Dansk Magisterforening

Generation no bullshit

Af Pernille Siegumfeldt
Del artikel:

Glem alt om 2020-planer og MUS-samtaler en gang om året. De digitale indfødte kræver konstant nærværende chefer. De har også lært at omstille sig hurtigere end nogen tidligere generation. Medaljen har dog en bagside for mange: stress. Magisterbladet har kortlagt unge magistres digitale liv.

For den første fuldt digitale generation er de sociale medier en gave af underholdning, viden og netværk. Men det kan også være en forbandelse.

Hver gang mobilen vibrerer i lommen eller giver et pling fra sig, er de på.

“Det svarer til at blive prikket på skulderen hvert andet øjeblik”.

Sådan beskriver erhvervsforsker Søren Schultz Hansen den første fuldt digitale generations massive tilstedeværelse på de sociale medier.

De yngre magistre oplever da også, at den digitale verden kan være stressende. Det viser en rundspørge, som Magisterbladet har foretaget, til medlemmer af Dansk Magisterforening mellem 19 og 29 år.

Mere end hver anden – 52 procent – har inden for en periode på 30 dage oplevet det som stressende at være online.

31 procent har inden for samme tidsrum oplevet det som stressende ikke at være online, og knap hver tredje har efter eget valg haft mindst én dag i en 30-dages periode, hvor de valgte ikke at være online.

Erhvervsforsker Søren Schultz Hansen siger, at stresstallene er alarmerende høje. Det skal tages alvorligt.

“Det er en form for Catch-22. De holder jo alverdens underholdning, viden og mennesker i deres hånd, og det er jo også både smukt og berigende at kunne være sammen med alle uden rumlige barrierer. Men det er samtidig en kæmpe udfordring at skulle håndtere konstante forstyrrelser. Det skaber stress, det skader evnen til fordybelse, og det truer potentielt selve selvet. De digitale indfødte har aldrig rigtig prøvet at være alene”, siger Søren Schultz Hansen.

Svært at kommunikere uden SoMe
At det for mange er kompliceret at styre tilstedeværelsen på Facebook, Snapchat, Instagram og de andre sociale tjenester, viser kommentarerne fra nogle af de 1.574 yngre magistre, der har svaret på Magisterbladets rundspørge. Spørgsmålet er fx, om det reelt er frivilligt at være på nettet.

“Noget, som fylder meget af ens liv, uden at man har taget et aktivt valg om det, kan for ældre generationer virke som et aktivt valg, man bare kan fravælge sig. Jeg vil vove at påstå, at jeg aldrig rigtig har haft muligheden for at vælge det til eller fra, på godt og ondt naturligvis”.

Det skriver en 23-årig mandlig studerende fra København, mens en anden studerende mener, at hans generations afhængighed af internettet er en udfordring.

“Vi kan dårligt kommunikere indbyrdes uden at være på et socialt netværk. Og så længe vi er online, er vi aldrig helt rodfæstet i vores fysiske omgivelser. Som generation har vi en stærk forståelse for altings forbundethed, men vi har også svært ved at finde indre ro og nær intimitet med andre mennesker”.

Knap halvdelen af DM’erne mellem 19 og 27 år er ifølge Magisterbladets undersøgelse på de sociale medier op til en time om dagen, og 43 procent er på de sociale medier fra én til tre timer dagligt. Og hvis man tror, at de digitale indfødte for længst har forladt mailen og Facebook til fordel for hurtigere og smartere tjenester, så tager man fejl. 96 procent bruger henholdsvis mail og Facebook dagligt.

Snapchat og andre chatfora bruges af mellem 57 og 61 procent hver dag, mens den sociale billedtjeneste Instagram bliver besøgt af 47 procent.

I fritekstsvarene hæfter de fleste yngre magistre sig ikke alene ved stress, men også ved de kompetencer, det fællesskab og den styrke, som de henter på nettet:

“Mennesker på min alder ved oftest, hvad det vil sige at føle sig forbundet med andre, som ikke er til stede. Viden, ressourcer, bekendtskaber og venner ligger lige præcis uden for ens egen personlige sfære, men stadig inden for rækkevidde”, skriver en 22-årig.

En kvindelig samfundsfagsstuderende understreger, at ældre generationer ikke altid forstår, at det digitale samvær kan være lige så meget værd som fysisk samvær.

“De kender ikke normerne. De mener, at man spilder sin tid på de sociale medier, og forstår ikke den form for informationsudveksling, der foregår”.

Kurser i vejrtrækning – nej, vel?
At være i konstant forbindelse med sit netværk kender en fastansat 28-årig kvinde fra København alt til. Hun konstaterer, at det er lige så meget en del af den virkelige verden som papiraviser, postkort og flow-tv.

Det samme kredser en anden 28-årig kvinde fra hovedstaden om i sin kommentar:

“Sociale medier er min verden. Jeg ved, hvordan man bedst aflæser WordPress … jeg kan kode i html, når wysiwyg-editoren bøvler. Jeg synes, det er træls, at jeg ikke kan skrive socialmediaekspert på cv’et. Tager man kurser i at trække vejret? Nej, vel?”

