Svenske socialdemokrater “ejer” den nordiske model

Tegning: Jenz Koudahl

Ét forkert bogstav i en mail­adresse. Det blev udslagsgivende for, at de svenske socialdemokrater har fået varemærkebeskyttelse på det velkendte og meget anvendte begreb “den nordiske model”, som henviser til velfærdsstaten. 

Socialdemokraterna i Sverige og samarbejdskomiteen for de nordiske socialdemokratier, SAMAK, søgte varemærkebeskyttelsen hos Patent- och registreringsverket (PRV) i Sverige tilbage i 2011, og den blev givet til de svenske socialdemokrater, da PRV ifølge loven om varemærker vurderede, at den nordiske model som varemærke kan blive beskyttet, da den har et “særpræg”. 

Den beslutning appellerede Nordisk Råd, og sagen endte derfor ved appeldomstolen Patentbesvärsrätten (PBR), hvor Socialdemokraterna i starten af 2015 endnu en gang vandt. 

Det fik nuværende kulturminister Bertel Haarder (V), som på det tidspunkt sad i Nordisk Råds præsidium, til at kalde sagen “latterlig” i Magisterbladet.   

En meget beklagelig fejl 
Nordisk Råd stævnede igen, og sagen skulle afgøres endeligt ved den svenske højesteret, men det skete aldrig. Rådet sendte nemlig sit krav til den svenske højesteret til en forkert mailadresse og blev først opmærksom på fejlen, da deadline var overskredet. 

“Vi kom til at sende stævningen til den næsthøjeste instans i den svenske højesteret, da der var et forkert bogstav i mailadressen. Her beholdt man stævningen i stedet for at sende den videre til rette instans. Det er meget beklageligt”, siger rådsdirektør i Nordisk Råd Britt Bohlin, som selv har en politisk baggrund i de svenske socialdemokrater. 

“Jeg opfatter denne sag udelukkende som en politisk markering. Nordisk Råd vil fortsætte med at bruge begrebet som altid, og det har vi også skrevet til SAMAK og Socialdemokraterna og gjort opmærksom på”, siger Britt Bohlin. 
I brevet, som Magisterbladet er i besiddelse af, erklærer Nordisk Råd, at man fastholder, at den nordiske model er et politisk og ikke et juridisk begreb, at den nordiske model er nordisk og ikke svensk, og at Nordisk Råd vil fortsætte med at anvende begrebet “den nordiske model”. 

Det var den nu pensionerede Inger Segelström fra de svenske socialdemokrater – som også var generalsekretær for samarbejdsorganisationen SAMAK – der søgte varemærkebeskyttelsen. Det skete bl.a. som en reaktion på, at borgerlige politikere i en svensk valgkamp havde omfavnet begrebet den nordiske model.  

Nordisk eller svensk model
I en mail til Magisterbladet skriver pressesekretær i Socialdemokraterna i Sverige Stefan Hell Fröding: 

“Socialdemokraterna vil tydeliggøre, at begrebet den nordiske model er et S-projekt grundlagt i arbejderbevægelsen”. 
Han pointerer dog samtidig, at det med varemærkebeskyttelsen ikke skal forhindre andre i at bruge det, og at der på nuværende tidspunkt heller ikke er planer om at søge varemærkebeskyttelse på begrebet uden for Sverige. 

“Vi socialdemokrater anvender begrebet den svenske model i debatter hver dag. Man er velkommen til at bruge begrebet, så længe man står ved dets oprindelse”, skriver Socialdemokraternas svenske presseafdeling i mailen.
Selvom den svenske velfærdmodel blev udviklet i 1960,erne og på mange måder blev et forbillede og kernen omkring en udbygget velfærdsstat, så er Norden en familie af velfærds- og arbejdsmarkedsmodeller, som har slægtsbånd uden at være identiske. Det forklarer centerleder på FAOS i København Søren Kaj Andersen.    

“I den sammenhæng kan det forekomme lettere absurd, at man vil have varemærkebeskyttet et sådant begreb, som er elastisk”, siger Søren Kaj Andersen, som bl.a. har deltaget i det fællesnordiske forskningsprojekt NordMod 2030.
Det skulle identificere aktuelle udfordringer for de nordiske velfærdsstater frem mod år 2030 og bidrage med strategier til at videreudvikle de nordiske modeller. 

“At søge varemærkebeskyttelse på den nordiske model virker nærmest som første skridt til at afmontere den. Hvis én særlig aktør får ophavsretten til den nordiske model, er det jo i strid med hele grund­ideen om, at alle aktører anerkender grundvilkåret i modellen om, at alle søger kompromiser, involveres og administrerer samfundet derefter”, siger Søren Kaj Andersen. 

Gælder kun i Sverige
At den svenske patentstyrelse har givet de svenske socialdemokrater varemærkebeskyttelse på et begreb som den nordiske model, er overraskende. Det vurderer juridisk konsulent i den danske Patent- og Varemærkestyrelsen Kathrine Spinner Madsen med speciale i varemærker.

“Et varemærke er et kommercielt kendetegn. Med en sådan registrering kan Socialdemokraterna forhindre andre i at bruge deres varemærke erhvervsmæssigt i Sverige. Det bør dog altid som udgangspunkt være muligt for andre at anvende helt almindelige ord og begreber til at beskrive deres varer og ydelser”, siger Kathrine Spinner Madsen.  
Rådsdirektør Britt Bohlin er ret sikker på, at Nordisk Råd ikke havde vundet sagen ved den svenske højesteret, selvom den var blevet rejst. Der skulle have været fremlagt helt nye årsager til at ændre den beslutning, og det var der ikke.  

“Vi synes alligevel, at det var vigtigt at få rejst denne sag ved øverste retsinstans for at markere det helt uforståelige i, at et parti eller anden offentlig instans skal have varemærkebeskyttelse på et sådant begreb”, siger Britt Bohlin.  
Ifølge Det Europæiske Varemærkekontor (EUIPO) er der på europæisk plan hidtil kun registreret én ansøgning om varemærkebeskyttelse på “nordisk model”. Det var tilbage i 1987 og tilmed af en dansker – nemlig baron og slotsejer Otto Reedtz-Thott. Denne ansøgning blev afvist.