Digitale arbejdsplatforme giver flere jobmuligheder

Hans Stokholm Kjer klikker sig ind på Amino.dk og fører musen op til menuen med freelanceopgaver. Øjnene glider hurtigt ned over computerskærmen. Det gælder om at være hurtig, hvis han vil byde ind på en af dagens opgaver. Kunderne har travlt. Flere af dem har brug for kvalificerede tekstforfattere. 

Hans Stokholm Kjer er en af de omtrent 42.000 danskere, der inden for det seneste år har udbudt sin arbejdskraft via en digital arbejdsplatform.

Tallet stammer fra en ny videnskabelig undersøgelse fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), der for første gang har kortlagt danskernes brug af digitale arbejdsplatforme.

Undersøgelsen viser, at studerende og midlertidigt ansatte er overrepræsenterede i forhold til deres andel af befolkningen.

“Det er altså nogen, som enten bruger arbejdsplatformene som en supplerende indtægtskilde eller som en mulighed for at få foden inden for på arbejdsmarkedet,” siger Anna Ilsøe, der er en af forskerne bag rapporten.

Konkurrerer på prisen
I praksis fungerer de digitale arbejdsplatforme på den måde, at de, der udbyder deres arbejdskraft, opretter en profil, hvor de fortæller, hvem de er, og hvad de kan. I princippet kan kunden henvende sig direkte til freelanceren via platformen, men oftest sætter kunden opgaven i udbud:

“Det betyder, at alle i princippet kan byde ind på opgaven. Du aner ikke, om du er i konkurrence med en gymnasieelev, der bare er interesseret i at tjene lidt lommepenge, og som på ingen måde har de samme faglige kvalifikationer og kvalitetsstandarder som dig selv”, forklarer Hans Stokholm Kjer.

Han er 51 år og har været selvstændig projektmager og tekstforfatter, siden han blev færdig som bachelor i kommunikation og musik i 1991. For tiden har han en deltidsstilling som kommunikationsmedarbejder i Thisted Kommune og driver ved siden af to virksomheder, Kjers Kommunikation og Tekstspot. Man kan også følge Hans Stokholm Kjer på akademikerbladet.dk, hvor han blogger om livet som selvstændig.

“Lige i øjeblikket har jeg masser at lave, men hvis der indimellem er et hul i kalenderen, kan de digitale arbejdsplatforme være en måde at fylde hullerne ud på”, fortæller Hans Stokholm Kjer.

Som regel er lønnen dog for dårlig til, at det kan svare sig:

“Der er masser af gode opgaver på de digitale arbejdsplatforme, men problemet er, at folk ligger og underbyder hinanden. Derfor er de digitale arbejdsplatforme mindre attraktive for én som mig, som er vant til at levere kvalitet til en ordentlig pris”, siger Hans Stokholm Kjer.

Mangel på dialog
Ofte vælger kunden den freelancer, der kan gøre det billigst. Så hvis man vil have en chance for at vinde en opgave, skal man kunne give en god pris og være grundig i sin beskrivelse af, hvordan man vil udføre opgaven.

“Der, hvor det fungerer godt, er på de platforme, hvor man er i dialog med kunden. Her har du mulighed for at forklare kunden, hvad han får for pengene. Men som regel er der ingen dialog. Du byder bare ind med en pris, og hvis du vil gøre dig nogen forhåbninger om at få opgaven, er du tvunget til at gøre det til en meget lav timepris”, siger Hans Stokholm Kjer.

Undersøgelsen fra FAOS viser da også, at flertallet af de danskere, der har tjent penge via en digital arbejdsplatform, har tjent under 25.000 kr. på et år. Det er med andre ord ikke nogen guldgrube.

En stor fordel
Til gengæld er der en masse fleksibilitet og autonomi forbundet med de digitale arbejdsplatforme. Og det er ifølge forsker Anna Ilsøe med til at gøre dem attraktive.

“Fleksibiliteten er en stor fordel. Ikke kun for studerende og soloselvstændige, men også for folk, der fx har været sygemeldt og endnu ikke er klar til at komme tilbage i en stilling på fuld tid”, siger Anna Ilsøe.

Det samme gælder for arbejdsløse og udlændinge, der kan have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet ad de traditionelle veje. Men Anna Ilsøe peger på, at de digitale arbejdsplatforme har nogle særlige vilkår, man skal være opmærksom på:

“Det er nogle helt andre vilkår, man arbejder under, i forhold til lønmodtagere. For eksempel skal man selv betale til pension og forsikring og lægge penge fra til ferie, og det er langtfra altid, at lønniveauet afspejler det”, siger hun.

Hjælp til at prissætte
For Hans Stokholm Kjer er livet som selvstændig et bevidst valg. Han elsker den frihed og fleksibilitet, der følger med. Men han frygter, at de digitale arbejdsplatforme ender med at gøre freelancere til det nye proletariat, hvis ikke fagforeningerne kommer mere på banen.

“Som løsarbejdere er vi på egen hånd. Det er svært at forestille sig, at man kan lave kollektive aftaler, men fagforeningerne kunne for eksempel hjælpe os med at kigge på vores vilkår og lære os, hvordan vi prissætter os bedst muligt og sikrer, at betingelserne er i orden”, siger han.

Formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen er enig i, at der skal handles, og understreger, at arbejdet allerede er i fuld gang:

“Der er flere planer, hvor Dansk Magisterforening kan gøre en forskel, og det er vigtigt, at vi gør det tidligt i arbejdsplatformenes barndom, før løbet er kørt. Det gør vi ved at påvirke politikerne til at sikre, at arbejdsplatformene juridisk lever op til samme regulering som enhver anden arbejdsplads, men også ved at vi får lavet nogle aftaler med de dominerende platforme, så vi undgår dumping af arbejdsforholdene”, siger Camilla Gregersen.