SU-plan kan få unge til at fravælge humaniora

“Rektoren og studievejlederen har lige fortalt os, at det ikke er hensigtsmæssigt at have studiejob, fordi vi skal bruge 40-50 timer om ugen på studiet”, siger 24-årige Martin Brølles, der lige er kommet hjem fra den rustur, der markerer begyndelsen på hans humanistiske basisuddannelse på RUC.

“Men hvad kan jeg gøre, hvis SU’en bliver skåret? Lønningerne inden for det humanistiske er ikke særligt høje, så jeg vil ikke have et stort SU-lån, når jeg er færdig. Så hellere skifte retning”.

Martin Brølles er bekymret for regeringens forslag om “et mere robust SU-system”, som vil skære SU’en med 20 procent og i stedet lade de studerende låne sig til resten. Samtidig kan studerende kun få SU i normeret studietid, og de får skattelettelser, hvis de får job i Danmark efter studiet.

Det kan få en “negativ social effekt”, hvis forslaget bliver gennemført, siger professor Martin D. Munk, der forsker i social mobilitet og uddannelse ved Aalborg Universitet.

“Sådan en ordning vil sandsynligvis betyde, at flere ikke gennemfører deres studium. Vi ved fra tidligere forskning, at hvis man skal låne mere for at læse, så falder flere fra. Formentlig fordi det skaber større økonomisk og social usikkerhed, og fordi de studerende kan blive nødt til at arbejde mere ved siden af studiet”, siger Martin D. Munk.

Han henviser til erfaringer fra Norge, der fra 1990 til 2002 ændrede SU-systemet til at være 100 procent lånefinansieret med mulighed for at eftergive 40 procent af lånet efter endt uddannelse. Reformen har ikke fået færre nordmænd til at gå i gang med en uddannelse, men der er færre, som rent faktisk gennemfører studiet. I Norge gennemfører blot 59 procent deres uddannelse mod 81 procent i Danmark.

Det er dog svært at forudse, hvor stor effekt en SU-reform vil have i Danmark, pointerer Martin D. Munk. Men én ting er klar: Særligt de mest udsatte studerende vil blive gældsatte i større grad end i dag.

“Man påtvinger de unge en gæld, som vil være svær at betale tilbage. Og vi ved, at det er dem fra familier med lavest indkomst, der ender med den største gæld”, siger han.

Med regeringens forslag vil kandidatstuderende over en hel studietid skulle låne omkring 45.000 kroner mere end i dag for at opretholde samme levegrundlag.

Men mange vil forsøge at undgå at låne yderligere, og det vil gøre unge mere afhængige af deres forældre og dermed forældrenes indkomst. De vil se mod forældrene, vurderer forbruger­økonom hos Nordea Ann Lehmann Erichsen:

“19 procent af de studerende bliver i dag sponsoreret af deres forældre i form af penge eller for eksempel betalte studiebøger. Og jeg vil tro, at flere vil kigge far og mor dybt i øjnene og spørge, om de kan få endnu mere hjælp, end de får allerede nu”, siger hun.

Mindre SU vil betyde nye studievalg
Ved at give studerende mindre direkte støtte og større lånemuligheder vil regeringen opnå tre ting: De studerende skal hurtigere gennem studiet, de skal vælge erhvervsvenlige uddannelser, og de skal som færdiguddannede blive i Danmark for at arbejde.

Tanken er, at en lavere SU vil give den enkelte studerende større incitament til at vælge og gennemføre uddannelsen på den måde, der svarer sig bedst økonomisk.

Og det er korrekt, at en lavere SU vil påvirke de unges studievalg, vurderer Karl Fritjof Krassel, der er uddannelses- og arbejdsmarkedsforsker i KORA.

“Det vil spille ind i de unges overvejelser, at de skal gældsætte sig for at tage en uddannelse – ganske enkelt fordi de skal kunne betale gælden tilbage. Nu bliver det i højere grad vigtigt, at studiet efterfølgende kan resultere i et godt betalt job”, siger Karl Fritjof Krassel.

Han har analyseret SU-reformen fra 1988, hvor SU’en blev hævet fra 21.900 kr. til 36.000 kr. om året. Reformen betød, at flere studerende søgte mod humaniora eller naturvidenskab.

Den omvendte effekt kan sagtens indtræffe, hvis regeringen skærer i SU’en – altså at færre vil uddanne sig inden for for eksempel humaniora, hvor lønningerne er forholdsvis lave – men Karl Fritjof Krassel kan ikke sige noget definitivt om det.

“Den viden, vi har, stammer primært fra 80’erne, og både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet ser anderledes ud i dag. Derfor er det svært at sige, hvad regeringens forslag vil betyde konkret, og det er slet ikke noget, du kan sætte præcise tal på”, siger han.

Sådan vil en studerendes budget se ud
Gennemsnitligt månedsbudget for udeboende studerende. Indtægten er sat til den SU, regeringen har foreslået. Studiejob, studielån, familiestøtte og andre indtægter er ikke indregnet.