Regionsansatte i kafkask forløb

Flytningen af medarbejdere fra tre regioner til en fælles enhed for klinisk kvalitet under Region Midtjylland er et skoleeksempel på, hvor galt det kan gå, hvis ledelsen ikke inddrager medarbejderne i beslutningerne fra starten.

Det mener Dansk Magisterforening (DM), som fremhæver en lang liste over problemer: Virksomhedsoverdragelse uden inddragelse af medarbejdere. Høringsbreve sendt i sommerferien. Og breve uden relevant information sendt fra andre arbejdsgivere end dem, de ansatte hører under.

Omtrent 50 læger, sygeplejesker, forskere og administrativt HK-personale fra de tre regioner Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden har siden sommerferien 2016 i månedsvis stået model til, hvad DM betegner som en uprofessionel og rodet affære.

“De berørte medarbejdere har været meget frustrerede og følt sig enormt utrygge under hele forløbet. Har de fremover et arbejde, hvor skal de i så fald arbejde, og hvem skal de arbejde for?” siger konsulent i DM Sarah Rosenkrands, som har bistået syv berørte magistre, som er ansat i Region Midtjylland.

DM har også bistået medlemmer i regionerne Syddanmark og Hovedstaden, som ligeledes er ramt i sagen. Affæren handler om Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Regionsansatte tilknyttet RKKP skal sikre bedre udnyttelse af de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser både klinisk, ledelsesmæssigt og forskningsmæssigt.

Indtil nu har landets fem regioner betalt forskellige kompetencecentre på tre forskellige kliniske afdelinger og to datakompetencecentre for at løse RKKP-opgaverne. Men fremover ønsker regionerne selv at organisere og lede arbejdet med deres egen enhed. Det betyder, at 60 årsværk fra de tre regioner overflyttes til RKKP-enheden og fra april 2017 hører under Region Midtjylland.

“Det betyder, at mange vil gå fra at have haft en fast arbejdsgiver til at få en delt ansættelse med to arbejdsgivere på både deres gamle arbejdsplads og i RKKP. En helt uholdbar situation”, siger Anders Hammerich Riis, som er tillidsrepræsentant på Aarhus Universitetshospitals Klinisk Epidemiologisk Afdeling.

Ledelsen bryder aftaler
I stedet for at inddrage medarbejderne i en diskussion om RKKP sender regionsdirektørerne et varslingsbrev i juni måned om, at en række medarbejdere overflyttes til RKKP.

En sådan fremgangsmåde er et brud på de overenskomstmæssige bestemmelser i den såkaldte rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse, forklarer Sarah Rosenkrands. Den forpligter nemlig ledelsen til at inddrage medarbejderne i beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene.

“Hvis koncerndirektørerne havde inddraget de berørte medarbejdere via tillidsrepræsentanterne, før de begyndte at partshøre de ansatte, så ville de have haft et bedre oplyst grundlag for at etablere den nye enhed, og de kunne sammen have tilrettelagt en ordentlig proces. I stedet blev det en proces, som medarbejderne oplevede som både utryg og usikker”, siger Sarah Rosenkrands.

Anders Hammerich Riis pointerer, at ledelsen i brevet ikke har taget hensyn til de enkelte ansattes situation.

“Ingen vidste, hvad konsekvenserne af et ja eller et nej ville være”, siger Anders Hammerich Riis.

Tillidsrepræsentanterne skriver efterfølgende breve til koncerndirektørerne i regionerne. Her gør de opmærksom på, at medarbejderne også er ansat til at varetage en række væsentlige forsknings- og udviklingsopgaver. De henstiller også til, at den videre proces udsættes, så sagen kan drøftes mellem de berørte parter.

Det har været vanskeligt for regionerne i fællesskab at skabe denne fælles organisation, forklarer koncerndirektør i Region Syddanmark Jens Winther Jensen til Magisterbladet. Han er nyudnævnt direktør for RKKP-enheden.

“Jeg har fornemmet, at der har været en klar opbakning til at skabe en enhedsorganisation, men at inddragelsen ikke skete alligevel, kan kun beklages. Man kunne, burde og skulle have inddraget de ansatte bedre, også inden beslutningen blev truffet. Det er ovre nu, og jeg glæder mig til at se fremad”, siger Jens Winther Jensen.

Stormøde og afklaring
At de ansatte ikke blev inddraget, førte til voksende usikkerhed blandt medarbejderne, og i starten af oktober blev der derfor indkaldt til et stormøde i Odense. Her kunne de ansatte, sygehusdirektionen i de tre regioner og flere faglige forbund – heriblandt DM – nu endelig drøfte situationen. Først på mødet går det reelt op for ledelsen, at fremgangsmåden i hele sagen har været yderst uheldig, fortæller Sarah Rosenkrands.  

De faglige organisationer mødtes efterfølgende med ledelsen, og det blev besluttet at rykke hele processen et skridt tilbage. Nu skulle medarbejderne have en reel mulighed for dialog om deres nuværende og fremtidige opgaver.

I et nyt tilkendegivelsesbrev fra ledelsen fik medarbejderne derfor en række valgmuligheder om deres fremtidige ansættelsesforhold og tilknytning til RKKP. Deadline på svar var fredag den 31. oktober, og her nåede sagen også sin foreløbige afslutning, da regionerne endte med at lytte til medarbejderne og ikke at flytte nogen til RKKP imod deres vilje, fortæller Anders Hammerich Riis.

Selvom de RKKP-nyansattes arbejdsopgaver endnu ikke er fuldtud fastlagt, så er de dog optimistiske, fortæller Anders Hammerich Riis, som ikke selv overflyttes til RKKP.

“I det mindste har de stadig et job, for det er der ingen, der har haft lyst til at takke nej til”, siger han.

RKKP-direktør Jens Winther ­Jensen har endnu ikke et fuldt overblik over, hvilke opgaver der fremover vil være i enheden, og hvordan de fordeles.

“Men intentionen er, at der også skal være et udviklings- og forskningsspor i enheden, og det skal vi nu se på, hvordan vi kan folde ud”, siger han. 

Sagen om RKKP er langtfra enestående, forklarer Sarah Rosen­krands. DM modtager jævnligt henvendelser fra medarbejdere og tillidsrepræsentanter, som oplever ikke at blive inddraget og hørt forud for beslutninger, som har betydning for medarbejderne. 

“Det er et brud på samarbejds- og MED-aftalerne i det offentlige. Medindflydelse er afgørende i forhold til at skabe grundlag for en god hverdag på arbejdspladsen og giver dermed også bedre mulighed for at levere kvalitet”, siger Sarah Rosen­krands.