. Jeg har haft engagement i mine omgivelser og brugt mit arbejde som skelet, hvor jeg har hængt forskellige vidensdimensioner, indsigter og udfordringer fra uddannelsen”.

Vil udbygge fællesskaber
Når Johannes Lundsfryd Jensen til november går til genvalg som borgmester, er det ikke på baggrund af titlen som idehistoriker. Hans primære kvalifikation er de erfaringer, han har fra sit arbejdsliv og det politiske virke. Men den idehistoriske ballast har givet ham nogle værktøjer, som også kan være med til at udvide den lokalpolitiske horisont.

“Det, filosofien kan, er at tage en ide eller tanke og trække det til ekstremerne. Tag eksempelvis lokalplanen for Staurby Skov og se på ideen om natur. Er naturen noget, vi mennesker skal underlægge os, eller et mål i sig selv, som vi som menneskeart har et særligt ansvar for? Man kan tage forskellige positioner, udfordre sagen og finde en afklaring”.

Under interviewet spadserer vi ned langs kystpromenaden mod Lillebælt, forbi Kulturøen – byens kulturelle og arkitektoniske stolthed, hvis man da lige ser bort fra de to broer over bæltet. Johannes Lundsfryd Jensen har ikke planer om mindesmærker i form af bygninger eller anlæg over sin borgmestertid. Men det med fællesskaberne vil han gerne udbygge – på kryds og tværs af borgere, erhvervsliv og politikere.

Uddannes til politikere
Som cand.mag. i idehistorie er han en af kun 3 borgmestre i Danmark med humanistisk kandidatgrad. ­Scient.er er der slet ingen af. Johannes Lundsfryd Jensen konstaterer, at der i landspolitik er en stigende tendens til, at politik bliver et erhverv, man uddanner sig til allerede som ung, typisk gennem en samfundsvidenskabelig uddannelse. Men han gætter også på, at der kan være en væsensforskel mellem fagområderne.

“Måske er der en tendens til, at cand.mag.er og scient.er er meget dedikerede til det, de laver, og derfor har de også lidt sværere ved at skulle gå på kompromis. Og det at føre politik kræver en pragmatisk tilgang, hvor man skal kunne se sig selv i øjnene, selvom man træffer valg, der går ud over nogle mennesker”.

Men ikke desto mindre ærgrer han sig over, at der ud over ham selv kun sidder to cand.mag.er som borgmestre.

“Vi har brug for humanister og humanistiske ideer overalt i samfundet, ikke mindst i politik. Og vi har i det hele taget brug for, at politikerne afspejler det samfund, vi lever i”. 

Djøf’ere, lærere og landmænd sidder på borgmesterstolene

Uddannelsesbaggrund	Antal
Bankuddannelse	5
Detailhandelsuddannelse	3
Handelsuddannelse	8
Håndværksuddannet	6
Ikke afsluttet studier	4
Kandidat HUM	3
Kandidat jordbrug	5
Kandidat SAMF	21
Landbrugsuddannelse	11
Læreruddannelse	15
Militæruddannelse	3
Politiuddannelse	2
Sygeplejerskeuddannelse	1
Kandidat TEK	3
Andet	6
Diplomingeniør	2
I alt	98

Magisterbladet har gennemgået og kategoriseret danske borgmestres uddannelsesbaggrund, blandt andet på baggrund af borgmestrenes profiloplysninger på KL’s og Altingets hjemmesider.