Ledelse uden ansvar bag akademikerstress

I det sidste årti – og særligt i de seneste fire år – er der sket en foruroligende stigning i antallet af nye stress­lidelser blandt hundredvis af klienter i videnstunge job, som kollegerne Einar B. Baldursson og Bendt T. Pedersen har behandlet i både privatpraksis og offentlige hospitaler samt i Stress­klinikken ved Psykologi på Aalborg Universitet.

Den kliniske beskrivelse af deres stresslidelser er ikke den samme som af de stresslidelser, der fx rammer ufaglærte. Lektor ved Aalborg Universitet og arbejdspsykolog Einar Baldursson fremhæver, at der er særlige træk, der kendetegner akademikerstress eller vidensarbejderstress.

“Det bygger på et solidt erfarings- og datagrundlag, når vi nu siger, at der er nogle grundlæggende arbejdsmiljøproblemer på især akademiske arbejdspladser, der har udløst en veritabel epidemi af mental nedslidning og stresssammenbrud blandt vidensarbejdere”, pointerer Einar Baldursson.

Hans ord bygger på 20 års klinisk praksis inden for arbejdspsykologi, resultater fra arbejdspladsvurderinger fra medarbejdere og resultater fra moderne stressforskning. Den negative udvikling på universiteterne fylder rigtig meget, men Einar Baldursson og hans kolleger oplever, at tendenserne er generelle. Stresssymptomerne medfører almene problemer i hverdagen:

“Hovedpine, synsforstyrrelser, muskelspændinger, elendig søvn, perioder med tungsind, forstærkede allergireaktioner, ryglidelser og andre problemer med bevægeapparatet. Lidelserne har det tilfælles, at folk i årevis kan opleve, at de ikke bliver rigtigt syge. De fungerer bare heller ikke særligt godt”, forklarer han.

Det er primært offentligt ansatte, som Baldursson har haft i behandling på arbejdspsykologisk klinik, og det er særligt i politisk styrede organisationer, der er underlagt ledelsesretningen new public management – fx forsvaret, Skat og uddannelsessektoren – at problemerne opstår:

“På kort sigt er symptomerne en produktivitetsdræber, der sænker livskvaliteten hos den enkelte og konkret kan aflæses i et stigende forbrug af smertestillende midler – det er de stressramtes forsøg på at få det bedre – men de langsigtede konsekvenser kan blive meget betydelige både menneskeligt og samfundsøkonomisk”, påpeger Baldursson.

Den indre kompasnål svigter
Stress medfører en mental nedbrydning. Det, som eksperterne ser nu, er, at nedbrydningen sætter tidligere ind, fordi presset på akademikerne vokser så meget.

“Inden for en kort årrække vil vi også se, at nedbrydningen får betydning for vidensarbejdernes livsforventninger. Der er grund til at frygte, at antallet af gode leveår vil stagnere eller falde, mens årene med forringet livskvalitet stiger”, vurderer Einar Baldursson.

Tendensen er global. Problemets rod er også den samme overalt, påpeger Einar Baldursson.

“Det drejer sig især om ansvarsunddragende ledelse, om stærke modsætninger mellem de værdier, medarbejderne og arbejdspladsen har, og en indre kompasnål, der derfor begynder at svigte. Epidemien startede, da det moderne arbejde opstod, og ledelsen ikke fulgte med”.

Når arbejde bliver et personligt anliggende
Einar B. Baldurssons far arbejdede som elektromekaniker. Men det var ikke det, han var, understreger sønnen. Faren var kommunist, jazzinteresseret, fagligt aktiv og en tre-fire andre ting.

Elektromekanik, det var bare det, han tjente penge på.

“I industrisamfundet identificerede folk sig ikke med det, de lavede. Arbejdet var hverken medrivende eller interessant. Det betød, at når der var problemer på arbejdet, så blev det ikke til et personligt anliggende. De spilleregler har ændret sig med videnssamfundet, hvor især højtuddannede er begyndt at se deres arbejde som det, der definerer dem som menneske. Og jo mere dit arbejde betyder, jo hårdere rammes du, når der er problemer på din arbejdsplads”, forklarer Einar Baldursson.

Når stressproblemerne er størst blandt offentligt ansatte, skyldes det, at den månedlige løncheck kun er en lille del af deres motivation.

“Danmark er forbandet med offentligt ansatte, som vil det godt, og som tillægger deres arbejde en stor betydning. Hvis de møder en verden af meningsløshed – fx chefer, der rotter sig sammen ud fra en nærmest patologisk fantasi om, at det er et vigtigt formål i sig selv at producere ledelse – så kommer stressreaktionen”, siger arbejdspsykologen.

Det er ikke lykkedes at udvikle et moderne bud på ledelsens rolle i den vidensbaserede virksomhed. Man kan uden overdrivelse tale om en ledelseskrise, pointerer Baldursson.

