Ujævnt sygefravær i kommuner er mysterium

Tegning: Sune Ehlers

Kommunalt ansatte akademikere har et væsentligt lavere sygefravær end vejarbejdere, der udfører hårdt fysisk arbejde. Men hvorfor er der selv blandt akademikere store forskelle i sygefravær, når man ser på tværs af kommunegrænser?

Hvorfor har magistre, jurister og ingeniører i Hjørring Kommune siden 2009 i gennemsnit været syge 5,4 dage om året, mens deres kolleger i Høje-Taastrup i samme periode var sygemeldt 10,6 dage om året?

Og hvorfor er sygefraværet stejlt voksende i Kerteminde, men konstant faldende i Odense, hvor det på 6 år er reduceret med i alt 2,6 dage for hver eneste af de næsten 700 ansatte AC’ere – svarende til over 10.000 færre sygefraværstimer?

I Odense Kommune har man ikke noget klart svar, men kommunens HR-chef, Mads Bundesen, er positivt overrasket over udviklingen, som Magisterbladet har beregnet på baggrund af tal fra kommunernes løndatabase.

“Jeg sidder og gnægger, for vi har faktisk ikke haft noget særligt fokus på vores akademikere”, siger Mads Bundesen.

Godt nok har kommunen gennem flere år haft særligt fokus på sygefraværet blandt samtlige 12.000 ansatte med blandt andet specifikke måltal for sygefravær og opkald fra chefer til syge medarbejdere 1, 5 og 10 dage efter en sygemelding. Men opgjort blandt alle faggrupper har indsatsen kun givet “knap” 1 dags reduktion i sygefraværet siden 2011, oplyser chef for Sundhed og Trivsel Susanne Grønning. Om akademikerne har været særligt modtagelige for kampagnen, ved hun ikke.

“Vi kan sige, at der har været stort fokus på at nedbringe sygefraværet generelt, men jeg kan ikke give noget bud på, hvorfor akademikerne tilsyneladende har rykket mere. Men det er en dejlig udvikling”.

Overrasket er også tillidsrepræsentant i Kerteminde Kommune Peter Bundgaard, da Magisterbladet oplyser, at sygefraværet blandt akademikerne i kommunen er vokset fra gennemsnitligt 5,9 dage i 2009 til 13,1 dag i 2015.

“Over en fordobling målt i dage? Vi har haft nogle enkelte stresstilfælde med langtidssyge, og det er selvfølgelig noget, der slår igennem i en lille kommune, men ellers er det min generelle fornemmelse, at begejstringen over at gå på arbejde har været faldende pga. en del omstruktureringer over de seneste år. For at sige det pænt”.

Vesthimmerland: Trivsel og tillid forebygger sygefravær
Helt andre toner lyder der fra Lise Overgaard. Hun er tillidsrepræsentant for 30 akademikere i Vesthimmerlands Kommune, der konstant er blandt kommunerne med det laveste sygefravær. Sidste år var det i gennemsnit 5,1 dag per AC’er, hvilket placerer Vesthimmerland som den syvendemindst sygdomsramte kommune i 2015. Og de seneste 3 år har der slet ikke været længerevarende sygefravær over 28 dage blandt de ca. 100 AC’ere.

Vesthimmerland har på linje med Odense indført sygefraværssamtaler med de ansatte, men ifølge Lise Overgaard er det næppe forklaringen på det lave sygefravær blandt akademikerne. Hun peger i stedet på forebyggelse.

“Vi har meget selvstyring, og i hvert fald i min egen afdeling tror jeg, det er accepteret, at man nogle gange trækker stikket og tager en sygedag, hvis man er på grænsen. Det hele står og falder jo med, hvornår man er syg nok til at tage en sygedag. Hos os snakker vi om det, og det er legalt at blive hjemme, hvis man er halvsløj, så jeg tror, vi er gode til at tage længere sygdom i opløbet”, siger Lise Overgaard.

I Hjørring Kommune med ca. 190 AC’ere får man tæt på den modsatte udlægning af samme fænomen: lavt langvarigt sygefravær, der her har været mellem 0 og 1 dag blandt akademikerne de sidste 4 år.

“At vi ligger lavt på langt sygefravær, hænger måske sammen med projekt “Tidlig Indsats”, hvor man blandt andet forsøger at sætte møder op med folk, der har været syge mere end 14 dage, eller i tilfælde af unormalt sygefravær, fx hvis en person er syg hver mandag. Men det er klart, at der skal være en balance, for folk skal jo ikke føle sig overvåget”, siger AC-tillidsrepræsentant Maj-Britt Jensen.

Kan kultur være forklaringen?
Sygefraværsopkald modtager man også i Høje-Taastrup Kommune – det første, allerede dagen efter at man melder sig syg. Alligevel har det gennemsnitlige sygefravær blandt akademikerne været højt siden 2009, i særdeleshed når det gælder korte perioder på mellem 2 og 7 dage. Høje-Taastrups magistre, jurister og ingeniører har de s­eneste 7 år i gennemsnit været syge 10,6 dage om året sammenlignet med Hjørrings 5,4 dage.

Personalechef Hanne Borchersen har ikke en entydig forklaring på, hvorfor sygefraværet blandt kommunernes 170 akademikere er højt.

“Det kan handle om helt konkrete enkeltsager, hvor man af personalepolitiske grunde accepterer et langt sygefravær, fx pga. cancer”.

Thomas Lund, seniorforsker med speciale i sygefravær hos MarselisborgCentret i Aarhus, peger på, at arbejdspladserne er forskellige.

“Der kan være forskelle i registreringspraksis fra arbejdsplads til arbejdsplads. Nogle steder er man måske mere tilbøjelig til at tage et par hjemmearbejdsdage, når man er sløj, frem for at melde sig syg”, siger han.

Til gengæld tror han ikke, at eksempelvis geografi spiller ind på akademikeres sygefravær.

“Normalt vil man sige, at der kan være forskel på at være kommunal frontlinjemedarbejder i Københavns Nordvestkvarter og i Vestjylland, fordi klienterne er anderledes. Men den forklaring er ikke så relevant for de fleste akademikere”.

Det gennemsnitlige sygefravær for hver af Ringkøbing-Skjern Kommunes 3.800 ansatte voksede med 1,9 dag fra 2012 til 2015 svarende til over 50.000 arbejdstimer. Ligesom de fleste andre kommuner er der også her fokus på sygefravær og nye indsatser, som ifølge HR-udviklingskonsulent Lotte Holck Jensen virker. Alligevel er udviklingen lidt af en gåde.

“Jeg tror, at mange kommuner og topledere frygtelig gerne vil have meget detaljerede data på, hvad det er for knapper, vi skal dreje på, når det handler om sygefravær. Men de data har vi ikke, for vi har ikke noget krav på at vide, hvad medarbejderne fejler. Det er en viden, der er forankret i relationen mellem den enkelte medarbejder og lederen”.