Mundtligt forsvar af specialer skrottes

Det er slut med mundtlige eksamener på en række humanistiske universitetsuddannelser i Aarhus. 

Aarhus Universitet har effektueret beslutningen om at afskaffe det mundtlige forsvar i forbindelse med specialet på en række humanistiske fag som bl.a. antropologi, som hører under fakultetet Arts.

“Vi skal spare, hvad der svarer til 100 mio. i et budget på en mia. kr. på Arts alene. Det er den direkte konsekvens af dimensionerings- og omstillingsbidraget. I det lys ser vi på alle udgifter og altså også på, hvor meget vi bruger på ekstern censur”, siger Niels Lehmann, som er prodekan for uddannelse på Arts, Aarhus Universitet.

Han forklarer, at fakultetet Arts fjerner de mundtlige forsvar af specialeafhandlinger, fordi det er udtryk for en besparelse med mindre negativ effekt end mange andre. Hver gang AU afholder dobbelte eksamener, skal man sætte midler af til både at læse specialerne og efterfølgende at afholde de mundtlige eksamener og aflønning af censorer.

“Det er noget af det dyreste, vi har – via både direkte og indirekte udgifter. Er vi særligt udfordret? Nej, det tror jeg ikke. Men jeg tror, de samme besparelser vil finde sted på de andre universiteter hen ad vejen, for de er i den samme situation, som vi er”, siger Niels Lehmann.

Han uddyber, at fremdriftsreformen betyder, at alle nu tilmeldes specialeeksamen på samme tidspunkt. Det betyder afvikling af en masse eksamener på samme tid, og at censorlogistikken dermed bliver meget svær at få til at gå op.

Stor kvalitetsforringelse
Formand for det landsdækkende censorkorps for antropologi Kristoffer Brix Bertelsen opfatter afskaffelsen af de mundtlige eksamener på Arts som en voldsom forringelse af den kvalitet, der bør være i censorfunktionen.

“Den mundtlige eksamen giver os en direkte pejling på, om den studerende kan stå på mål og forsvare det, der står i specialet, eller om det fx er plagiat og afskrift, som vi ser tilfælde af en gang imellem”, siger han.

Det får også direkte indflydelse på den del af læreprocessen, der vedrører de studerendes refleksion over specialet, og det kan få indflydelse på den afsluttende karakter, forklarer næstformand for censorkorpset Elisabeth Vestergaard.

“De studerende har typisk fire til seks ugers forberedelse til den mundtlige eksamen, hvor de så virkelig kan brænde igennem. Det er ikke ualmindeligt, at karakteren flyttes en eller flere op, fordi der i mellemtiden bare er sket en erkendelse, og man som censor derfor bare tænker: wow. Det forsvinder nu og er derfor en voldsom faglig kvalitetsforringelse”, siger Elisabeth Vestergaard.  

Niels Lehmann er dog ikke ligesom censorkorpset bekymret for, at AU’s beslutning vil føre til en kvalitetsforringelse af uddannelserne på Arts.

“Det er vores erfaring, at specialer på AU er af meget høj kvalitet. Desuden ser vi ikke, at fag uden mundtlige eksamener har lavere kvalitet end fag, hvor der er mulighed for mundtligt forsvar af specialeafhandlingen”, siger han.

Aarhus Universitet er foreløbig det eneste sted, hvor man har afskaffet de mundtlige eksamener på specialeskrivningen på en række humanistiske fag.

På antropologi på Københavns Universitet er besparelserne fundet ved bl.a. at skære ned på udbuddet af valgfag, forklarer institutleder på antropologi på Københavns Universitet Helle Samuelsen.

“Besparelserne rammer også dybt hos os, men vi prioriterer at beholde det mundtlige forsvar så længe som overhovedet muligt. Dette er den sidste afgørende test på en lang uddannelse, og det er en vigtig del af en faglig kvalitetssikring, som vi meget gerne vil beholde”, siger hun.

Helle Samuelsen pointerer dog, at antropologi på KU med kravet om to procents besparelser hvert år meget vel kan blive tvunget til at gøre som i Aarhus.