Museumschef advarer mod omfordeling af tilskud

Bornholms Kunstmuseum nyder godt af beliggenheden tæt på den berømte turistattraktion Helligdomsklipperne mellem Tejn og Gudhjem. En række forrevne, op til 22 meter høje kystklipper er med til at trække turisterne til området. Sidste år havde museet knap 40.000 besøgende, langt flere end eksempelvis Den Hirschsprungske Samling i Østre Anlæg eller en række sammenlignelige kunstmuseer i provinsen. Helligdomsklipperne er et spektakulært syn, og det er museumsanlægget også. Indenfor lefles der ikke for den laveste fællesnævner, hvilket den aktuelle udstilling med den nyligt afdøde Emil Westman Hertz’ excentriske kunst vidner om.

Museumchef Lars Kærulf Møllers bord er fyldt med plantegninger og renderinger. Der skal ske noget. Kunsthistorikeren, der har været på museet siden 1988, håber snart at kunne høste frugterne af en snedig plan. En fysisk samling af Bornholms to statsanerkendte museer for kunst og kultur under samme tag ved Helligdomsklipperne. Der er givet tilsagn til størstedelen af den 120 mio. kr. dyre tilbygning.

3.500 ekstra m2 til meget mere museum
De 3.500 ekstra m2 skal desuden rumme et nyt lysmuseum, fælles “kulturtorv” med gratis adgang hele året, skoletjeneste, cafe/restaurant, auditorium, butikker og fordybelsespladser.

Bornholms Museumscenter vil “eksperimentere med et nyt museumsbegreb” på tværs af kultur og kunst, blive den “største samlede turistattraktion på øen” og – sammen med det nye besøgscenter ved Hammershus – i sig selv a reason to go til Bornholm, som det hedder i prospektet.

Kort sagt vil museumscentret alt det, som politikere er glade for, og private fonde har penge til.

Og der er, som Lars Kærulf Møller pointerer, ikke tale om en fusion af de to museer. Fusioner – og dermed større museer – har politisk ellers længe været standardsvaret på spørgsmålet om, hvordan museerne på sigt skal overleve såvel fagligt som økonomisk.

“Vi gør det, som politikere og embedsfolk efterlyser. Løfter opgaver i fælleskab, får en fælles forhal, administration og samarbejde om bygningsteknik. Vi skaber også en helt ny og tværfaglig formidling af kunst- og kulturhistorien. Og hvorfor have to halvtomme cafeer i vinterhalvåret? Men det, vi ikke gør, er at lægge os sammen. For vi er enige om, at museerne skal overleve på den faglige kvalitet. Det sikrer vi ved at have en faglig ledelse på begge museer”, siger Lars Kærulf Møller.

Vil ikke slås med andre museer
Forhåbningen er, at flere betaler de 70 kr. i entre, og at driftssamarbejdet frigiver ressourcer til faglige kerneopgaver. For rundhåndede donationer og fantastiske bygninger er heller ikke i museumsverdenen ensbetydende med flere penge til drift, og trods udvidelsen står kunstmuseet fortsat til at være blandt de museer, der modtager allermindst i statstilskud. Det vil sige 1 mio. kr. eller sidste år 26 kr. per gæst, hvor Arken i Ishøj til sammenligning modtog 167 kr. for hver af museets 260.000 besøgende.

Burde støtten ikke fordeles mere ligeligt?
“Selvfølgelig får vi for få penge. Men jeg vil ikke have flere penge på bekostning af andre. Jeg mener ikke, at det giver mening, at museerne giver sig til at stjæle fra hinanden”.

Lars Kærulf Møller peger på eksemplet Louisiana, hvor mange af hans kolleger sætter spørgsmålstegn ved det rimelige i, at museet sidste år modtog 32,4 millioner kroner fra staten, når museet med over 700.000 gæster burde kunne stå på egne ben.

“Det er jo for fanden misundelse. Hvis vi skærer i bevillingerne til Louisiana, skyder vi os selv i foden, for i grunden er diskussionen afledt af en besparelse på kulturbudgetterne. Husk på, at hele området lige har fået en toprocentsbesparelse”, siger Lars Kærulf Møller.

Og Louisianas millionstøtte er rimelig nok, mener han.

“Den dag Louisiana ikke har økonomien til sine kæmpeudstillinger, får museet heller ikke gæster. De store museumsmaskiner er i en situation, hvor de hele tiden er nødt til at vækste. Slår de ikke sidste års besøgstal, mangler de muskler til den næste store succes. Og jo flere der finder ud af, at det ikke er farligt at gå på museum, jo flere kommer der også andre steder, herunder på Bornholm”.

Får vi noget nu, så tager de det senere
Urimeligheder i museumsfinansieringen kan han dog sagtens pege på. Kulturministeriet skærpede for fire år siden kravet til museernes forskningsindsats, men gjorde det i realiteten vanskeligere for museerne at søge forskningsmidler.

“Der ligger store mængder af viden i samlingerne, som kunne aktiveres i forskningssammenhæng, men den mulighed har Kulturministeriet selv smadret ved at stille krav om, at vi skal have ansatte på ph.d.-niveau for at få adgang til midlerne. Og selvom vi helt urealistisk kunne hive den første mio. kr. ud af et samlet budget på syv mio. kr., ville vi få meget svært ved at tiltrække en studerende til øen”.

I sidste ende er det snusfornuft, der får museumsdirektøren til at afvise ideen om en omfordeling af pengene. For diskussionen om objektive kriterier og kvalitetsparametre handler dybest set om nedskæringerne, mener han.

“På den ene side skærer man 600 mio. kr. i kulturbevillinger via en toprocents grønthøster, på den anden side fabler man om at få en Tour de France-start i 2019. Det kommer til at koste min. 50 mio. kr. og sandsynligvis mere. Næste år får museerne yderligere reduceret statstilskuddet, fordi staten har valgt at flytte Kunstindeks Danmark over på en ny digital platform, som der kommer brugerbetaling på. Så mit instinkt siger mig, at vi er naive, hvis vi tror på omfordeling af statstilskuddene. Giver de os noget nu, stjæler de det stensikkert tilbage lige om lidt”.

Udenfor trisser sensommerens turister ned mod Helligdomsklipperne ad den sti, der om få år vil forsvinde til fordel for et stort museumsanlæg tegnet af James Carpenter.