25,5 procent svarer i Magisterbladets rundspørge ja til, at deres arbejdsplads eller uddannelse kunne være bedre til at udnytte de digitale muligheder, mens 42,8 procent siger måske. Samtidig er der 14,4 procent, der oplever, at arbejdspladser og uddannelser ikke formår at bruge den digitale kunnen, som de yngre magistre bringer med sig ind på virksomheder og uddannelser. 41,4 svarer måske til det spørgsmål.

Generationskløften findes
Det er i fritekstsvarene, man finder noget, der ligner en generationskløft. De ældre generationer er ofte modvillige, en lille smule pinlige på sociale medier og ikke mindst meget lang tid om det meste:
  • “De gør ting langsommere og uden forståelse for gængs tone på SoMe”.
  • “Lang svartid. De er svære at opnå kontakt med”.
  • “Der er mange ting, som jeg bruger en masse tid på, som de slet ikke forstår”.
  • “Meget digitalt skal forklares eller gøres for dem”.
Det er også stærkt irriterende, når ældre smider alle mulige rutineopgaver i hovedet på den unge generation, fordi “der ligger en forventning om, at alle unge er it-genier”.

Men så er generationskløften heller ikke værre. Flere af de ældste i generationen af 19-29 årige peger på, at de finder det lige lovlig flot, at Magisterbladet kalder dem for digitale indfødte. Ja, man kunne komme på nettet, da de var små, men det var via modem med den der helt specielle lyd, når man koblede sig op. Det var langsomt, meget dyrt og spærrede for den vigtige fastnettelefon.

Andre igen opfatter det klart sådan, at de har digitale kompetencer, som den ældre generation ikke har. Derfor findes der en enkel genvej for universiteter og andre arbejdspladser, der vil være up to date:

“Ansæt mig!”

En cand.mag., der arbejder som selvstændig, bruger lidt flere ord: “Virksomheder burde ansætte flere helt nyuddannede.Ganske vist er de mere uerfarne og måske en anelse for kække, men de er vokset op med internettet, og det er meget mere naturligt for dem at forstå, bruge, få ideer til nye opsætninger, funktioner og måske endda måder at kode på, end det er for folk, der ikke har haft en smartphone i lommen, fra de var 12”.

Erhvervsforsker Søren Schultz Hansen peger på, at de yngre har en nærmest intuitiv adfærd på nettet. Han kalder første generation af digitale indfødte for no bullshit-generationen.

“De kaster sig ud i tingene, og virker det ikke, gør de noget andet. Det er en ret rationel måde at gå til makronerne på, og det er digitaliseringen, der har ført dem ind på det spor. De, der kommer til at vinde i fremtiden, er ikke de forudseende og planlæggende, men dem, der tager action på den øjeblikkelige situation, og det er jo spot-on de kvaliteter, som de digitale indfødte har, og som bliver efterspurgt på store dele af arbejdsmarkedet”, forklarer erhvervsforskeren.

Fairly right
Den nye form for logik, som kendetegner de digitale indfødte, kræver nye normer på arbejdspladserne.

“Målstyring bliver mindre rationelt, virksomheder skal droppe 2020-planer og i stedet bedrive det, jeg kalder for gps-ledelse”, siger Søren Schultz Hansen.

“Selv topchefen i Danske Bank, Thomas Borgen, har introduceret et begreb, han kalder “The Fairly Right Strategy”, altså en plan, man ikke følger slavisk, men justerer hele tiden. Det betyder, at ledere skal være langt mere til stede og definere rammerne for arbejdet løbende. I den virkelighed giver en årlig MUS-samtale heller ikke meget mening. De digitale unge skaber mest originalitet inden for klart definerede rammer, lidt ligesom dogmefilmene blev mesterværker, fordi de var underlagt nogle regler”, pointerer erhvervsforskeren.

Masser af input
Magisterbladets undersøgelse viser, at der er en enorm forandringsvillighed hos de 19-27 årige, siger Søren Schultz Hansen. Det skyldes ikke mindst, at den generation er vokset op sammen med de sociale medier – og på de sociale medier.

“De er den generation i verdenshistorien, der har oplevet flest forandringer på kortest tid. De er også den første generation med den unikke, livslange læring, at det bedre betaler sig at tilpasse sig end at prøve at forudsige eller skabe selv. Der er en del risici forbundet med det, fx at fokus, fordybelse og specialisering bliver mangelvarer. Til gengæld kan de give os masser af input til de udfordringer, vi alle står over for, fordi de reagerer mere rationelt”, forklarer han.

“Derfor skal vi have en konstant dialog om, hvad der er hensigtsmæssigt, hvor grænserne skal gå, så vi ikke forsvinder fuldstændigt som individer – på uddannelserne og arbejdspladserne. Hvis vi bare pådutter dem vores opfattelse af, hvad der er originalt, bliver alle tabere”.  
}