“Jeg føler ikke, at det er et valg”
Anne Cecilie Overgaard er ikke imponeret. Hun har brugt to år på at finde ud af, hvor karakterer, kalender, PowerPoints og opgaver ligger på RUC´s forskellige internetplatforme.
Når Anne Cecilie Overgaard passer sommerjobbet som graver på Nivå Kirkegård, ligger mobilen i lommen på hendes smækbukser. Så kan hun mærke, når den vibrerer.
Og når den 24-årige 3.-årsstuderende kommer hjem til sin lille studielejlighed i udkanten af Roskilde, tænder hun som regel for computeren med det samme.
“Jeg går meget op i, at folk altid kan få fat i mig. Mine venner er spredt, min familie bor på Bornholm, Sjælland og Fyn, så vi har tæt kontakt på Facebook og på Snapchat, når det er min lillesøster. Når jeg har gruppearbejde på RUC, foregår alle samtaler på Messenger, og da er det altså virkelig dejligt, at folk svarer hurtigt”, siger Anne Cecilie Overgaard.
Folk er slemme til at overinformere
Hun er 24 år, kommer fra Bornholm og har i to år delt 34 kvadratmeter med Tjalfe, som hun mødte på Skoleskibet Danmark, og som også er studerende. De to har tilbragt den halve sommer sammen på interrail, men Anne Cecilie Overgaard er ikke typen, der deler madfotos, solnedgange og andre ferieminder på de sociale medier.
“Folk er slemme til at overinformere. Jeg kan dårligt gå ud at drikke en øl med mine medstuderende, uden at nogen tjekker mig ind. Da vi fik en god karakter for en stor opgave inden sommerferien, blev jeg tagget på Facebook af alle andre i gruppen. Sådan bruger jeg ikke selv de sociale medier”, fortæller hun.
Hun har nogle bestemte tjenester, hun tjekker dagligt: Mail og Facebook er hun inde på før noget andet, dernæst vejret. “Det er meget vigtigt, når man skal på motorcykel fra Roskilde til Nivå”. Hun ser stort set aldrig flow-tv, men er på både HBO og Netflix. Musik får hun på Spotify og en sjælden gang på YouTube.
RUCs hjemmeside er faktisk værst
Den værste brugeroplevelse får Anne Cecilie Overgaard på sit eget studies hjemmeside.
“RUC er en jungle på nettet”, siger hun, mens hun klikker rundt.
“Jeg skal ind på forskellige platforme, fx STADS og Moodle, for at finde mine kurser, en kalender, mine karakterer og opgaver samt det, mine undervisere lægger ud efter forelæsninger. Det er en stående joke på RUC, at man skal google sig ind på universitetets hjemmesider. Det har taget mig to år at finde ud af systemerne, og det er ret forvirrende. Der er også stor forskel på, hvor meget mine undervisere deler med os på nettet. Nogle lægger kompendier ud, andre bruger print, og en enkelt endda en overheadprojektor”, forklarer Anne Cecilie Overgaard.
Noter i hånden: Jeg lyttede bedre
Det er først, mens hun viser rundt i sit digitale liv, at hun opdager, at RUC har en officiel Facebook-side. Den har hun ikke været opmærksom på.
“Til gengæld følger jeg RUC-confessions – det er en smålummer og ret hyggelig omgang lokal sladder”, griner hun.
Teknologistress kender hun alt til. Og det rammer hende jævnligt, både når hun er online, og når hun forsøger at holde sig fra mobilen en rum tid:
“Jeg føler ikke, at det er et valg for min generation at være online eller ej. Det er en standardkommunikationskanal i så mange sammenhænge, også når man studerer. Jeg har en enkelt gang oplevet, at en underviser bad folk om at lade computeren blive hjemme til en forelæsning. Det var faktisk ret godt at tage noter i hånden. Jeg synes, jeg lyttede bedre”.