“Mens medarbejderne fornyer arbejdet, indføres eller fastholdes forældede ledelsesmetoder. Ledelseskrisen spiller en enorm rolle, og kan man løse det problem, er det en vigtig forudsætning for at få den akademiske stressepidemi bragt ud af verden”, mener han.

Vi kaldte dem narcissister før i tiden
Industrisamfundets professionelle faglige ledelse kunne både være menneskeligt dybt inkompetent, men meget fagligt dygtig, og meget klar i spyttet. Da de faglige ledere blev erstattet med politisk udpegede ledere og folk med lederuddannelser, skete der, ifølge Baldursson, en radikal ændring i ledelseslaget:

“Når man ansætter en person, som er uddannet leder, så ansætter man en, som synes, at han eller hun er født til at lede andre. Vi kaldte dem narcissister før i tiden. Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv er det ikke dem, vi ønsker skal gøre karriere, heller ikke hvis målet er at opnå de bedste resultater i en organisation”.

Han ser hele tiden mennesker på klinikken, der er blevet mentalt nedbrudt af at være underlagt ansvarsunddragende ledelse.

“Hvis man taler betydningen af stressforekomster ned, er man efter min mening ikke på den rigtige side af skillelinjen. Allerede nu står vi med en samfundsøkonomisk katastrofe, fordi vi ikke har gjort op med effektiviseringstankerne og de strukturelle problemer, der fører til mental nedslidning. Jeg kender til rigtig mange arbejdspladser, hvor chefer endda forsøger at afskaffe pausen”, fortæller Einar Baldursson.

“De belastninger, vi ser i dag blandt vidensarbejdere, ville vi se stige under alle omstændigheder, fordi vi alle konstant er underlagt effektiviseringer og skal løbe stærkere. Men de politikerskabte belastninger kommer oveni og lægger en alen til alle problemerne”, tilføjer han.

Vi er pissegode til at ligne den verden, vi er en del af
På vidensbaserede arbejdspladser, hvor den enkelte ansattes kompetencer og indsigt er den måske væsentligste forudsætning for at opnå resultater, burde ledelsen have mindre magt. Det er paradoksalt nok ikke tilfældet, pointerer Baldursson.

“Jeg plejer at sige, at ved årtusindeskiftet marcherede medarbejderne mod fremtiden, men ledelsen blev i det forrige århundrede. Ledelsen har ikke tilpasset sig de ændrede forhold. Tværtimod. Den er blevet en forhindring og ofte et lag, der bare tilraner sig ressourcer og goder. Vi møder mange ansatte, som er enormt villige til at involvere sig og tage ansvar. De får bare ikke lov”, forklarer Einar Baldursson.

Han har i sin psykologiske forskning beskæftiget sig indgående med, hvad der sker, når dygtige specialister og vidensarbejdere mister tilliden til deres egen dømmekraft, og den indre kompasnål begynder at sitre.

“Hvis du som medarbejder, fx i Skat, bliver bragt i en situation, hvor du skal handle i modsætning til dine egne værdier eller tilslutte dig en forståelse eller en holdning, som er i modsætning til dem, så vil to kræfter begynde at strides: Den ene er konformiteten – vi er pissegode til at ligne den verden, vi er en del af – den anden er konsistensen, altså at folk kan regne med, at du er den, du er, over tid”, siger han.

“Bliver du udfordret på, hvem du er, når du skal træffe beslutninger, får du svært ved at handle, og det er en enormt stressende situation. Et af de bedste antistressmidler er den indre kontrol og meningsfuldhed. En usikker indre klangbund betyder til gengæld, at enhver stressbelastning vil slå igennem med en langt større kraft”, uddyber han.

Sprut og piller bag nedrullede gardiner
Listen over sygdomme, der godkendes af Arbejdsskadestyrelsen som arbejdsskader, inkluderer ikke stress og kun i et meget begrænset omfang depression. Den praksis, man bedømmer sager ud fra, stammer stadig fra en verden, hvor epoxyforgiftninger og løfteskader var det største problem. Det harmonerer rigtig dårligt med en verden, der styres benhårdt efter new public management-principper. Og det koster dyrt, påpeger arbejdspsykologen fra Aalborg:

“Jeg er selv allergiker og har symptomer, der bliver forstærket, hvis jeg er under pres. Jeg er også akademiker, så jeg ved, hvordan det påvirker mine præstationer, når jeg regulerer min allergi med håndkøbsmedicin. Det bliver et valg mellem pest og kolera”.

I fraværet af kollektive målsætninger og handlinger finder stadig flere individuelle løsninger.

“De dulmer sig med en halv flaske rødvin, tager smertestillende medicin eller ligger i fosterstilling bag nedrullede gardiner, når de kommer hjem. Her og nu betyder det måske mindre, at man drikke et par glas hver dag eller spiser sovepiller hver anden aften. Men det kan have forfærdelige langsigtede konsekvenser”, siger Einar Baldursson.

Kom til fyraftensmøde i DM med Einar Baldursson den 23. november.